Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. Lørdag 28. Mai 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77.8 "/«. De fieste Tilfælde af Rygradsforkrumninger fore
kom i Alderen Aar. —
Men foruden disse Forandringer i skelettet vil man ogsaa
iagttageførstjelligelidelser afandre Grganer, dermegethyppig
ledsager Rakiten. Taaledes er der ofte Blodenangel tilstede,
der ytrer sig foruden ved en sceregen Beskaffenhed af Blodet
ogsaa ved stærk Bleghed af Hud og slimhinder. End
videre er Huden ofte Tcede for hcmrdnakkede Ekzemer,
ligesom der meget hyppig iagttages stærk sved, iscer af
Baghovedet, der gjor at Bornene foler Aloe og for at
modvirke denne gnider Hovedet fra side til anden mod
Auden, hvorved Haarene slides af. Muskulaturen er slap
og krafteslos, der optræder ofte alvorlige og faretruende
sygdomme i Aandedrcets- og Fordsielsesorgcmerne, de sidste
undertiden ledsagede af svulst af lever og Milt, og endelig
trækkes Nervesystemet ogsaa med ind i sygdomsprocessen,
der ofte paa en uhyggelig Maade ledsages af krampagtige
Tilstande dels af mere begrcendset Natur, saaledes som
Aramperne i strubens Mustler, dels udbredte over store
Dele af hele legemets Muskulatur.
Det er tydeligt, at en i Organismen saa indgribende
sygdom sætter sterke s>por i legemets hele Udvikling.
Gg det som den sætter, kan godt aflcrses paa
Vcrxten. Af de talrige Underssgelser af de Tyges Maal
og Vægt, som vi paa Rigshospitalet har udfort, vil det
fremgaa, at Vægten hos rcckitiste patienter ikke alene
staar tilbage for Vægten hos sunde men ogsaa, og det
ofte i ikke übetydelig Grad, for vægten hos syge, men ikke
rakitiste Vorn, ligesom ogsaa længden viser forskjellige
Uregelmæssigheder under Udviklingen sammenlignet med
længdevcrxten hos friske Individer.
Men denne sygdom, der optræder paa en saa eien»
dommelig Maade og sætter sit stempel paa selve Ud
viklingen — hvorledes stal den opfattes? Gg hvad er
det endelige, der ligger til Grund for dens Vpstaaen i
Barnets Organisme?
Det stal nu strax medgives, at Meningerne herom
endnu ikke er afklarede. Men alligevel har det betyde
lige Arbeide, som man gjennem Decennier har ofret her
paa, ikke været gcmste forgjæves.
(Forts.)
illudere veiret Sondag den femtende.
Trist, vaadt, graat og crkkelt med Sole i de opkjorte
veie. Ude i Udstillingsterramet herffede en febrilsk Travi»
hed med Mo i Blodet. Etsteds sloges Kasser op, me
dens Gulvet vasiedes rundt om. Et Stykke længere borte
lagde Arrangsrerne sidste Haand paa en Montre, og lige
ved Siden af reistes en netop ankommen M. . . . . Gg
overalt i Tuften svcevede det store Tvorgsmaal — blir
edDe hvad Tilregn er ... . wgte bergensk Til-
regn? .... Tænk Vem Himmelen som et
uhyre Vandreservoir, hvis Bund er en grov
Til — eller maaste siger De Tigt paa Ost
landet .... ja, mere behoves vel ikke for at
5 *
Vergen.
URD
her fcerdigt til imorgen. Tporgsmaalet hamredes, dun
kedes, spikredes og raabtes ind i en.
Trist, vaad, gråa og klam brod den sekstende ind
over Byen og bragte bitter Tkuffelse til Tusinder af Men
nesker, der havde haabet paa Tommerens Tol og 3ys.
Ttakkels vor kjære Fodeby, der kan le saa fortryllende i
vaarfrisk hvor du var uheldig paa din store Hsi
tidsdag .... Hvem af de mange Udlændinger og Til
rejsende kan tro, at her e r vakkert, at her er sint, at her
er stemningsfuldt mellem disse matfarvede Fjelde, hvor
Taagen idag hang tung og truende langt nedover Tiderne.
Til alt Held var Taagen dog saa elstværdig, at den ved tolv
tiden trak sig en Smule i Hsiden og lod et blegt gult Skjær sive
nedover Landet, og Regnet tog sig en Hvil, der varte Hoitidelig
heden ud.
Opover Torvet stod vimpel i vimpel som Mcrrkepcrle for Kron
prinsens Festvei, og fra Foden af Muscebakken og helt frem til Ud
stillingens Hovedbygning vaiede Flag i Flag i underlig broget
virvar.
vor smutke Nygaardspark, som vi jo er saa stolt af, er For
tiden forvandlet til det nkjendelige. Nu presenterer den sig som en
malerisk By med Hytter og Hus og Kiosker og Taarne i hvidt og
i brunt i graat og i rsdt. Alle mulige og umulige Stilarter kan
man studere derude fra Vjælkehusets dystre stolte Alvor og til det oster
landske Kaffehuses enkle Koketteri. Vorte imod den grsnne Vakke
reiser sig et firkantet smukt Skifertaarn, som sender en Hilsen op til
Trondhjems — Norske Husflids venners — ualmindelig tiltalende
Vygning i Vjælkehusstil.
Inde mellem Grcesrabatterne og Trcernes saftige granne er
de mange Farver af pragtfuld virkning, og sammen danner de et
fortryllende hele.
Paa Grund af det utrygge veir foregik selve Aabnmgshsitidc
ligheden inde i Hovedbygningens Rotunde, der er et Mesterværk i sit
Slags. Idet man kommer ind i den efter vore Forhold kolossale
Vygning, fanges man af en velbehagelig Fslelse, der bibringes en
af det smutke, blode Overlys, hvis virkning dannes af gule og hvide
bredstribede Gardiner sor de svære vinduer. Rotundens vcegpar
tier er malt i friste Aaklædemsnstre og overalt luftige, flotte Dra
perier af Not og Net, hvilket er af en storartet virkning.
Ret for Hovedindgangen har man Maleren Kaulums storslagne
partier . . et fra Jotuns mægtige Is og snedækkede Toppe og et
fra Fjærlandsfjordens rolige Majestcet.
Overalt — hvor Giet soger Hvile, er en harmonisk sammen
smelten af Farver, fra hvilken Enkelthederne træder frem i yndefuld
Lethed. . . .
Som rimeligt kunde være herskede Misnsie blandt det store pub
likum, der havde lsst sine Villetter i dyre Domme og alligevel ikke blev
tilstedt Adgang til Vygningen under Hoitideligheden . . kun san
gerne og de indbudue kom in d, og det var i og for sig et talrigt pu
blikum,"men Massen af Folket stod udenfor.
Klokken IV2 indfandt Kronprinsen sig. Et Giebliks Stilhed i
den store Forsamling, soa intonerede Vrchestret Adolf Hansens stem
ningsfulde Fcstmarsch.
I elskværdige Ord takkede Udstillingen« Prceses Vrdfører Michel
sen Kronprinsen for Fremmodet, endvidere alle dem, der havde Del i
Udstillingens Istandbringelse fra forfte Formand og Graderne igjen
nem, ikle mindst var Takken henvendt til alle dem, der havde reist
Vygningen i vinterens Kulde og Rufkveir.
I et smukt distinkt norsk talte Kronprinsen med en Stemme der
klar og tydelig bares ud overalt.
Det store Kor sang under tedelse af Ingolf Schjstt Johan
Vsghs Kantate for Daqen, Musik af Sigurd tie.
Efter en kortere Tale af Exekutivkomiteens Formand Lemkuhl,
der redegjordeforUdstillingens Historie, spredtes Folket, og Kronprinsen
besaa Udstillingen.
Noget af det smukkeste er Ankers Marmorafdeling, som med
sine fire sammenstillede Kaminfiader, Sokler, Ssiler og Vyster i
forskjellige Farver er af nobel Elegance.
Aabningshsitideligheden blev fotograferet . . . som scedvanlig
ved saadanne store Vegivenheder. AI Fotografering paa Terrcenet
er forbeholdt K. Nyblinns Forretning. Den unge Frn Nyblinn.
som leder den store første Klasses Forretning, har ladet opføre et
smukt Atelier i parken. Det ligger i Hsiden Side om Side Kunstud
stillingen oa, vil sikkert nok trcrkke sit Publikum.
’ M. w.
219
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>