Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. Lørdag 23. April 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
foran, men for at den Facon skal være klædelig fordres
et ungdommeligt Ansigt, særstilt Arrangement af Haaret
og et vist distingveret vcesen. <3t slags Turbaner af
guldindvirket Tyl horer ogsaa til vaarnyhederne. Des»
uden stive Fjær, der er overdryssede med sslv- eller Guld
pudder, og hvis spidser er benede bagover. Rosen vil
blive Modeblomst. I schatteringer fra kjsdrosa til mor
keste sortrosa. Men endnu bruges mest vaarblomster:
primuler, violer, Narcisser og Anemoner, i alle
mulige Farver.
For nu at gaa til Haand og Fod saa holder den
hvide Hanske sig fremdeles tappert, men viser
Tendens for grønt. skotst rudet læder har derimod ikke
saa stor Fremtid for sig. —
sig mig, kjære Oddny, har jeg ikke idag holdt mig
godt i Rollen som din Modereferent, og burde du ikke
være mig saare taknemmelig, saa meget mere som du
endnu stal faa hore om en rigtig nydelig Dragt! — Det
brocherede s>tof maa vcelges i udsøgte Farver. Rosa
Blomster og Ranker paa graa Bund, eller rodviolet paa
rodbrunt, lilla paa violet, sogrønt paa antikblaat.
livet lidt bluset med en s»mcekke af rynket
lin. Af dette lette stof er ogsaa ALrmene og den ovrige
pynt syet. Nederst paa Rapperne en sort Atlastes Aant.
Vælte og Halsflsife i samme Farve som Bladenonstret
paa Tkjsrtet.
Men hvor blir det af 3>ol og varme Dage? endnu
fryser man ved Tanken paa Tyl og Musselin. lad kun
pariserinderne spasere paa Boulevarden i sine tynde Toi
letter, vi maa vakkert endnu en Ttund holde os til solidere
s»toffe. lev vel, Gddny, lad ofte Tankerne styve til din
Martha.
URD
vormeget har der ikke været strevet og talt om
de smaa i samfundet! Hvormange hoitra
> vende Talemaader har der ikke lydt vaa Folke
moder! Hvormegen Bitterhed er der ikke
saaet i de mange sind!
Gg hvad er Resultatet? — Tiden vil vise det.
Men al denne 3>nak og al denne demoraliserende
Agitation kunde spares, om hver enkelt blandt 05 vilde
gjore, hvad man skulde tro laa nærmest, — at virke i
sin egen allerengeste Areds.
Enhver, der har Folki Tjeneste eller Arbeide, kunde
ligeoverfor disse, der er ham personlig undergivne, virke
rolig og stilfcerdig uden Tkraal om Næstekjærlighed og
Menneskeret.
Desværre, mange er tankelsse, de gjor ikke hvad de
kunde, ene og alene fordi de ikke har faaet Ginene op
for, at en enkelt kan udrette noget til løsningen af et
stort Tpsrgsmaal.
Men endnu værre er det, at netop de, som striger
høiest op om, at „de smaa" trædes i Utovet, de er selv
mangengang de første til at springe over sin egen Tcerstel
og hoppe midt ud i det store Masseraab.
Denne paastand er ikke grebet ud af Tuften. For
en Tid siden strev en Husmoder om, hvorledes vore
Tjenestepiger burde have det.
Hun ncevnte mange Ting, der for mig stod som
noget, der faldt af sig selv af den simple Grund, at pi’
gerne baade i mit Barndomshjem og i min egen Hus
holdning altid har havt det saa, som den crrede Husmoder
mente, at de herefter skulde faa det: Et ordentligt
pigekammer, en bestemt Fridag om Ugen, en Dag til at
reparere sit Tsi 0. s. v.
Vette er noget, som jeg antog, alle Husmsdre vilde
anse som Ret, men det lader til, at det ikke er saa.
Jeg kan ncevne nogle Eksempler af mange.
En ung pige af mit Bekjendtstab sik 3yst til at
prove sig som Tjener udenfor Hjemmet, pladse var der
nok af, og hun valgte en son: Aokke hos en Familie,
der netop horer til dem, der taler saameget om Folkets
Ret.
Her maatte vel alt være paa det bedstel Det saa
ogsaa meget lovende ud; Vetingelserne var udenerkede, og
til at begynde med gik alt bra.
Alen! — Et men vil der altid være, ellers havde
vi Himlen paa Jorden! Vog der er Forstjel ogsaa.
I denne Husholdning var der ikke nogen Tid til
eget Arbeide, da Husets Gjsremaal optog Tjenerne til
over „borgerlig Tid". Naar saa Dagens var
over ved Tiden, var der liden Araft og Frem
færd til at stelle paa sit Toi; da skulde man til Tak
hore, at man var slurvet, naar man overvældet af Trcet
hed gik tilsengs, istedetfor at sidde oppe til langt paa
Nat med 3>sm.
<3t andet sted var det daarligt med Maden; naar
Herskabet selv skulde ud til Middag, hcendte det, at fligen
sik være uden Mad, hvis hun ikke kunde skaffe sig den
hos slcegt eller Venner.
Atter ct andet sted blev pigen nægtet at lægge i
Gonen i pigekammeret, ja endog at tage imod Besog
af sin egen Mor, der var en meget ordentlig, strcevsom
Aone.
Var det fordi, det var beskedne piger, der ikke vilde
Inden Dore.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
