Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. Lørdag 9. April 1898 - Ester: Vore Selskaber - E. A.: Den civile Ekviperingsforening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rtikelen „vore selskaber" i Urd No. og
har sikkert bragt mange med mig til at
udbryde: „Dette er som talt ud af mit eget
hjerte."
Aunde blot vi husmsdre være modige og
bestemte i Retning af Reformer i det selskabe
lige, da fik vi nok vore Mcrnd med, jeg tror de alle
sammen igrunden er Reformvenner iforveien.
henimod dette Maal (Reform) er det jo ogsaa den
nylig stiftede Avindeforening „Hjemmene Vel" delvis sigter.
En Ting er jeg dog ikke ganste enig i angaaende
„vore selskaber". Ikke jevnlig større sammenkomster i
Familierne om sondagen synes mig onsteligt. Thi, hvor
ligetil og enkelt man end vil indrette sig, noget Arbeide
vil der-dog falde paa 3sndagsformiddagen og hindre
Airkegangen, for Tjenestepigernes vedkommende vil ogsaa
hele Dagen blive en Arbeidsdag fuldt saa god som nogen
hverdag, og det er ikke retfcrrdigt mod dem. En anden
sag er det, at man ser indom til hinanden og slaar sig
til Ro, paa hvad huset har at byde.
Anmodningen til Abonnenter om Udtalelser angaa
ende selskabeligheden paa Tandet og i de mindre Byer
vil Nedskriveren heraf, der har været bosat paa forskjel
lige 3teder i Tandet, med Redaktionens Tilladelse førsoge
at efterkomme saavidt min Erfaring strækker — haabende
at flere folger Eksemplet og fortæller sine Gplevelser.
Aaa Tandet i Nærheden af de store Byer soger, efter
hvad jeg har erfaret, de udflyttede velstaaende Byfolk og
Embedsfamilierne for det meste at folge Byens selskabs
former saa neie som muligt. Flot og sint stal det gaa
til i alle Dele. f)aa Indbydelseskortet staar der rigtignok
„Tarvelig Midddag". „Et stykkesmsr og Brod til Aften."
INen at respektable, forøvrigt sanddrue og a’rlige Folk
kan saa ledes gaa fra sit givne Grd, som de ved saadanne
Teiligheder vitterlig gjor, er ganste übegribeligt. Den tar
velige bestaar mindst af Retter en ud
ssgt Dessert og mange sorter vin. Gg smorrebrsdet er, for
<it tale velvilligt, undergaaet alleslags Forvandlingers Tove.
Disse de „dannedes" Eksempel har vistnok bibragt
Bondestanden den synsmaade, at vil man være dannet
og med i de dannedes selstab, da maa der mange Retter
TNad til, jo flere jo gjildcre; vin, Toddy og Aaffeliksren
ikke at forglemme. Gg saa gjor da den formuende mere
oplyste Bondestand uhyre Fremskridt i den Aunst at holde
Zelstaber paa Bymaner. f)arvenuerne paa Tandet har
ogsaa Arten i sig. Apropos Oarvenuerne, det er ikke
bare dem, der stal have s>kylden for Ekstravaganser i
selstabsveien. Nei, der sindes mange „gamle huse", baade
Blodets og pengenes, der er ufornuftige nok til at kap
pes med Aarvenuerne i denne henseende.
Ingen kan forbyde dem det, de har jo Raad dertil.
TNen de burde betænke, at de forleder mange, mange svage
sjcrle af deres Gmgangskreds, som ikke har Raad dertil,
til at leve paa samme vis. Vg paa den stoltes
ikke samfundet, ja det burde de rige betænke. Vg stal
Reformarbeidet faa nogen Vægt og Tevedygtighed, da
maa det udgaa fra de høiere Tirkler. De fleste af os
har nu engang en hel Del Abekattenatur at trcrkkes med,
er mer afhængige af de riges at leve paa, end
vi mangen Gang vil være ved.
Darrointheorien har sandelig havt en vis psykolo
gisk Berettigelse.
hvad selskaber forøvrigt angaar, da er det ogsaa i
vore Helskaber.
URD
de brede Bygder saagodtsom overladt til Gjcesterne selv
at bessrge Underholdningen. Vg Tonen, — Aanden i
selstaberne? Ja, hvad stal man sige? Jeg tror jeg
faar anvende paa hvad Drammensstip
peren gav tilbedste om Alimatet, da han blev spurgt om,
hvordan det forholdt sig dermed i Middelhavet. „Alima",
sagde han, „der var’nte noe Alima, og var der noe, saa
var det høgstens übetydeligt."
Jeg tror forresten, at der i Embedsfamilier nu er
Tendens til en fornuftigere Fremgangsmaade i selstabs
bevcertningen.
Efter fattig 3eilighed har jeg førsogt at sætte Tcering
efter Næring, og ikke været bange for at indbyde baade
„den og den" paa „vor Maade at have det paa." Ver
ved har jeg befundet mig overmaade vel, undgaaet al
nervos Gpkavethed og uvelkomne Regninger m. m. Vore
Gjcester har været livlige og seet meget hyggelige ud, og
heller ikke har de undslaaet sig ved næste Gangs Indbydelse.
En Gang, det maa jeg fortælle, havde vore Born
Zelstab; Traktementet var staarne smsrrebrsd uden Fi
nesser, en hjemmelavet Dessert og Frugtvin (god 3tikkels
bcer» og Ribsvin).
Mit Gie traf just til at streife en af de unge Her
rer (fra et rigt og forfinet Hjem), som han tog en 3lurk
af Vinglasset. Det var et kosteligt syn, tragikomisk af
reneste Vand.
Grine helt ud af Hjertens Tyst, se det kunde han jo
ikke godt gjore, men, — Naturen gik over Optugtelsen,
hans Grimace var den kjodeligste Broder til Grinet, det
kan jeg førsikre. Hvor jeg maa ynkes over en saadan
opvoksende Tlcegt, forvcent som den er, og allerede fra
1,8—20 Aarsalderen Tlave af lukulliske Vaner.
Til selstabeligheden i en mindre By, dens Former
der og ligesaa lcrngere oppe i bandet stal jeg senere komme.
Efter.
I)en civile OKviperingsforening grundlagt i 1.895
— er en Indretning, som fortjener at være langt mere
kjendt, end Tilfældet er. Alan har nok — ogsaa udenfor
militære Aredse — vidst, at der eksisterede en Ekviperings
forening for Militære; men at der ogsaa er oprettet en civil
Ekviperingsforening, er endnu ikke trcengt tilstrækkelig ind
i Husfcedres og Husmsdres Bevidsthed. Tanken om sam«
menslutning vinder som oftest Modstand hos os. Man
sinder saa let noget af Formynderi i saadant, og da hver er
god for sig og førstaar sine egne Ting bedst, saa vil man
gaa paa egen Haand, ikke bindes af Regler, eller Foreningslove.
Men nu er det jo saa, at man ved at gaa ind i
Ekviperingsforeningen er bunden til de Ajøbmænd den
giver Anvisning paa, men dersom det passer for Anled
ningen, opnaar man altsaa 5—1.0 — 12—1,5 indtil 20"/o
Afstag paa Varen. Gg Aaret rundt kan man derved
indspare en ganske betragtelig sum. Alene 1.5°/o paa
Brod og Hvedebrsd (hos en af vore første Bagere) vil
i en større Familie være til stor Besparelse. Dg saaledes
er det i mange Brancher — Tkotsi, Manufakturvarer,
Hvidevarer, Hanster, Ajskkenudstyr, Fedevarer, Aolonialva
rer. Blomster, Delsvarer, Fotografier, Musikalier osv.
Det første Aar betaler man i Medlemskontigent, Ind»
strivningspenge medregnet, 1.0 Ar. Ide folgende Aar er
Aontingenten kun 3 Aroner. Gode Navne borger for,atsacwel
Foreningens Bestyrelse som de førstjellige Ceverandsrer staar
paa solid Grund, saa man ei behsver at frygte for Humbug.
Enhver erfaren Husmor er jo desuden saa fortrolig med
varernes værdi, at hun ikke udsættes for Vvergreb. Gg de uerfarne
vil netop ved at holde sig til de af Gkviveringsforening.cn opgivne Fir
maer, have en ststre nnder sine )ndkjob. E. A.
145
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
