Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. Lørdag 21. Mai 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gn Hkisse fra Rolerasommeren
et maatte jo have regnet en hel Del i Forsom
meren; solen i passende portioner aflsst Regnet
og Regnet igjen solen. stormen maatte sand
synligvis havt „Liggedage", og bare de milde
Zefyrer luftet op og viftet hen under Frugt
blomstringen — ellers havde ikke Naturen
faaet den Fylde og bugnende Frugtbarhed, som er kon
stateret i det merkverdige Aar
Vi boede en Fjerdingsvei udenfor Vyen, langt paa
Landet, som vi da troede, vaa det stjønneVerg. Allser
vaa Aryds og Tvers, med sine mægtige, mosgroede Ege
og Astetrcer, hvis kuppelformede Lsvtag dcempede treden
og skyggede over Huset, saa Luften aldrig blev trykkende,
gjorde, at de to, tre 3>ommermaaneder, der endnu for
mange staar som et Rcedselens Minde, for min Kusine
og mig, unge og muntre som vi var, i denne Natur, der
svulmede af pragtfulde Blomster og vidunderlig Frugt,
bare blev lig en eneste l<mg, straalende solskinsdag.
I Juli Maaned laa den sporadiske Gift, der senere
epidemisk herjede vor Hovedstad, som et kogende A3g og
rugede ud Bacillerne, vi kjendte rigtignok ikke dengang
det sine Navn, ligesaa lidt som Aolerabacillens Gpfinder.
I August ogleptember brod det los, og de to Maanedcr
staar iscer levende stemplede i min Erindring ved den
panik sygdommen fremkaldte, blandet med Ens egen
livsglade, sorglsse laiß36r der alene tilhører de Unges
Aar. Vi levede i den deiligste Natur, i 50l og ren Luft
— hvad havde Døden med os at gjore? Gg alligevel
blev vi tvungne til at tage Del i hver eneste Begivenhed
sra s>taden, der lig et stort, aabent Lasaret udspyede sit
smittestof gjennem alle Arter og Aanaler, og hvis gls
dende Atmosfcrre forekom os fra vor Hside at ruge over
Byen lig en gulagtig, giftig sky.
Jeg synes endnu, jeg hver Morgen Al. BV2 kan se
Familieraadet samlet paa den store Hovedtrappe. Uden
for stod Brunen førspændt en Gig, og en statelig Rusk
i Familiens Livrs havde indtaget sin plads tilhsire ven
tende paa min Gnkel, der skulde i Kontoret. Men det
var ikke let for disse to at komme afsted. Ver var for
os, der sad Icenkede til Ejendommen, saa mange Kom
missioner at udfore og iscer havde den brave syvert —
Austen — sin hemmelige Instruks for os unge, som vi
bare turde betro ham. Hertil kom hos de fleste af os den
mystist’pirrende Frygt, om disse to gjæve Hædersmænd
atter vilde mode frem Al. 3. De kunde jo favnes af
Aolerauhyret derinde under pestskyen — ingen kunde vide
det. 5e bare, hvorledes det gik Aaptein Jenssen — en
Aften paa en Restaurant med sin Forlovede, glade og
muntre, og næste Morgen død — dode begge to. — —
Endelig ser jeg Gnkels spcrde, elegante skikkelse
komme ned fra overste Etage, portefuillen under Armen
og Frakken over den. saa begyndte det: „Farvel da,
David — et plaid over Anceerne, du — det er kjoligt
endnu, vil du ikke have mit hvide Tsrklæde i Halsen?
Lov mig ikke at smage vandet — men hust Portvinen
Alokken tolv! — Glem ikke Aviserne, kjcrre, og hust lad
s>yvert gaa til professoren og gamle Tante Rikke, s>tak
kar, og hore, om alt er vel der. Farvel da, David!
spsrg efter hos Johans, du — hans Mave var siet ikke
i Grden igaar. 006 dle33 syvert, pas godt paa
Af Fru Johanne vogt, født Collett,
P53
URD
Zekretæren, kjsr hurtig gjennem Byen og drik ikke vand,
Nyvert, hust Listen, vi eier ikke Mad til imorgen". „sy
vert", hviskede jeg paa den anden side — „glem ikke
Frsken ssnnichsen og de blaa perler og saa de smaa
Halmcigaretter i ostre Gade — men post fremfor alt
hjemme hos 05, og se saa til at faa vide en hel Vel.
Pump gamle Ingeborg — hun horer alt, syvert". —
„Farvel da, David! Ajor".
Vg saa rullede Giggen nedover Bakken; Tanterne
blev staaende og stirre, indtil det sidste Glimt førsvandt
ved det store Lønnetrce i Allsen, men der vidste vi ogsaa,
at han svingede sin Hat, inden Giggen slugtes op af den
nedgaaende Bakke.
Ja — nu var der Tid at gaa ind, nyde sin Frokost
i Fred og Ro og saa begynde Vågen, spadsere ide brede
Gange rundt den deilige park, betragte Blomsterne i
Rabatter, de sidste udsprungne Roser svulmende som aldrig
for — Nellikkebedet, der flammede af Blomster, hundrede
paa hver plante. Men naar Al. nærmede sig tre, var
atter nogen paa Trappen — andre nedover Alleen for«
ventningsfulde og spcrndte.
„horer du ikke Hjulene? „Nei — jeg horer intet".
„Al. mangler bare fem Minuitter. Aa, det løber mig
koldt nedad Ryggen. Tænk du —om han ikke kom!
De tager dem paa Gaden og forer dem lige paa Lazarettet!
Mon hvem det er idag? Ranske en af vore bedste Ven»
ner l Husker du de to Forlovede ! Hvor deiligt at de fik do
sammen. Der horer jeg Giggen! vift kjære! Gud ste
Lov atter hjemme".
Endelig udenfor Gadedsren! Alle moder frem paa
klædte til Middag. „Hvorledes har du det, David? „Ud
merket, lad mig bare komme ud af Giggen — 200 —
her er Aviserne, kast eder over dem, medens jeg vaster
mine Hænder".
„Nyvert var der mange idag?" hviskede vi to unge
piger. „Ja, ja da. Li s>tatsraadinde og s>ostendebarne
til mig, Dlava, og mange andre pene Folk. Værsgo
her er Tobaken, Frsken". Tys, syvert! „Ajsr ind", lod
det bag os af Tanterne. „Ingen Breve?" „Jo da,
men de logter saa fcert af Vristerog og andet svineri!"
„Tak, kjor nu".
Endelig var vi samlet i storstuen. Mormor sad
taus, bare et eneste sporgende Blik". „Ja, nu stal I hore",
begyndte Vnkel David — „den er død og den er an
greben siger man — men der er saa megen Logn og
saa mange Rygter". „Ingen notable Dødsfald?" lyder det
fra en. Jo, statsraadinde p. Der er skræk og Jam
mer. Han var rent førstyrret, Aandidaten, troede ikke
Døden vilde bryde ind i de fornemmes Rækker. Rent
gal, førstaar I. Tkal hilse fra svoger A. Han selv
med Aone og Born flygtede til Aongsberg inat. „Fy
da", lsd det som en Mund — forlade sin post det er
skammeligt!"
„Ja — en Mand kan ogsaa overfaldes af denne
panik!" „Er der mere?"
„Nei, nu vil jeg have Fred! Lad os komme til
bords, og saa ncevner vi ikke Aoleraen for imorgen ved
disse Tider, ikke sandt? Ikke spørge eller fritte, jeg ved
ikke mere paa mit 2Eresord".
Gg saa kunde Middagen være nok saa livlig, og vi
lod den lumre By med alt sit smittestof hvile og nsd
den herlige, svale Eftermiddag i den friste Luft.
En Dag kom vor Huslcrge professor B. kjsrende.
Det var i den allerværste Tid. Han samlede os alle og
gav sine Vrdrer: „Er Apotheket i Grden, Draaber,
Gpium, Riis tilstede? Fin portvin hver Formiddag og
til Middag to kraftige Retter Mad. Meget lidet til af
tens — leve godt, omtrent som for. Ikke tale om at
209
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
