Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. Lørdag 4. Juni 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et var noksaa rimeligt, at man tidlig fæstede sig ved
et saa fremtrædende symptom som Vensystemets
Forhold med dels Voininger af Anoklerne og
Gpdrivning af Tedenderne, og hvis Udseende
hos det levende Individ vil fremgaa af de ved
fsiede Rsntgenfotograsier (Fig. 5 og 6). Det
var den formindskede Aalkgehalt her, som straks var
paafaldende, og hvori man snart blev tilbøielig til at
soge sygdommens Vcrscn. Forst antog man da, at
Organismen blev tilfort for lidet Aalk, saa Benene
derfor holdt sig blode; men da man snart kom paa det
cene med, at der stadig gjennem Næringen, selv ved
almindelig Aomelk, tilføres Tegcmet mere end dets Vehov,
maatte man opgive denne Opfatning og antog da i
stedet, at den optagne Aalkmængde vistnok var tilstræk
kelig, men tilgodegjordes ikke af Fordsielsesorganerne paa
Grund af, at der i Vårnets Mave ofte forekom en for ringe
Mængde saltsyre, til at Ralken derved kunde oploses.
Da det viste sig, at heller ikke denne Theori holdt stik,
gik man over til den Anskuelse, at der i legemet selv
dannedes syrer, som f. Eks. Melkesyre, der forbandt sig
med Aalken og foraarsagede, at den blev udskilt fra delte.
I den senere Tid har man dog ogsaa maattet lade denne
Theori falde, idet det er vaavist, at saavel den syge som
den sunde Barneorganisme udstiller omtrent lige meget Aalk.
Men, kan man da spørge, hvor bliver der af den
Aalk, som aabenbart er tilstede i mindre Mængde i de
rakitiste Bsrns Ven end f. Ex. hos friste? Ogsaa her
paa er der givet svar, idet man har fundet, at Aalksal
tene hos rakitiste afleirer sig, som det synes, i normal
Mcrngde men paa urigtige steder — i Vrusten eller i
de blode Dele.
Imidlertid var man ogsaa begyndt at soge Aarsagen paa
andre veie, og det var jo naturligt, at man i første Række
so gte den der, hvor saa mangen Strid om en Sygdoms
sidste Aarsag har fundet sin Afslutning, nemlig i Lærcn
om sygdommene som en Slags Forgiftning af Lege
met med organiserede eller kemiske Giftstoffe. Allerede
i prsvede man paa at bringe Rakiten i Forbindelse
med Roldfeberen, senere sogte man efter Overensstem
melser med en anden stor og betydningsfuld Lidelse,
hvormed den allerede tidligere var slaaet sammen, nemlig
Tuberkulosen, — ja man antog endog, at Rakitens for
modede Baterie kunde staa Tuberkelbacillen nær. Andre
derimod mente, at den var en bakteriel, epidemisk Folke
sygdom, som endog kunde angribe Husdyrene, især Grisen.
Men ingen har dog hidtil seet en Vakterie, der kan have
noget at gjore med Rakiten, ligesaalidt som nogen heller
har fremstillet det kemiske „Irritament", som efter enkeltes
Antagelse stulde cirkulere i Blodet og frembringe de råki
tisse Forandringer, eller seet de Forstyrrelser i Centralner
vesystemet, som atter andre har troet laa til Grund for
Sygdommen.
I den sidste Tid er man netop gjennem Studiet af
den førsinkede Udvikling af Organismen i Rakit begyndte
at tænke paa, om ikke Sygdommen skulde kunne staa i et
vist Forhold til en bestemt Rjertel og til sygelige Tilstande i
denne, som man i den senere Tid har tildelt en stor Rolle,
nemlig Skjoldkjertelen. Man har endog førsogt at give
rakitisse patienter præpareret Skjoldkjertel at spise — og
som enkelte mener med godt Resultat.
228
Vm „engelsk Syge" (Rakit).
Af prof. Vr. Axel Johannessen,
(slutning.)
URD
Men om det end ikke er lykkedes at lose Gaaden
om Sygdommens endelige Aarsag, saa kjender vi dog til
en hel Række Omstændigheder, som vi af Erfaring ved
virker til i den voksende Organisme at fremskynde Ud
brudet af Sygdommen. Og hertil horer i første Række
slette hygienisse Forhold, Mangel paa Sol og Lys, —
og fremfor alt, at Luften er hvad man kalder bedærvet,
det vil sige, at den indeholder for megen Kulsyre. Her
ved vil Barnet gjennem Aandedrcetet optage saa meget
af denne Gasart, at Blodet bliver overlcesset dermed og
derfor ikke kan opsuge den i Organismens vcev dannede
Kulsyre, der saa atter igjen her virker til at oplose Ralk
saltene. Hvorledes det nu end forholder sig hermed, er
ikke godt at sige, men sikkert er det, at man i vort Land
oftere har iagttaget, at Rakit hyppig er optraadt blandt
de Dele af Befolkningen, hvor Børnene har maattet op
holde sig i lave, siet ventilerede Rum.
Den praktiske Følge heraf vil være, at der i første
Række bliver draget Omsorg for, at de rakitisse Born
faar saa rigelig Tilforsel af frisk Luft som muligt.. De
maa ikke alene baade Sommer og Vinter fcerdes udenfor
Huset, men de maa ogsaa inde opholde sig i store, godt
udluftede Rum og sove i helst store Værelser og i egne
Senge. Om Sommeren vil det være godt for dem at
opholde sig paa Landet eller ved Sokysten. I denne Hen
seende er det ikke uden Interesse, at man i Italien,
Frankrig, Tyskland og Osterrig har begyndt at behandle
Rakit i klimatiske Aysthospitaler og som det synes med
stor Nytte.
Ligeledes maa man til de Gmstændigheder, der ial«
fald i hoi Grad bidrager til at fremkalde Sygdommen
og under alle Gmstændigheder at forvcerre dens Forløb,
Fig 5. Rsntgenfotografi af Underarmens Ven hos et 3 Aars gi.
rakitist Varn. (Rigshospitalets Afdeling for Varnesygdomme).
H^,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
