Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. Lørdag 19. Februar 1898 - S. V.: Lidt Sportsnak. En Damemaskerade - Poularde (sedet Høne) - Fru Karin: Til Far og Mor!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
blit kvit Hodepine, Blegsot og andre Tmaaonder. Vi kan
vistnok alle ha vort Arbeide og synes at mase nok om
Dagen, men derved faar Mustlerne en ensidig Molion,
og derfor trcenger vi en Modvegt, som vi faar i Gymna
stik; desuden vil vi alle gjerne bevare vor ungdommelige
3pcenstighed og ikke bli slappe og gamle for Tiden. Men
tro nu ikke, at Gymnastik kun bestaar i strcekninger og
Boininger og Vridninger! Dens Gpgave er ogsaa at
adsprede og more; og det gjor den; vi foler os saa lette
i vor praktiske Dragt, at vi blir scerlig oplagte og finder
paa mangen morsom streg. „Ungdom og Galskab staar
altid i Aagt; men iscer naar man er i Gymnastikdragt",
pleier vi at si’. — Vor Forening vokser stadig, thi den
ene trækker jo den anden med sig; derfor er der mange
Venindeklikker, men disse slaar sig saa sammen til falles
Moro og Gammen.
For Jul fandt vi paa at holde Maskerade, og det
viste sig, at ved en saadan Anledning kan Herrer meget
godt undvcercs. stemningen var saa hsi, som den kunde
være, trods Traktementet var noget let. Men der var
jo ogsaa msdt frem de mest førskelligartede personer;
der var Repræsentanter fra Finnerne og Negerne og alle
andre Folkeslag, som bor mellen: disse, baade over- og
underjordiske. Jeg skal kun ncevne: lette, luftige Danser
inder, stsiende Tlowner, skrigende Babyer, knusende Vffi
cerer, kjedelige Bondepiger, kjcekke sjsgutter, skjsnne Riddcr
frskener, tykke Aonstabler, ildfulde Zigeunersker og et cegte
Hoftrold i Faarestindspels med lang, bevægelig Hale og
store Briller paa Næsen. Mest Tykke gjorde det, da en
fcel, klam jDadde kom krybende ind med svære Glassine
og 3vsmmchud mellem Teerne og ifolge med den en
gryntende, lyse-gul-rsd Gris med virkelige Griselabber,
hentet lige fra Houngstorvet. Imidlertid hed det: „hug
Hodet af os, hug Hodet af os!" <3n tapper Ridder trak
da sin Aaarde og gjorde et snit, og frem tittet den yndigste
prinsesse og Arins, man kunde onske sig. saa gik Dansen
lystig til Tonerne af en stor lirekasse, mens „Anstands’
damen" hele Tiden gik rundt med sit Termometer for
at maale, at ingen sik det for hedt. Da hun fandt, at
en liden sjskadet og en Negerinde var svære til at kurtisere
hinanden, tilkaldte hun straks politiet for at faa dem til
„at gaa fra hverandre", som det heder i Aonstabelsproget.
— Da vi saa trcette og varme gik hjem ved
var alle enige i, at en saa morsom Aften skulde man
lede længe efter.
Det bedste af alt var, at næsten alle Dragter var
hjemmegjorte og af gamle Gardiner, sjaler, eller hvad
der nu kunde opdrives.
Tænk, hvor meget morsommere det vilde bli i Ung
domsselstaber, hvor gamle kjendte er sammen, men allige
vel ofte kjeder sig lidt, hvis de bestemte: iaften vil vi til
en Variation komme maskerede og udklædte. Med god
Vilje og Energi kunde man i en—to - tre faa sammen
noget; thi ved en saan Anledning behsver man jo ikke
at være indenfor en bestemt Ramme hensat 300 Aar til
bage paa et eller andet tyst Marked. Der er nok af
Roller at sinde paa, og vil De ha lidt Hjelp til det, saa
spor „Urd", det kan nok hcende den kan assistere lidt.
,^6^Mss^
s. v.
URD
De gamle Romere lærte Aun sten at fede Fjcrrkrce
af Beboerne paa Gen Tos, og det blev saa almindeligt
at holde Hsns i Rom, at Aonsulen Tamies Tanius ved
Tov forbod at lade dem løbe omkring i Gaderne.
Hsnen er egentlig fra Indien, hvorfra den har spredt
sig over hele Verden. Der gives mange besynderlige
Arter. I Tyrkiet udenerker Hsnsene sig ved Fjær der er
næsten lige saa prcegtige som Fasanernes. De kinesiske
Hsns har Fjær der ser ud som Uld. I Persien findes
en Art uden Halefjær. Acm de indiste Hsns er baade
Ajsd og Ben sort, men de spises lige fuldt.
Romerne fedede Hsnsene paa den Maade, at de gav
dem Alid af Bygmel og Melk og satte dem i Bur paa
et msrkt, men ikke fugtigt sted. Gourmander foretrækker
heller, at de fedes med Boghvede end med Byg. —
Brillat-Tavarin, Forfatteren af cm Zoiit",
var engang syg og Tcegen havde forordnet Dicet, da en
af hans Venner fandt ham ifcerd med at stjære op en
f)oularde. „Er dette 3ygemad?" spurte Vennen indignert.
„Ja, min Ven", svarte Brillat-scivarin, „jeg spiser Byg
og Boghvede". „End den Aaularde der?" „Den! ja,
den har levet af det samme i to Macmeder, og nu lever
jeg af den". —
vad gaar der af eder, Hmaapiger". „Aa
Cilli og Hjsrdis gaar dernede paa Veien, og
> nu blir de saa sinte, naar de ser Martha er
hos mig". saadant Tov Varn, er du ikke sam
men med din lille Veninde paa din Mamas
egen Veranda, og har du ikke 3ov til at have hende hos
dig idag? Vp med eder, stil eder nu her, begge to,
ved min 3ide, og nik ned til eders Veninder dernede".
Modstræbende fik jeg Martha op; store Caarer trillede
hende nedad Ainderne. „Hvad feiler dig. Varn?" spurgte
jeg. 3angt om lcrnge kom svaret: „De blir saa sinte,
fordi jeg er her, og siden vil de ikke være sammen med
Deres Helga". „Hvorfor er de sinte paa dig da?" spurgte
Fruen. „Jeg er ikke fin nok, og saa gaar jeg ikke paa
Vystolen". „Aa ikke andet", svarte jeg beroligende, „hvis
disse smaapiger eller andre oftere siger saadant til dig,
stal du ikke bryde dig noget derom. Der er intet i den
Forstand, som hedder „simpelt" og „fint". Der kommer
kun an paa Menneskene selv, hvordan de er, om de er
onde eller gode. Derfor kan ogsaa du, Helga, svare dine
Veninder, hvis de kommer med noget saadant, at det kun
er velopdragne, snille og gode s>maapiger, du faar Tov
til at være sammen med, enten saa deres Oapa er Haand
vcerker, Ajøbmand eller Embedsmand. C)g desuden Vorn,
ingen af eder kjender den skjcebne, der er tiltænkt eder.
Det kan godt hcende, at den rige bliver fattig, og den fat
tige rig. Gg endnu et: er I i Tvil om, hvad I stal
gjore i den ene eller den anden Retning og kanske ikke
har Mama for Haanden, saa spørg kun eder selv:
„Vilde jeg like, at de gjorde det eller det mod mig?"
Delsvar, der da straks melder sig, er det rette,vær vis derpaa".
kMM (fedet Hone.)
Til Far og Mor!
Af Fru Kcnm.
(slutning).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
