Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. Lørdag 26. Februar 1898 - L. B.: Om Skjønheden i Hjemmet - Træskjæring (Billede) - P. + 4 S. + 5: Om Høns - Svar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grunde skjuler sig for manges Blik, — enten er de for
slsve, eller deres Folelse og Gpmerksomhed for meget
optaget af andre Tanker og Indtryk, der er det stjønne
uvedkommende; — Opfatningen af det stjønne forudsætter
et frit, aabent og modtageligt 5>ind".
Men selv om 5indet af staturen er modtageligt, er
kanske Ginene alligevel lukkede, ligesom Varnet maa
lære Forffjel paa godt og ondt, treenger Mennestene at
opdrages for det stjønne.
Va først træder den gode 5mag, stjærpet og renset,
for Alvor frem. Naturgaver som det aabne, modtagelige
5ind og den barnlige, umiddelbare Mening kan i „raa
Tilstand" være baade rorende og slaaende nok; men ogsaa
—og det scerdeles ofte — det stik modsatte! (Forts,)
crste forleden at Bsnderne i Nassan opnaar meget
store Hsnseeg baade Vinter og sommer —
Eggenes Vægt gaar ofte op til 85 Gr. og inde
holder for det meste dobbelte Blommer. For
at bevirke dette siges det, at Sonderne samler
alle de soppe, der forekommer i skovene, selofølgelig ikke
de giftige, tsrrer og stoder dem til gulver. Derefter
knuser de s>kallet af Linfro, rsrer dette tilligemed Rug-og
Hvedemel ud i Vand, tilscrtter halvanden Gang saamegct
soppulver, som Vcrgten af 3infrsbcrlgene beløber sig til,
og ligesaa meget knuste <3gensdder. Alt delte knades til
en fast Deig og tilkastes Hsnsene i stykker af en Lrts
s>torrelse. — Forskjellige af disse Bestanddele er jo ikke
saa ligetil for os her i Norge at kunne førskaffe os for
en billig Aris, men det kan muligens interessere Fjcrrkrce«
venner at hore dette. At skaffe sig spiselig s>op, maa jo
kunne lade sig gjore, og det er jo godt for Hemsene at
faa saa førstjelligartet Fode som muligt.
Aanhcende det ogsaa kan interessere „Urd"s Lcesere
at hore, hvad jeg giver mine Hsns, og hvilket godt Udbytte,
de giver, naar den korte Tommer og strenge Vinter, vi
har i denne Vel af Tandet/) tages i Betragtning. Hemsene
har jo kun sine Maaneds Friluftsliv, og de tilbringer
altsaa Maaned i Hsnsehus. Gm Morgenen (om
Vinteren) saa snart det blir lyst, faar de et lunkent Blod
foder bestaaende af lige Dele kogte poteter, Turnips og
Rlsverhak, knadet med Mel til en fast Deig. Melet
bestaar af folgende sammensætning: Havregrsb, Bygmel
og Hvedeklid i lige Dele, godt blandet. Har hørt mange
anbefale Maisgrsd, men man bor vist være førsigtig
hermed, da man let faar for fede Hsns. Til Ayllinger
er det jo bra. Forresten kan man jo i Blsdfoderet blande
alt, man kan afse, saasom Ajskenaffald osv. Hsnsene
*) østerdalen.
stalmette (et Slags Ornament, der allerede i Vidtiden benyttedes ved Dekoration af arkitektoniske Detaljer o. lign.
Ran førsvrigt brnges til hvadsomhelst).
Gm Hons.
Trceskjæring
URD
synes jo ogsaa, at Forandring fryder. — Som en god
Formiddagsmotion og Fornsielse faar Hemsene enten et
Aaalhode, en Turnips, nogle Rognebcer eller et Stykke
Ajsd at hakke paa; delte er ophcengt i en Snor, fæstet i
Taget. Al. 1,2 faar de lidt Homo at sparke i, et j)ar
Haandfuld knuste Ben og Muraffald. Al. 2 ell.
faar de sit Aftenfoder, bestaaende af godt Byg.
Vinterfoderet er jo af ikke liden Betydning; thi om
Vinteren kan Hemsene ikke selv samle noget, Rogteren maa
derfor førssge at ssrge for alt, hvad de behsver, for at
de kan trives og have det godt. —
Hvis Hemsene stal kunne trives, maa de have et lyst,
tort Hus. For at fjerne meget af Fugtigheden har jeg
fundet det meget praktisk at stille op paa en Hylde i
Husets Gang et Blikfad med et Stykke ulcestet Aalk i.
Aalken absorberer Fugtigheden og holder Tuften ren.
Ifjor var Hemsehuset meget fugtigt, da det ikke er et Hus
for sig selv, men kombineret med et andet Udhus, hvorfra
der kommer megen Fugtighed; ivinter har det ovenfor
foreslaaede været anvendt med et scerdeles heldigt Resultat.
p. -i_ 5 5. 5.
Vi tillader os herved at anmode „Urd"s 3cesere om
til gjensidig Hygge og Nytte at besvare indsendte Spors»
maal. Svarene bor altid undertegnes med et bestemt klerke.
M. Smsr Deres Hænder Morgen og Aften med varm Faare
talg og gnid Talgen godt ind. Hav Boraks i vandet, naar De va
sker Dem, eller gnid Hænderne med Boraksvand, efterat de er vasket.
Boraksvand tilberedes paa følgende Maade: Boraksstykker knuses,
Icrgges i en Flaske, overhcrldes med kogt vand, rystes imellem. —
vask ikke Deres Hænder i for varmt vand.
Kitty i Ssndfjord.
G. G. Til Fjernelse af Haar anbefaler „Sundhedsbladet" fsl
gende Oulver: Gr. Svovlbarium, 5 Gr. Zinkoksyd og 5 Gr.
stivelse. Blandes godt. I det Gieblik man vil bruge Oulveret,
rsrer man saa meget, som man vil bruge, ud med vand, Tykkelse
som nykogt Grsd. Med en Bordkniv smsres derpaa det behaarede
Sted saa tykt som Lfter Minuter fjernes Massen,
og man vasker fig efter med koldt vand. Midlet har hjulpet mig,
dog maatte det gjentages ca. 2 Gange om Aaret Huden vilde blive
lidt irriteret, men jeg indgned den med Ootetesmel, og dette styrkede
den. Kitty i Ssndfjord.
N. N. At aftage Rustpletter. Man kjøber „Syresalt"
paa Apotheket og med dette indgnides vietten, efterat Tsiet førster
dyppet i koldt vand. Rustfiekken udscrttes derpaa for Luftens eller
helst Solens vaavirkning, og straks den er førsvundet, dyppes Tsiet
igjen i koldt vand. Man maa ikke være optaget med noget andet
den lille Stund dette staar paa, da man nsie maa vaase, at Tsiet ikke
tsrrer. Vaa denne Maade har jeg med Held aftaget en Mcrngde
Rustpletter. R. L.
C. A. Ja, man kan godt lære at akkompagnere sig selv paa
Gnitarre uden at kjende Noderne; men heldigst er det naturligvis
at Icere disse. Hos Bogh. Berntsen i kan man faa en
liden Bog der hedder „veiledning i Guitarrespil", der skal være
meget god. Den koster en Rrone A.
Svar.
95
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
