- Project Runeberg -  Urd / 2. Aarg. 1898 /
76

(1897)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. Lørdag 19. Februar 1898 - Urd - N. T.: Lindelin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

76
Martin Anutzen. vi havde tænkt i disse Dage,
da Martin Anutzen afholder sine Aonserter og hans
Navn efter den vellykkede Europatur er paa alles Tceber,
at forestille vore Tcesere et Billede af den celebre Aunstner.
Imidlertid havde den af vore Medarbejdere der ffulde
skrive Biografien ikke skrevet mere end Halvdelen af denne,
forend hun pludselig blev syg, og vi havde saaledes i
sidste Gieblik valget mellem en meget ufuldstændig Bio
grafi eller at lade Aischeen blive liggende til Manuskrip
tet kunde fuldføres. Vi valgte det sidste, og vi haaber
ogsaa vore 3cesere er enig med os i, at vi af to onder
har valgt det mindste.
Avinoer ind i politiet. Ansættelse af Gpsynskvin
der ved den kvindelige Afdeling i Hovedstationens Druk
kenskabsarrcst, ambulerende kvindelig vagt ved Bistatio
nerne samt om muligt Anskaffelse afsærstilt 3okale for drukne
Avinder er en af paragraferne i Norsk Avindesagsforenings
Program for iaar. N. A. F. staar ikke alene i sit Arbeide
for denne sag; saavel i England som de forenede stater
har de forskjellige Avindeforbund taget Tagen op, og paa
stere steder er denne saa samfundsgavnlige Reform allerede
indfort. Det er at haabe at den vil vinde Indgang ogsaa
her hos os, og at den vil blive til Hjcrlp for de stakkars
forkomne Avinder der, naar alt kommer til alt, dog er
vore Mostre og derfor bedst kan hjcrtpes af os.
Fossand et Kvindernes Uige? Holland synes for
Gieblikket at være et scerligt lidet Avindernes paradis.
— Den vordende Regent er en Avinde, den nuværende
Regent er en Avinde, og at de kvindelige Undersaatter
heller ikke spiller en uvcesentlig Rolle, viser den Forberedelse
til en Udstilling af kvindelige Arbeider som man netop
nu er gaat igang med. Denne Udstilling, der ssal aabnes
straks for den unge Dronnings Aroning, vil sikkerlig have
sin store Betydning, ikke blot fordi den i Gieblikket vil
være en Zpore til fornyet Anstrengelse og Flid, men ogsaa
fordi den vil henlede Gpmerksomheden paa den hollandste
Avinde og derved hcevde hendes Telvfolelse og drive hende
ogsaa til fortsat Arbeide. propos med Hensyn til
Hollands unge Dronning. — Hun vil ikke gifte sig, siger
man. En meget stem Ting det, men hvad er dermed at
gjore? Den unge Dame har lcest om Elisabeth af Eng
land og Aatharina den anden af Rusland og vil som de
være sit Tands jomfruelige Herskerinde. Da Talen saaledes
ved en nylig afholdt Hoffest faldt paa Aroningen, tillod
en af Tandets Ministre sig at udtale det Gnske, at den
unge Dronning til den Tid maatte have faat en prins»
Gemal. „Jeg er Dronning, lsd det lidet naadige svar,
og det vil jeg være. Jeg vil ikke være nogen Mands
Aone, naar jeg kan være alle Mænds Herfferinde", og
dermed svingede den unge Dame sit Tlceb rundt og vendte
den stakkars Mand Ryggen.
Kristiania >s,2
URD
en kokette falske Kvinde er en kjendt skikkelse i
Jonas Ties Digtning. Hun forekommer alle
rede i „Thomas Ross" (Annie Wilkens) og i
„Naar 50l gaar ned" (Fru Stefanie). Gg
han har seet paa dem alle med en dyb og cerlig
staturs Had og Afffy for det usande.
Tindelin fanger den ene Mand efter den anden. Det
er ikke udelukkende hendes skjsnhed, som fcrngsier dem,
men kanffe ligesaa meget hendes usande kunstige Avinde
lighed. Jonas 3ie, den store Menneskekender, har seet
den underlige Ajendsgjerning, at det er det usande, ucegte,
som gisr stærkest Indtryk paa Massen af Menneskene.
Mændene beundrer hendes Vlufcerdighed, Renhed og crdle
hjerte.
„Fin og ffjær og uskyldig", siger Ajøbmanden om
3indelin.
„Ei blot det fuldendte Tegeme, men et Hjerte med
saa sine og dybe Fornemmelser — en 5kat af Guld I"
siger Majoren.
<Vg siger, at hun er „lig en Helgen i
Hjertets Dybde og Renhed".
„sandelig, du har Hjertets Naadegcive, du elstelige".
Tindelin regjerer sine Mcend despotisk, tvinger dem
til at begaa Handlinger, som de stammer sig ved — men
paa samme Tid siger hun: „som min Herre vil", „min
Vilje ligger i din Tomme ved du vel", „det gjor saa
godt at ha en, som man maa se op til og lystre og foie
i alting".
Denne Anerkjendelse af Mandens Gverlegenhed er
det, som tilfredsstiller dem og gjor, at de neppe selv ved,
at de er Toffeldansere.
De ser ikke, at hun har „Trolds Natur", nåar hun
forleder dem til slette Handlinger. De beundrer hende
lige til de faar se det lodne Dyreore. Men det er neppe
Jonas Ties Mening, at det er en Tilfældighed, at de faar
se Troldenærket. Alle hendes Mcend opdager Dyresret,
netop som hun overflytter sin hede Elstov fra A3gtemanden
til en ny Mand, som har gjort Indtryk paa hende. Da
ser den bedragne Troldenærket og kalder hende Trold,
Utyste.
Vetegnende er det vistnok, at den eneste af Tindelins
Mcend, som ikke saa Dyresret, er Venderen Trampedeller
— han som rimeligvis ikke havde store Fordringer til
Mennestelighed hos sin Tivsledsagerinde. Det vilde neppe
have forfcerdet ham, om han havde seet Troldenærket.
3>kjsnt Jonas Tie kalder Tindelin Trold, overgaar
hun siet ikke Annie Wilkens eller Fru Stefanie i daarlige
Egenskaber. Disse to er fuldstændig saa ligegyldige for
de Ulykker deres Aoketteri kan stifte som Troldet Tindelin.
Doktoren, Stefanies Mand, mener vel ogsaa at hun
ikke er et rigtigt Menneste, siden han synes, at han har
Ret til at drcebe hende „som man drceber en Rotte".
Tindelin er blevet kaldt Hundyret uden 3>jæl, men
jeg kan ikke fatte, at hun kan have nogen Tighed med
Dyrene, som er cerlige og pligtopfyldende. Lt rcenkefuldt,
koket Væsen, som Tindelin, med svage Fslelser udenfor
den stammende Elstov, er en Udartning af Avinden, tem«
melig forskjellig fra baade Mennesker og Dyr forekommer
det mig, og det har vel ogsaa været Jonas Ties Mening,
naar han har kaldt hende Trold.
N. T.
Tindelin.
O^

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:07:58 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/urd/1898/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free