- Project Runeberg -  Urd / 2. Aarg. 1898 /
188

(1897)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. Lørdag 7. Mai 1898 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

havde fem Vrodre, alle yngre end hende, hvis Gpdragelse
og Oleie paa Grund af Morens sygelighed for en stor
Del var overladt hende, og idet hun drog Vmsorg for
disse viltre, men friske, kjernesunde Sutter, delte deres
Glcrder med dem og fulgte dem i deres Udvikling, sik
hun et Indblik i Guttehiertet og en sympati for den op
voksende slcrgt som drev hende til stadig at gjore mere
for dem, og besjælede hende med et inderligt Gnske om
at kunne hjælpe dem og staa ved deres side naar de
skulde træde ud i Livet, det farefulde, fristende 3iv der
havde fort saa mangen en Ungdom paa vildsomme Veie.
Vertil kom ogsaa at hun i 2^ -Aars Alderen, ved den
Tid da hendes Mor dsde, sik hore en hel Del om de
mange Udskejelser blandt unge Mænd.
Hun havde for havt de bedste Tanker om alle unge
Mcrnd, og hvad hun nu sik hore, og hvad Mcrnd som
havde ligget under for den slags Laster selv betroede
hende, gav hende ikke Rist eller Ro forend hun havde
fundet en Maade hvorpaa hun kunde tale herom til de
unge, advare dem og hjælpe dem. INange af hendes
jevnaldrende Veninder
troede hun havde en ——
skrue los, naar hun
sagde til dem: „Vere
skal tage Dere af Barna >
med Hensyn til scrdelig
hedsspsrsmaalet", eller:
188
„Det er din Hkyld om
dit Barn bliver et ode
lagt Menneske".
I denne Tid lceste
hun,, Engifte og Mang
gifte"afßjornson. Den
gjorde et dybt Indtryk
paa hende, Hun var
begeistr et, men turde
intet sige, da alle hun
talte med fandt den
grusom, simpel og mod
bydelig. Gpdragerin
den i hende var imid
lertid vaagnet tillive; et
inderligt Gnste om at
kunne gjore noget for
de unge havde grebet
hende, og da Gjerningen var fcerdig, tog hun fat vaa
den med fristt Mod. Barnehjemmet „salem" var først
henlagt til Hammeren i Maridalen, hvor Baron Wedel
larløberg lod Hjemmet faa frit Hus, men da dette allige
vel ikke kunde blive af lang varighed, lykkedes det Be
styrelsen ved afdsde Gverretsagfører Aarl Heidenreichs
Hjælp at faa kjøbt Gaarden No. 52 i Fagerborggaden,
der har vist sig at være meget passende for et Barnehjem.
Her er det altsaa Frsken sand for «cerværende har
stabt et Hjem for sine seksten smaa, et lyst, godt Hjem,
der næsten har et Tilsnit af velstand. 3>elv udtaler hun
sig herom omtrent saaledes:
„Det ser ikke fattigt ud hos Dem, siger mange; men
det bor og skal det heller ikke efter min Formening, og
fra første stund har jeg arbeidet for at udslette hvert Trcek
der kan minde om Armod og Usseldom. Er det vel noget
sted hvor man burde have det rent og pent, med hvide
Gardiner etc., burde det vel være der hvor man stal op
drage Born — og jo lysere og venligere man kan have
det, des bedre. Gg det behsver ikke, at blive kostbarere,
om man blot indretter sig paa den rette Maade. Det er en
fuldstændig Misforstaaelse naar man tror, at Bornens
bliver forvcente, fordi de har det vakkert og hyggeligt
Legeværelset. Vsrnene opstillet til scmg med den celdste som sanginstruftsr.
URD
om sig. Man kan jo sætte Vsrnene selv til at gjore rent
og ordne i Værelserne; de vil derved vcenne sig til at be
nytte Tiden, og de vil lære at elske sit Hjem. Ver vilde
ikke være saa mange A7amd og Avinder som trives i le
diggang, og derved henfalder til Vrik og andre laster,
hvis man mere lod de unge vcenne sig til at have det
rent og hyggeligt i Hjemmet og derved bibragte dem lyst
til at arbeide.
Nline Gutter begynder meget tidlig at lære at kjende
sine jDligter. Ve to celdste — Tolvaaringerne — har nu
i flere Aar havt hver sin Uge til at hjælpe til i Ajskkenet,
dække Bordet, bcere Aul og Ved, vaske Gulver etc., og
alle som er saa store at de kan rede sin seng, gjor det.
De tre Gtteaaringer har i længere Tid havt hver sin Uge
til at spikke Klikker, bcere ved og pudse skotsi for sig
selv og de smaa. De tre seks-syvaaringer har hver
sin Dag til at passe de mindste og rydde paa Legeværel
set, og de tre Fireaaringer, som regnes blandt de smaa,
skal ogsaa hjælpe til med at rydde paa Tegeværelset og
hjælpe de mindste i og Aarsalderen at bygge
med Trceklodser. En
af Gtteaaringerne er
lykkeligste af mine
„seksten". vi har faat istand en Rurvseng til ham
som vi kan flytte med os, saa han om Vågen kan
være inde i legeværelset. Han er en af de ivrigste
til at bygge Hus, og naar Huset er faerdigt, sendes en
udvalgt for at hente „Mor", som nu maa bese det og
afgive sin Erklæring, om det er værd en f)ra»mie — der
i Almindelighed bestaar i et A3ble el. I. Alle Vsrnene
er glade i <3mil, og gjor alt for at more ham.
legeværelset er det herligste 3>ted om Vinteren, lege
pladsen med legehuset om dommeren.
sangtimerne staar meget hsit — Børnene synger
ogsaa lidt tostemmig — og under Arbeidet istemmer de
ofte en 3ang.
De fleste af Vsrnene er kommet ind som aarsgamle
eller under sire Aar, flere var meget forkomne, da de blev
bragt til „3alem", scerlig en af dem, der var fodt af en
fjortenaars gammel jDige. s>aasnart de er blevet stoleplig
tige, soger de Folkestolen.
Der er, som for ncevnt, blot seksten Born ved Hjem
met, og Bestemmelsen er ikke at tage flere. Mange vil
maaste synes at Antallet er sat lavt; men med flere kan
det saa let blive „Anstalt", og kan man opdrage seksten Bsrn
til lykkelige, brave Mennester, er dette ikke saa lidet endda".
netop nu saa ivrig efter
at faa lov til at gjore
rent, vaske Gulve etc.,
og det er en sand Fryd
at se hans rode Ainder
og straalende Ansigt
naar han er fcerdig,
og „Mor" kommer for
at se om det er pent
nok.
som er fem Aar, og som
ikke kan deltage i Ar»
beidet — han er bundet
til sengen, da han har
en sygdom i Rygra
den. Mange synes det
er forfærdeligt at se det
lille Væsen, der des»
værre maa blive pukkel-
rygget; men han er i
Virkeligheden en af de
TaaerdetlilleLmil,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:07:58 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/urd/1898/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free