Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. Lørdag 28. Mai 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sementerne
Mage til kluntede Uhyrer stal man lede efter langt
tilbage i Historien. Ve er „billige og elegante"; — saa
hedder det.
Ak ja, hvad er det saa for en Elegance? 3aalcrnge
Moblerne er nye, giver de det Værelse, hvori de staar,
et koldt, utriveligt Hotelprcrg, og naar den Mekkas Plyds
er falmet og de stoppede er „siddet ned", da kan
der ikke tænkes noget mere forlorent og uappetitligt end
et Vcrrelse, msbleret paa denne hoist moderne Maner.
Da vore Vedstefcedre var unge og satte 80, var vel
sjelden deres Hjem saa „elegant" og „moderne" at se til
som unge Folks Vcrrelser nutildags. De kjøbte sig nogle
saa stivryggede Egetrcrs Ztole med Gyldenlæders Vetrcek
og et Vord som stod stst paa lykke Fsdder. — Lller de
kjøbte nogle solide Mahogni-Msbler — kanste med ind
lagt Arbeide, hvis man havde Raad — og lod Husets
s>ofa betrække med sterkt Hestehaars Vetrcek.
Ja, vi vilde ganske vist synes, at de ofte var lovlig
tomme og fattige, disse vore Vedsteforcrldres Hjem.
Men som Tiden gik, kom der jo altid lidt efter
lidt nye Ting ind i 3tuen, — her en stol, der et Vord
—, og om end Folk i gamle Dage sjelden havde syn
derligt Vet paa stilarter og sligt, saa havde de dog
almindeligvis et slags Instinkt — eller kanske det bare
var Grdenssans — som gjorde, at de fortsatte Udstyret
af sine s>tuer i samme Aand og 3>til, som de havde
begyndt. De satte f. Lx. sjelden en Egetrces Rococcostol
ind i en med Mahogny-Empire mobleret 3tue og
omvendt.
som sagt: vore unge Mennesker, der jo stal have
en hel Del skrabet sammen, for de tor vove sig til at
scrtte Vo, vilde vistnok slaaet Hænderne sammen over sine
Vedsteforcrldres tomme s>tuer.
Men lad os se de førstjellige stuer igjen efter ti,
tyve, tredive Aars Forløb! Mahognymsblerne er lige
smukke, ja det gamle Trce har faaet en dyb Glans, som
det nye syntes at mangle. — Gg Lgetrcret er blevet
msrkere, sterkere i Farven, og det falmede Gyldenlcrder
har først nu faaet sin eiendommelige matte Nuance.
Men de Mekkas plydses Msbler! O, dem har
ikke Aarene gaaet sporlsst henover! De er siddet ned og
stoppet op igjen hvert tredie Aar. penge har de saamen
kostet i Aarenes 3sb, de „billige" Msbler. Gg saa har
de staaet der og suget Ttsv ind i alle sine plydses porer
og Tobaksrsg og Madlugt og Gvnsos — det har denne
deilige Mekka plyds snuset ind i sig og er nu ganste
fyldt af mange Aars hoist forskjellige parfume.
Gg nu staar de der — posede og vattersottige —
og breder sig langs Væggene med Flsil og Duster
og Dimmelimmer baade for og bag Gudbevares! Men
ikke en eneste cerlig Cinje paa sine syndige Aroppe, stygge
og stinkende og uendelig plebeiiske i sin pralende og for
lorne pragt.
De moderne stoppede Msbler, som fra Fabrikerne
vceltes udover Hjemmene „til billige Friser", er vel fra
>idens store Usmagelighed paa det industrielle
Gmraade er — for at begynde at tale om,
hvad der til Hverdags ligger os nærmest —
de evindelige stoppede Msbler med „plydses
Mekka Vetrcek", som det staar i Avertis-
vore Mobler.
i.
-i
URD
først af en Efterligning af de engelske dybe magelige
kcrnestole, som man ogsaa hjemme hos os ser f. Ex. i
Rsgeværelser — betrukne med kjsligt msrkt skind. De
ser ganste overordentlig stilfulde ud; enkle, sterke og
smukke.
Man kan naturligvis ogsaa i de bedste Msbel
magasiner finde stoppede Msbler, der endnu har denne
sin stamfaders noble Prcrg. — Men hvad jeg her taler
om er de almindelige Msblements etpar hundrede
Aroner Netto; de oversvsmmer de tusinde Hjem.
De har alle Bastardens Raraktertrcek. stamfaderen
— den engelske skindlcrnestol, er stor, sterk, rummelig;
Vastarden er skrumpet sammen og er bleven trang og
pukkelrygget og bemavet.
stamfaderen virker ved sin hsiryggede, kraftige
Figur; Vastarden førsoger derimod at dcrkke over alle
sine skavanker med spraglet Vetrcek og alskens Duster og
pynt og pjank.
At udrydde denne pygmce-vrimmel, som har krsbet
ind i snart sagt alle Aroger i Tandet, vilde være et Ar
beide heltud ligesaa vidlsftigt som at rense hin berygtede
Augias s>tald.
Jeg gjor mig da heller ingen Illusion i den Ret
ning. Men naar jeg nu agter at skrive etpar Artikler
herom i Hjemmenes Vlad, er det for at førssge at aabne
Folks Gine for, hvad der gjør deres Hjem smukt og
personligt og værdigt for et Menneske at bo i. Vanali
teten har nu grasseret saalcrnge, at den golde Hotelele
gance synes at være sat i Hsiscrdet.
Gg hvis Fagmcrnd stulde forarges over at jeg,
stjønt Ikke»fagmand, vover at tale med herom, saa vil
jeg kun hertil svare, at jeg — post — dog maaste
tsr kalde mig Fagmand.
Thi hvad der her gjælder om, er hvad man med
et lidt hsitsvunget Udtryk har kaldt „Tkjsnheden i Hjem
mene". Gg heri turde vel en poet kaldes vel saa meget
Fagmand som en hvilkensomhelst snedkermester.
Jeg vil da i en følgende Artikel fortcrlle om, hvad
man i Udlandet i den senere Tid har prcrsteret som en
Gpposition mod de pukkelryggede posemsbler, og hvad
man af dette maatte kunne lære ogsaa hjemme hos os.
3n
6r<s3.
O^O^po^.
Zl V^oo.
223
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
