Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. Lørdag 26. Februar 1898 - Mons Lie: „Hernani”. Drama i fem Akter. Af Victor Hugo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
disse Vage, da Dreyfusaffa:ren er paa alles Tceber,
da Enule Zola har oploftet sit humanitetens og
Retfærdighedens Arigsraab moo en uretfærdig
Domfældelse, i Dage, som sent vil glemmes, fordi
en tung Menneskeskjebne ruger som en Mare i
alles s>ind, en Mands Tidelse, et Gffer, inde
spærret paa den frygtelige Djævles, — i Timer, der bringer
Indignation, Raseri mod paragrafen og Tovens Umenne
skelighed — en Aaptein i den franste Arms stamstjcendes
og deporteres uden tilstrækkelige Beviser for sin s>kyld —
i saadanne stunder kunde man vente sig, at al Medfolelse
greb sig i sin Barm, reisende sig, knyttende Rceverne mod
det trykte Bogstav og mod al Egoismens herjende parti
strid. Man kunde vente, at Teatrene lukkede sine Vore,
at al Forlystelse ophsrte, indtil Retfærdigheden var steet
Fyldest i rigeste Maal; man kunde vente sig dette af vor
civiliserede verden, en verden, der bruger saa mange
smukke Grd og Talemaader, saa mange blomstrende ven
dinger og hjertelige Fraser; men se og se . . . Grdene
svinder i Tuften, de blir borte for en, forinden man ret
faar tænkt over, hvad de betod, — og man sidder og ser
og nyder et Victor Hugos Drama i det livligste Haison
toilette uden at cendse Raabene udenfor om Dreyfus, Drey
fus, denne stakkels, elendige, nedbrudte, visselig altfor haardt
mishandlede Mand, Offeret for en moderne, storslagent
iscenesat Isdeforfølgelse.
Thi en lodeforfølgelse er dette og intet andet. Gg
«Lmile Zola er den sterke Modrsst mod et opirriteret Folk.
<3mile Zola har taget det Blad fra Munden, der har
bragt Hindene til at dirre over, at de forhadte Isder kunde
vinde Medlidenhed.
Man reiser sig i al sin Harme og Harnist og raaber:
ned med pengeboden, han, som benyttede sig af de lumpneste
Midler for at opnaa sit Guld, han, som ingen Intriger
skyede, naar han bare fik sit. Gg man kan paa en Maade
ha Ret. Haardelig for Joden ofte frem; snu beregnende,
klog og snarraadig gebcrrder han sig i de vanstelige situa
tioner og tvinger mangen en brav Mand iknce. Man
kunde have Grunde nok, om det ikke som denne Gang
gik ud over en eneste, om Toven ikke var blevet haand
hcevet i Ty af Fanatismens Ild. En cerlig og skarp
Aonkurreren — Joden — bort havde anstaat en Nation
bedre end dette brutale Overfald, disfe forvorpne Tumulter,
pressen noksom fortæller om — en Haan mod dette om
vankende Folk Frankrige over.
Emile Zola er det, der efter Esterhazyprocessen bringer
Hagen til fornyet Revision. Vg det viser, hvad en sterk
Mand kan udrette mod Massens Millioner; Zola stod
til en Begyndelse temmelig alene, nu begynder andre at
tage hans parti; der er et skuespil i Tuften af stor dra
matisk Effekt, et skuespil i mange Handlinger og med
mange og farlige Intriger. Det er sidste Akt det kommer
an paa, men denne sidste Akt lader længe vente paa sig;
kanske ender den med Ministres og Generalers Afsted . .
man ved ikke, og Hpcendingen er stor.
Det var med disse Fslelser, jeg forleden tren ind i
Herrer og Damer, afventende, at det herlige Kunstverk af
et Tceppe skulde gaa op for Victor Hugos bersmte Drama
„Hernani", et femakts stykke paa vers. Dette Drama
„Hernani".
Drama i fem Akter.
Af Victor Hugo.
paris januar ZB.
URD
har vistnok ikke været oppe siden det er af en ofte
letkjøbt Lffekt, men fuldt af Victor hugost Digtning.
Gammeldags, vilde man sige, i sine fremadstridende, af
passede handlinger, sentimentalt og pompost, en svaghed
og Rigdom om hinanden med klirrende 3>verd og lange
Recitationer. Ver er dog altid den Magt i Digtene, den
Magt,denne nu næsten klassisk anseede Digter saa fuldt ud eiede.
Den direkte livets Bekendelse og sjælelige Udgydelse
ligger her skjult bag en stor Kunsts Maste; og nogen
smaalig Dsmmcn — om 3iv er Kunst eller Kunst 3iv —
nytter det ikke her at komme med. Man staar overfor
ct stort Temperaments Voltren. I vore Dage da Boger
udkommer i hobetal, da alle som Avinder kan
strive en smule om sit 3iv og sit vcrsen, reiser der sig
de merkeligste spsrgsinaal, spsrgsmaal, som et høiere
Kunstniveau fordums forbod, — det nemlig, om ikke mit
3iv, ganske bra fortalt, var ligesaa godt og kunstnerisk som
dit. Tingen er den, at mangen en bcerer ligesaa megen
Folelse i sin Barm og ligesaa megen s>merte som den
cegte Kunstner og fodte Lvne. Run mangler man saa
hyppig Udtryk for „det sceregne" i sig. Den egne Be
kjendelse er ikke nok — den være noksaa psykologisk rigtig
— om den ikke sprudler fra et stammende Væld, det vceld,
som kaldes Kunstens uransagelige Elv eller Kilde. Mange
og alsidige Betingelser fordres der og ikke bare den ene Streng, der skriver
sig fra det vege Hjerte. Med andre Ord : Hjerte og Folelse er gode Ting
at være i Besiddelse af, men Kunstneren maa ride sin Pegasus paa fly
vende vinger; det lokale Fuglekmdder er ham ikke altid nok.
Victor Hugo var en saadan stormende Rytter; han indfangede
andre Ssoele, lod dem leve, do, elske, aande ; det var for ham som
en Spas, han havde fulde Tommer og flommende Iderigdom.
Dette Stykke er Kvcedet om Hernani og Vona Sol. Ve elsker
hinanden; Hernani, fom Vandit landflygtig, en pris er fat vaa hans
Hode. Vona Sol, den deiligste blandt Kvinder, lyser som Juvelen
for hans Gine. Vg hun elsker ham som den Helt, verden kun har
sn at byde vaa ; hendes Kscerligheds Glod er uransagelig, almægtig,
uovervindelig. Men Spaniens Konge — Von Carlos — overraster
dem i et Stcevnomøde; ogsaa han: er Vona Sol velbehagelig. Som
tredie Veiler finder den gamle Rny Gometz Sylva sin Fakkel ikke
udslukt. <Vg nære er baade Kongen og RnyGoinetz vaa at fange hende
i sine snedig udlagte Garn. Men altid seirer den haardt eftersatte og
flygtende Hernani. Han strcifer om i Spaniens Vsergegne ,ncd sit
gyldne Horn; nære er han ved at dræbe Kongen, forklccdt som han viser
sig i Mnnkekutte, — eller aaben til cerlig Kainp.
Og vi faar se ham blandt dem, der har sammensvoret sig mod
Kongens Liv; vi faar se ham erholde Tilgivelse, Adelstab og ende
lig den fagre Vona Sol tilcegte.
Men Skjcebnen vil ikke hans Tykke ; Rny Gometz har han i en nsa
lig Stund svoret en hellig Ed, en Ed han ikke kan bryde; Rny Gometz
bcvrer hans czyldne Horn som vant, og det er i Kjærlighedens hoieste
Stund, at samme Horns Toner lyder fjerntfra og ildevarslende . . ma
nende om den uuudgaaelige Vod. Men Vona Sol svigter ikke Hernani,
hun deler Giften med ham, og Tceppet falder langsomt over de livlsse
Listende.
As banale Toner findes mange her. Men gaar der en stor, jvanst
Steinnina gjennem det hovedsagelige, og betragtet som Legende er
dette ct af Victor Hugos bedste verker.
Monnet-Sully spiller Heruani, og denne saa storstilede Skuespiller
fylder Scenerne med sin staute person; i plastiske og stssnneVevægelfer
er han spccnstig som en Staalfjær, visselig Frankriges første Tragiker.
Han lccqger knn an paa det overlegne, gjør ikke engang Forsog paa at
virke ved Realisme . . det er Aand og Ophøiethed, som taler, det er fuld
endt Mesterstab. Som Hamlet findes neppe hans Lige, men ogsaa i
Lyriken tommer han sit fulde Væger.
Saa har denne Skuespiller arbeidet og skabt sine Roller, saa opfind
som har han været, at hans Figurer staar der som meislet af cn af de
gamle, grccste Mestere, ikke i den Enkelhed, som Tyndheden let nok kan
frembrilme, men ved et fcerdigt og langsynt, stadig originalt Vlik.
Mounet-Sully debuterede første Gang paa l’de-ltre i
og er fodt i HZ, altsaa ointr. 55 Aar gammel. Han bcerer ikke sit noget her
sede Ansigt for ingenting ; det er et Livs Eftertanke og Slid at Icese i det.
Adeline Vudlay spillede Vona Sol med en Sarah Vernhardts virk
ning; hun er ikke lidet betydelig, ser nydelig ud i sin hvide Silke, — og
Arrangementet viste os Villede paa Villede med en levende virkning.
Ver var Sale, Kongeboliger, Slotstaarne, lysendeßuder, og der var
underjordiske Gravhvcelvninger, alt fyldt af Hernanis og Vona Sols
berlige Elskov, af Gru og Vod.
<7>si!
,^7
H3
H^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
