Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. Lørdag 5. Mars 1898 - Annie S. Swan: Wyndhams Datter. En Historie fra vore Dage - 31. „Kom hjem”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9^
et gjor mig ondt for hans s>kyld, og det er
daarligt af Joyce at lege med en bra Mands
Fslelser paa den Maade bare for at til
fredsstille sin Tyst til Hevn — ja, jeg kan ikke
kalde det anderledes. Men det gjelder at handle
hurtig. Jeg er bunden til mit Verelse, som
De ser; kan jeg stole paa at De vil hjelpe mig?
— Det kan De, svarte Hanna. Jeg fortalte Joyce
igaaraftes, at jeg vilde gjore mit yderste for at hindre et
sligt ALgteffab, og hun aner vel, at jeg er gaat hid idag.
— Da vil jeg bede Dem gaa lige ned i For
retningen. De ved hvor den er, ikke sandt? og fortelltz
min Mand og Tom, hvad De nu har fortalt mig. Guffer
Wyndham det, kan han komme hjemom først, men det
er ikke nødvendigt, hvis han foretrækker straks at gaa
til Joyce.
— Det skal jeg, svarte Hanna og reiste sig.
— Mange Tak, jeg er Dem meget forbunden for
den opofrende Interesse De har vist. Gm De havde
gjengjeldt min Uvenlighed anderledes, kunde jeg ikke have
sagt noget dertil.
Hannas Gine fyldtes med Taarer. Hun kunde ikke
lade vere at sammenligne sin forladte stilling med Joyce
lVyndhams. Gg Joyce, som havde sligt Hjem og slige
Foreldre, og dog ikke satte Aris paa dem!
— Dr. Ferrars har fortalt mig om det store Tab
De har lidt, Frsken Thrale. Jeg har tænkt paa Dem
og villet skrive, det har jeg virkelig ; men jeg er ikke kommet
mig til. De ffjonner nok, at det har veret et haardt
Tlag for mig. at alle mine Haab med en Gang er blevet
tilintetgjorte.
— Ja, svarte Hanna med Vanskelighed, og jeg haaber
De førstaar, at jeg har sat mig til Modvcerge. Jeg har
ogsaa alvorlig tænkt paa at forlade Tandet, hvis det kan
vere til nogen Nytte. Jeg ved hvor meget De har havt
at gjennemgaa, hvor megen sorg De har havt, Fru
lVyndham, og jeg vil ikke oge den.
Fru Wyndhams triste Ansigt lysnede op.
— Aa, Tagen ligger ikke ganske i Deres Haand,
Hanna, svarte hun. Tom maa ogsaa tages i Betragtning,
og ffjsnt han ikke har sagt meget, ser jeg nok at han ikke
lettelig vil opgive Dem.
Hanna taug; hun vidste ikke hvad hun ffulde svare
hertil — det var jo sandt.
— Men jeg ved heller ikke om jeg onffer, at han
ffulde opgive Dem, sagde Fru Wyndham. De sidste
Maaneder har lert mig en hel Del, og det er som mit
Hjerte aabner sig for Dem idag. Maaffe Gud vil give
mig Dem istedetfor Joyce.
Hanna knelte ned ved hendes 3ide og saa dybt
beveget op til hende.
— Aa nei, ikke istedetfor Joyce! udbrod hun, det
vilde jeg ikke snffe. Jeg haaber Joyce snart vil komme
tilbage og blive den Datter som hun bor vere. Men
vil De tage imod mig ogsaa og give mig en liden Alads
i Deres Hjerte! — Aa, jeg er saa ensom, saa ensom, og
jeg foler mere end nogensinde Trangen til en Mors Ajer«
lighed og Vmhu.
Fru lvyndham strog kjerlig sin Haand over det lyse
Hode og bøiede sig derpaa ned og kyssede hende saa varmt
som om det havde veret hendes egen Datter. Jeg vil
lVyndhams Datter
En Historie fra vore Dage.
Af Annie 5. swan.
(Forts.)
URD
være din Mor, min ven, hvis jeg faar 3ov til det,
sagde hun.
— Jeg ventede ikke dette, sagde Hanna, da hun lidt
senere reiste sig; men det er ofte det uventede som hcender,
ikke sandt? Men nu maa jeg stynde mig; De vil at jeg
stal gaa lige til Forretningen og fortælle Hr. wyndham
alt, var det ikke saa?
— Jo, fortæl ham alt hvad Delhar sagt mig; og
ser De Tom, saa kan De bringe ham en Hilsen fra mig,
hvis De vil.
— Vg hvilken Hilsen? spurte Hanna sty.
— sig ham, at jeg gjerne vil modtage den Datter
han bringer mig, og at jeg glæder mig over hans Valg.
saa var der da kommet noget godt ud af Besoget,
og Hanna Thrale forlod Huset med lettere Hjerte end hun
var kommet. Hun havde aldrig været inde paa A)ynd
ham se store Tager; da hun nu traadte derind og
spurte efter Hr. Wyndham senior, blev hun fort lige ind
paa (Chefens Aontor.
Hr. lVyndham blev meget forbauset over at se hende,
men modtog hende venlig.
— Det er i Anledning Joyce jeg er kommet, begyndte
Hanna straks. Jeg har netop været paa Gverton og
havt en lang samtale med Fru Wyndham, Gg hun
har sendt mig hid.
Med faa Drd forklarte hun sagen. Jeg vil ikke
gaa hjemom, sagde Alfred Wyndham og reiste sig fuld
af ALngstelse. Jeg vil folge med Dem og straks tage
Joyce med hjem. Jeg kan med sandhed sige, at hendes
Mor er alvorlig syg, og at hun maa folge med hjem;
hjælper itke det, faar vi gribe til andre Midler.
Hanna havde aldrig for set den blide, stilfcerdige
Wyndham optræde saa energist, og det var hende til stor
Trost at se, at han var bestemt paa at scelte sin Vilje
igjennem. Hun fulgte ham ud paa Gaden, og sammen
kjorte de til Westminster Bridge Road.
Joyce havde været ude hele Formiddagen for at soge
efter en ny f)ost og var netop — trcet og stuffet — vendt
tilbage, da der bankedes paa Doren. Hendes Gverrastelse
og Forbauselse var stor, da hun aabnede og sik se sin Far.
Han gik lige ind i Pcerelset, lukkede Doren efter sig og saa
paa hende med et alvorligt og bedrsvet Blik.
— Hvad er det, Oapa? hviskede hun, ikke Herre
over sin egen Bevægelse. Hans uventede Tilsynekomst
og den store Glæde hun folte ved at se ham, forvirrede
hende i hsi Grad. Hun havde haabet og troet, at hun
nu var blevet fremmed for sine slcegtninge, og hun havde
anstrengt sig for at glemme dem ; men ak ! et eneste Blik
paa Faren var nok til at omstyrte alle de gamle Beslut»
ninger, og hun havde den storste 3yst til at kaste sig om
hans Hals og bede ham om Tilgivelse.
— Jeg er kommet hid, Joyce, for at tage dig med
hjem til din Mor. Wyndham talte i en forietnings
mcessig Tone og kjæmpede for at se rolig ud; men det
faldt ham ikke let, da han saa den store Forandring der
var foregaat med Datteren. Hun saa mange Aar celdre
ud, syntes han, og da hun netop nu var meget trcet, saa
hun maaffe endnu mere nedtrykt ud end ellers. Din Mor
er meget daarlig, og det kan ikke nægtes, at din Gpforsel
har givet stodet til hendes sygdom. Aan du gaa med
mig nu straks og se til hende?
— I" Far, svarte Joyce, jeg vil komme, hvis du
snster det, men —
3Ue Aapitel.
hjem".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
