Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. Lørdag 23. April 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GnOaarmorgen gjennomfarten.
et var saa ved 9 Tiden, jeg gik den hendte
vei. Dagen var deilig, frist og stjcrr, som en
vaarmorgen kan være det. Lovet var ikke
kommet paa Trcerne endnu, men Fuglesta
rerne kviddrede i yrt velbefindende, Muldjor
den dampede og s>olen lo af Iver for at virke
paa alt, synligt og usynligt Liv, bortefter parken. Mange
Mennesker var paa Benene, og som jeg gik, maatte jeg
lægge til dem allesammen. Hver tænkte sit, og
jeg tænkte mit. Der var nogle indimellem, som lod til
intet at tænke, og dem lod jeg passere. Unge Menne
sker med Boger under Armen pilte forbi, lette, übundne,
med Livet foran og mange Lextier bag sig, med Haabet
og Glæden, Illusionen og Troen i kraftig Bevægelse, et
herligt syn i vaarens Mai! Men der kom en svag,
blegsottig Mand, med morke, dybe Gine, der ligesom saa
langt baade udad og indad, en stakkels trcet Yngling,
hvem Livskraften var nægtet, som drog efter veiret i
vaarens stærke Luft, som skjalv i Vemod ved synet af
disse Vrenge og Piger, som jog ham forbi i kraftigt
Gvermod. Ln Grav og en Taare var alt, hvad han
ventede af Vaaren. Gg der kom en Mand med en s>crk
paa Ryggen og en kroget Anortekjcep i Haanden, han stulede
til alle sider med begjærlige Blikke bortefter Marken.
Han havde ligesom Brug for alting, og var saa vant
til at skrabe sammen, hvad dct skulde være af forkastede
sager, saa han glemte, at der ikke just der, hvor han
nu gik, fandtes noget for ham, men der laa energisk Araft
i hans skidne Ansigt.
Der kom en ung pige med en plastisk, svcevende
Gang, muntert smilende, hun forekom mig at være af
dem, man kalder s>olssinsborn, som stadig minder om
sang og Dans. Hun saa i den ene af Alleerne en ung
Mand nærme sig, og hendes Bevægelser gav tilkjende,
at Modet var hende kjært. De fulgtes videre. Hvem
ved ikke, hvor yaarens Arcefter arbeider i varme strom
ninger gjennem de unge Hjerter, hvem ved ikke, hvor
mange Livsens Baand der knyttes, mens Blomsterne
titter op af Jorden, mens de .smaa violers Duft forvir
rer og beruser. Gg jeg saa de mange Forretningsmand
med sine anstrcengte Miner og sine betænksomme Manerer
vandre afsted med taktfaste skridt. Ilaar de slog Asken
af sin Tigar med Lillefingeren, saa de paa den, som de
vilde sporge den, om den var enig i den sidste Beregning.
Der kom ogsaa en livlig, meget pyntet Avinde, vak
ker og straalende, som vaaren selv. Jeg tænkte paa,
hvad Alasse jeg vilde sætte hende i. Da saa jeg hende
sende et stjaalent smil ind mod parkens dybe Gange.
Hun saa vist i sin Fantasi Lsvvcerkets stjønne Net i den
dunkle sommeraften — hendes smil antog næsten et
frivolt Prceg — saa sik hun i min Tanke sin plads
blandt Aoketterne. — Men efter hende kom en ung
blond Dame med et par Gine som den klare Himmelsblaa.
Hun saa op mod et af Trcerne, hvor netop en hel Fug»
leflok holdt sin Morgensang. Hendes barnlige, rene
Glæde forfristede langt ind i 3jcrlen, ja hun var selv
den unge vaar i al sin bebudende Jubel.
Jeg havde gaaet og betragtet alle disse vcesener, til
jeg allerede var ved Foden af Bakken, og Byens Mylder
laa for mig og tog mine Betragtninger vcek. Da slog
det mig, at paa mig selv havde jeg ikke tænkt, mens jeg
gik gjennem parken. Ja hvad rummes der vel i en
gammel Dames Indre, naar Lokken er hvid, og Rinden
u^o
bleg? Lr vaarrn for hende? Har hun ikke nok med
postens sidste Rsdene og Vinterens snelagen!
Du unge, du ser knapt did, hvor hun stille fcerdes,
hun er for dig som et aflagt Alædebon, som blot nær
mer sig mer og mer til Forglemmelsen. Vogt dig lidt!
Den Tid kommer, da ogsaa du læser dette i andres
Vlikke, medens Hjertet endnu er fuldt, fuldere end du
aner, fyldt med en, maaske rigere Ajcrrlighed, en mere
givende, uegennyttig Hengivenhed, en mere moden Fylde
i de store Folelser, end dit unge, heftige, forlangende sind
kan opvise.
Nu vel — der gik altsaa den Morgen ogsaa en
crldre Dame gjcnnem parken. Vaaren drog gjennem
hendes sind — —
3nart springer Tovet ud i solens livbringende
Glans — for dem alle! —
Z.
Jeg vil ikke undlade at anbefale et godt Raad mod
trcrg Mave, som jeg lceste i Urds spalter, og hvorfor
jeg er den cerede Indsender megen Tak styldig.
Midlet er en Aop varm Rugmelsuppe med sirup i
paa fastende Hjerte; dette Middel er bleven brugt
af min Datter, som nu i ca. 5 Aar har lidt af trcrg
Mave. Ingen Midler har tidligere kunnet hjælpe hende,
uden Medicinen, og selv naar hun har taget denne, har
virkningerne været meget mangelfulde. Nu er imidlertid
hendes Mave i fuldstændig Orden; suppen har gjort
Underverker, og den bor anbefales til alle og enhver som
lider af samme onde.
En Abonnent i Vergen.
Ærede Redaktion!
Fra Låsekredsen
Trceskjæring
5 plade til Ftammel osv.
tzanfiesirin.
173
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
