Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. Lørdag 26. Mars 1898 - S—n: En famille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er var engang — da Mally og jeg var i paris.
Vi var umaadelig krye over at ha faat Ind
bydelse til en fransk Familie. Madame i
pensionen forklarte os, at det var en dormsur,
som sjelden faldt i „Barbarernes" 3od. Mally
var lidt nerves ved Tanken vaa sit mangel
fulde Ajendstab til det franfte Tprog, og jeg msnstrede
bekymret min sorte silkekjole, som ikke havde fulgt med
parisermoderne. Vi trsstede jo rigtignok hverandre med,
at I,) Monsieur (vinhandler) havde lagt sig efter en Del
uorst vaa sin Reise i Tandet, scerlig afluret Tkydsgutterne
nogle Vendinger — og at 2) Madames Toilette var en
Hmule afbleget, da vi gjorde deres Bekjendtskab vaa
Mjssen en norsk Tommerdag. Tiden gjorde de min
Familie og mig den Ære at tilbringe en Aften i vort
Hjem, Monsieur roste endog Therryen, som vi vovede at
vcrde hans Ttrube med, — endda han i sin Ungdom
havde „reist" i samme vare. Det var formodentlig det
Faktum, at han nu nedlod sig til at tumle sig vaa simpelt
norst Mjssvand, som gav os den fornodne Frcekhed.
Gg nu — var altsaa Mally og jeg kommen til
Paris. Havde lagt vore Aort (med udforlig Adresse vaa)
Hos Monsieur Dubois ude i en af Forstaderne. Var saa
blevet becrret med den meget omtalte Middagsindbydelse
„sammen med nogle faa engelske Venner." Mally sad
hele Dagen med leksikon og Grammatik, parleur og
Vaedeker og forberedte sig til Bataillen. Gg jeg sydde!
Htrcrvede med et Fichu, som tilslut diskret dækkede alle
Minder om tidligere Moder. Friserte mig dervaa et par
Timer og saa takket være nogle smaa Tving fra Mally’s
Mige Haand formelig franst ud. Telv var hun storartet
i rod Tilkekjole — 6ame 6e Ig. cour 6e
paastod vor pensionsmadame, mens hun
streifede mig i min sorte med et koldt Blik.
Vi kaprede en Gmnibus, og ved Hjcrlp af en ?—8
’<2orl63pon6anc63 befandt vi os Minuter for 7 udenfor det
historiste Hus. For at komme prcrcis stod vi med Alokken
i Haanden og styrtede paa Tlaget ? ind i Gaardsrummet,
hvor vi stimtede en uhyre Mand med tygt og Regn
kappe.
samtidig med os traadte han ind i Gangen, og
hvem stildrer vor Forfærdelse, da lygtemanden viser sig
være vor vert i hsistegen person.
Hieur,» fremstammede jeg, og vor elegante, selvsikre
Nu tamill6. Dubois fra ifjorsommer stod nu og skjalv af Gvervcrldelse
ved synet af sine egne Gjester, lygten satte han i Ve«
fippelsen fra sig paa Gulvet, saa sied han hjælpsomt af
05 vort Tsi, mens han forklarte os, at han var saa
forfalden til at hugge Ved, at han over denne Bestjcrf
tigelse kunde glemme baade Tid og sted og Gjester og
al denne Verdens mangehaande Arav. „Ajærringa mi er
i landet, hun kommer snart att." Det var unegtelig
paatide !
Mally — nu blændende i al sin Oomp — sendte
mig et fortvivlet Blik. Aunde vi ha feet feil paa Ind«
bydelsen? Nei, det var umuligt, vi hadde studert den,
til den var blevet slidt, lcest den op og op igjen —
«merorecki Is 8 novLmdre» kunde den udenad fra Grd
til andet, «tantre?, 3’il vou3plait.» Ind kom vi iet lidet
Værelse, Monsieurs private Arbeidsrum, forklarte han —
for Anledningen uhyre sparsomt oplyst og endnu mindre
ryddet. Aaa et stort rundt Bord laa Vinkarter og
loger fra Alverdens „Huse" i broget Forvirring. Vi
kastede os nervsst over denne lekture, mens Monsieur
saa forvildet ned over sin graa Dres. Vi førsøgte at
gjore nogle Bemærkninger
hvad vi var temmelig fri for at være. Mally pegte
rastt paa et Navn — „det Firma er ogsaa meget kjendt
iNorge," hvortilvorVen ironisk svarte, atdetvar intetFirma,
men en Vinsort. Dybt nedbøiet over vor Uvidenhed greb
jeg krampagtig efter et storartet Arospectus fra en eller
anden Aollega. deau» — i og for sig en ufarlig
Bemærkning, som drev et anerkjendende smil frem paa
vor merkelige Verts lceber. Doren gaar op, og ind bruser
Madame, echauffert efter sin Reise, let undskyldende sin
sene „Attkomst." saa blev vi da reddet fra flere streiftog
paa saa ukjendte Territorier som Vinmarkerne. „Desvcerre,
vore engelske Venner har slaat Feil — De maa ta til
takke med os —" Madame var koket besteden og lod os
forståa, at vi for Gieblikket var blandt de mere begun
stigede i denne Verden. Monsieur var imidlertid før
svundet, optraadte snart efter i sort og var dermed iklcrdt
hele sin selvfolelse, der havde svigtet ham som Vedhugger.
— Endelig blev der gjort Tegn til, at vi skulde tilbords
— jeg saa for mig de Vinhave, der skulde sætte vor
Tunge paa Glid og faa os ud af den forpinte stemning,
som den noget besynderlige Modtagelse havde sat os i.
Det sprakede i Mally’s 3lceb, idet hun stred over
Tcrrstelen til spise-„salen." Jeg drog af mig mine
lange splinternye Bon Marchs Hanster, og saa blev vi
da bcenket. suppe, kold steg og 2Ebler var det enkle
program. Vi spiste langsomt og drak — opspced landvin.
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
