Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. Lørdag 26. Mars 1898 - Dr. Spångberg-Holth (med Billede) - Annie S. Swan: Wyndhams Datter. En Historie fra vore Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nu, som vi alle ved, er denne Alasse af Avinder
paa det nærmeste førsvunden. Det er heldigvis ikke ofte,
vi har Anledning til at cergre 05 over dem. Nutidens
realistiske Aand, som forte med sig Avindens Frigjørelse,
har ogsaa næsten udryddet den „emanciperede" Dame.
122
Dette kan vi takke vore udenærkede Opdragelses
anstalter for. Og selve 3ivet med dets anti-romantiste
Tendenser. I vore Dage fordanses vi, naar vi i en
Familie — endog i saakaldte sine, velstaaende — moder
Dotre, som ikke har et Aar gode Eksamina, saa at hun
er rustet til i alle Tilfælder at modes med 3ivets prak
tiste Arav, eller som ikke allerede har en lonnet, selv
stændig stilling.
Disse Tanker faldt mig ind, da jeg forleden Dag
spadserede ned ad Gaden for paa „Urds" vegne at hilse
paa Fru Tpangberg-Holth.
Ja, for Aand. med. Frsken Tpanberg har for kort
Tid siden giftet sig, nemlig med Or. Holth. —
— De har altsaa svigtet Avindesagen og ladet Dem
erobre af et Mandfolk, Frue, tillod jeg mig spogefuldt
at bemærke, idet jeg tog Olads i hendes Modtagelses«
værelse borte i Tt. Olavs Gade.
— Ja, det er noget af det hyggeligste jeg nogensinde
har gjort, svarede Fruen muntert.
Altsaa ogsaa her gjorde jeg den Erfaring, jeg saa
ofte har msdt, naar jeg har interviewet Damer i mere
eller mindre fremskudt stilling : det dybt menneskelige hos
dem spiller altid den storste, den dominerende Rolle.
Fru Tpangberg-Holth havde ikke meget at fortælle
om sig selv. Jeg maatte tænke mig tilbage og se til at
sinde i min egen Erindring, hvad jeg kunde ha at meddele
Offentligheden om hende.
Hun tog Artium i med og Aaret efter
anden Eksamen med I^ucladiliz?rseceteri3. Til Embeds»
eksamen iZ2 sik hun Lau6. Jeg huster, at jeg var
tilstede i en Fest, som Avindesagsforeningen en Tid efter
at hun havde tat Embedseksamen, holdt for at feire
hende. Frsken Tpangbergs Tvar paa den Tale, som
blev holdt for hende, udenærkede sig ved en klar, sammen«
trcengt Form, som tydelig fortalte, at Indholdet kom fra
et begavet, sint udviklet Menneske. Vi, som hader det
udenpaaklistrede, „virile" ydre hos Avinden, men som
af Hjerte og Tind er med paa hendes Udvikling til Tands
for og Forstaaelse af Tivets praktiste Arav, vi saa i Frk.
Tpangberg et tiltalende og lofterigt Eksempel paa, hvad
Avindesagsbevægelsen i vore Tider kan være god for.
5
URD
lende Tmil.
Til wyndhams uendelige lettelse blev Doren raskt
aabnet, og Philip Dane traadte ind. lVyndham vendte
sig hurtig om; han var spændt paa at se den Mand som
havde bedt Joyce blive sin Hustru.
— Mit Navn er lVyndham, sagde han med et let
Buk, som Philip besvarte. jeg faa et f)ar Minuters
Tamtale med Dem? — Jeg har netop gjort Bekjendtffab
med Deres Bror, det er en kjcek liden Fyr. Vi kunde
alle lære noget af hans lyse tilfredse Tind.
Philips haarde Trcrk mildnedes noget ved disse
venlige Ord.
— Ja, Bobbie er magelos taalmodig, svarte han.
Værsgo’, vil De komme hid ind, Hr. U)yndham, jeg staar
til Deres Tjeneste, og han aabnede Doren til Tideværelset.
Dane kom lige fra sit Arbeide, og hans Dragt viste
det; men han forte sig med en naturlig Vandighed som
ikke undlod at gjore Indtryk paa lvyndham. Dane tændte
Gassen og vendte sig derpaa sporgende mod sin Gjest.
— Hvormed kan jeg staa til Deres Tjeneste, min
Herre? Jeg maa tilstaa, at jeg har ventet paa at faa
hore fra Frsken U)yndham.
— Hun har villet skrive. Hr. Dane, men har ikke
vidst hvorledes hun skulde udtrykke sig. Hun ved ikke, at
jeg er her. Der gives Ting som lettere siges end skrives.
— Javist, sagde Dane hoflig.
— Jeg Horte, at min Datter havde lovet at cegte
Dem, Hr. Dane, og da jeg hverken kjendte Dem eller de
Omstændigheder som havde bevæget hende til at give et
saadant 3sfte, syntes jeg det var en lidt overilet Beslut
ning og kom derfor herned og hentede hende hjem. Jeg
ncevnte ikke, hvad jeg havde hørt, sagde kun, at hendes
Mor var meget daarlig, som sandt var. Og hun er det
fremdeles, nedtrykt og ængstelig for sin Datters Tkyld.
De førstaar mig?
— Da jeg førstaar, sagde Dane.
— Tiden hun kom tilbage, maa jeg til min Glæde
sige, at Fortroligheden mellem os er gjenoprettet. Hun
har aabent fortalt os hvad der er hcendt. Og vi vil
aldrig kunne gjengjcrlde eller betale al den Venlighed som
er blevet vist hende her.
Ved Ordet „betale" for Dane op, men lvyndham
lod som han ikke merkede det.
— Den har rsrt os usigelig; Joyce selv vil aldrig
glemme den, det er jeg vis paa. Hun fortalte mig, at
da hun lovede at cegte Dem, sagde hun Dem aabent, at
hun ikke nærede de Fslelser for Dem som en Hustru bor.
Hendes Fslelser er de samme som for ; men hun er villig
til at holde sit 3sfte, hvis De krcever det af hende.
Danes Ansigt blev purpurrodt, og han knugede Hænd
erne sammen.
— Hr. Wyndham, sagde han og saa ham lige ind
i Ansigtet, jeg elsker Deres Datter som min egen Tjæl,
men jeg vil ikke hun stal ofre sig for min Tkyld; det er
ikke min Opfatning af Ajcrrligheden.
vad hjalp vel det, mente Bobbie. Det vilde
ikke gjore mig noget godt, og Philip vilde blive
, meget bedrovet. Men det vil nok blive bedre
siden, naar vi kommer paa Tandet. Joyce vil
blive med os, ved De, sagde han med et straa-
Wyndhams Datter
(Ln Historie fra vore Vage.
Af Annie 5. swan.
(Slutn.)
/^-^—^/"^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
