Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. Lørdag 28. Mai 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3om vel de fleste ved, har Henrik Ibsen aldrig været
nogen ivrig Tceser af, hvad man pleier at kalde 3>kjsn»
literatur. Det meste han heraf har lcest, har han tilegnet
sig efter Fru Ibsens Opmuntring og pacwirkning. Ven
Vetydning, det har havt, at Familjens Hjem under den
lange Udlændighed saaledes ved hendes Indflydelse saa
at sige har hvilet i skandinavist Tuft, vil alle kunne for
ståa uden nærmere Oaavisning.
(3n Rjendsgjcrning, der vel for de fleste kommer som
en Nyhed, er det, at Fruen i Modsætning til sin Mand
har udprcrgct politiste Interesser. Dog ikke p a rtipoliliste:
det, hun i politiken fæster sig ved, er fornemmelig de
store Drag i den historiske og kulturelle Udvikling.
Det har været sagt, at Henrik Ibsen strev „Lt Dukke
hjem" vcescntlig efter Oaavirkning af (lianulla Collclt.
Dette er ikke ganske rigtigt, vistnok nærede Henrik Ibsen
det varmeste Venstab og den storste ALrbødighed for Fru
Collett, ligesom der ogsaa mellem Fru Ibsen og Fru
Collett herskede tt inderligt venstab.
Men en Ajendsgjerning er det, at baade „<3t Dukke
hjem" og „samfundets Utotter" er strevet ud af en stem
ning, som blev vakt ved Fru Ibsens tcesning af s>tuart
Mills Bog, „Avindens Underkuelse", oversat af Georg
Vrcmdes i 1,870.
Mange af dem, der læser dette, vil sikkert ligesom
jeg, da jeg Horte det, mindes Henrik Ibsens stjonne Digt
„Tak", hvori han blandt andet siger om sin Hustru:
Uden Tvil vil det ogsaa interessere at hore en De
dikation, som Henrik Ibsen strev foran Titelbladet paa et
Eksemplar af anden Udgave af „Fru Inger til Gstraat".
Denne Dedikation, som hidtil, saavidt mig bekjendt, ikke
har været offentliggjort, lsd saaledes:
s>in Hustru er den første, Henrik Ibsen læser sine
Arbeider for. Indholdet drofter de, men han foretager
aldrig nogen Forandring i Fremstillingen. Her er han
sikker, — suvercen.
Uden at være beslcegtede Naturen har Digteren og
hans Hustru i Aarenes 3sb lært at forståa hinanden, saa
at de i dybeste, hoieste Forstand er blevne 6t.
I 6t jDunkt er de dog karakterbeslcegtede. Den „Ak
kordens Aand", som Henrik Ibsen har bekjæmpet i sin
Digtning, har hans Hustru bekjæmpet paa de Gmraader,
hvor hun har kunnet virke. Ingen er mindre tilbøielig
end hun til at gaa med paa Aompromisser og slaa af
paa de Arav, som hun mener bor stilles.
Hos Fru Ibsen er nemlig sn Grundegenskab frem«
trædende: hun ved ikke, hvad Mennestefrygt vil sige.
216
Hendes Maal er at tamde
mit syn i Glsd,
saa ingen fik kende,
hvo Hjcrlpen bod.
„Til Denne Vog har du Eiendomsretten,
dn, som aandelig stammer fra Gstraats«ALtten".
URD
aar man en Formiddag, helst udover Vaaren,
gaar igjennem Venteværelset for jDolikliniken
paa Rigshospitalets Afdeling for Barnesyg»
domme, vil man se et større Antal af blege,
mere eller mindre sammensunkne Born med slappe
Trcrk, ofte et grcrttent eller kummerfuldt Ansigts
udtryk, undertiden afmagrede, undertiden med en egen usund,
slap Fedene i Ansigt og lemmer. spsrger man Modrene,
som i Almindelighed holder dem paa Armen eller Tkjodet,
hvad der feiler disse smaa stakler, hcender det, at de
ncevner et eller andet symptom, men tilsidst lægger de
som oftest til: „Gg saa har han nok den engelste sygen".
— Følger man saa disse Vsrn ind i (Lkspeditionsværelset
og er med ved Underssgelsen af dem, da vil man sinde
et ganske eiendommeligt sygdomsbillede, mere eller mindre
udprcrget, men dog altid i Hovedtrekkene ensartet. Thi
Rakit eller „engelsk Tyge" som den kaldes her i Vyen,
er en sygdom i den unge, voksende Vrganisme; den kan
angribe alle dennes Dele, men det er dog især Vensy»
stemet, skelettet, som lider, og de Forandringer, man her
sinder, er saa vel karakteriserede, at de danner Ajerne»
punktet i det hele sygdomsbillede.
3ad os da se lidt paa disse Forandringer, som kommer
ganske godt frem paa de vedfsiede Figurer og 2.
Det er nu først Hovedet, hvor disse Forandringer
kan paatræffes meget tidlig i sygdommen og ikk.: sjelden
i udprcrget Grad. Hovedet mister den smukke Gval,
som Barnehovedet ofte har, idet Fremstaaenhederne
paa Issebenene og Aandebenet fortykkes og træder sterkt
frem, hvorved Hovedet faar et firkantet Udseende. Dette
bliver endnu mere paafaldende derved, at partierne mellem
disse Fremstaaenheder synker ind, fordi de mellem de for.
skellige Ven liggende „3omme" eller Forbindelseslinier
ikke vokser sammen og forbenes til vanlig Tid men
holder sig aabne, ofte lcrnge over denne. Den store Fon«
tenelle, der dannes ved, at sommene mellem begge Isse»
ben og mellem disse og Oandebenet stoder sammen, og
som normalt er lukket ved — Aars Alderen, kan
ved Rakit være aaben, til Barnet har fyldt store Aar.
Desuden vil man ved at trykke paa Vaghovedet ofte finde
større eller mindre partier, hvor Benet er blsdt og giver
eft.-r for Trykket med en egen knistrende 3yd, omtrent som
naar man trykker paa et stykke pergament.
Man har tidligere antaget, at det rakitiske Hoved
var storre end det normale Barns og at Grunden hertil
ofte kunde ligge i, at Rakiten var forenet med den Til
stand, som man kalder „Vand i Hovedet"
Det har dog vist sig ved det store Antal af Maalinger,
som vi har havt Anledning til at udfore af sacwel rakitiste
som ikke rakitiste Hoveder paa Rigshospitalet, at dette ikke
er Tilfældet. Det viser sig nemlig, at Rakiten ingen syn»
derlig Forandring frembringer i Vmfanget af Hovedet i
de forskjellige Aldre hos Barnet, og at der neppe, hvad
der ogsaa fra andre Aanter fremholdes, er nogen Grund
til at antage et Aarsagsforhold mellem Rakit og „Vand
i Hovedet". Derimod kan det nok hcrnde, at dette
Hoved kan imponere som meget stort i Forhold til den
ofte magre Arop og det lille tynde Ansigt. Dette lider
nu ogsaa ikke übetydelige Forandringer; især gaar det ud
over Underkjæven, som mister sin smukke Runding og
bliver mere affladet med indadrettede Tænder eller ialfald
Rand, hvorfra disse senere vil udvikle sig. Thi de kommer
Gm „engelsk Syge" (Rakit)
Af prof. Vr. Axel Johannessen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
