Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. Lørdag 4. Juni 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sover Tide om Tide med Bornene, Ajor og Gjeter melkes
som oftest paa Gaden. Interessant er dette Gadeliv
imidlertid, meget interessant, og der kunde være endnu
meget mer at sige om det, om bare Tiden ikke var saa
knap.
Tsndag drog vi til Pompeji, og da vi stulde kjsre
gjennem Neapel, tog vi gjennem de værsto Gader. Der
var fuld Trafik, Bordene var fulde af Ajsd og Gront
sager og Folk kjøbte og solgte som paa en Hverdag. Vi
troede først, vi havde taget Feil af Dagen; thi du ved,
det er let gjort, naar man er paa Reiser; men det havde
vi nu ikke alligevel.
Vi var to Timer paa Veien ud til Pompeji, og du
kan tro, det var en interessant Tur. Vi besaa Ruinerne
af en TNamgde Huse, Bad, Templer osv. I Forgaarden
til en af Templerne stod Vfferalteret lige helt, og ved
Tiden var et lidet Hus og en Trappe, der forte ned til
Ajælderen, hvorfra Gfferdyrene blev hentet op. Mange
Ting var ud
merket godt ved
ligeholdt. I de
mere fornemme
Huse var vcrg
gcne dekorerede
nied
Veddelsbskampe
osv., og det var
merkeligt, hvor
godt de havde
holdt sig. De
brugte holdbare
Farver i den Tid.
Husene var byg’
get i en Firkant,
og„Gaardsvlad
sen" var her for
vandlet tilen liden
Have, en For
vandling, der var
en ren Idyl, kan
du vide; Gaderne
var brolagt med
tykke,store 5tcne;
de var ganste
smale med et lidet Fortaug vaa hver 3>ide
Du kan tro, det var rart at gaa om blandt Ruinerne
af den gamle vaa historiske Minder saa rige By, af
hvilken Halvparten endnu ligger begravet i Der
er reist en 5tatu midt i Byen af den energiske Mand,
som har forestaat Udgravningerne. Ved Foden af Byen
er et lidet Hus, hvor der er hensat a førstenede
3ig samt det forvredne legeme af en Hund. Det
var et frygteligt 5yn. Ien Aiste laa Mor og Datter
ved 5iden af hinanden; i en anden en Bager, som var
ifcerd med at tage Brødene ud af Gvnen, da Ulykken
skeede. Han laa i samme stilling, og ved hans 5ide den
tynde Jernstang, hvormed han skulde have taget Brødene
ud. Bageriet, hvor han blev fundet, saa vi inde i Byen,
og i Museet laa Brødene, tolv forkullede Brod. I det
lille Hus, som jeg først ncevnte, laa skeletter af Heste, Ajsr,
Aatte, Hunde og Hsns, foruden Tsier, Aovper, Glas
og alt muligt.
At det gamle som de fleste store Byer,
ogsaa har sin morke det viste den Rcrkke Huse, hvor
paa skicrndselen syntes at have sat sit stempel, og da vi
vandrede om hermde fra Rum til Rum og betragtede de
mange INalerier paa Vægge og over Vore, TNalerier, der
234
De forkullede tig.
URD
talte om skjcrndsel og 3ast, kunde jeg ikke forundre mig
over, at en saa haard var rammet Byen. Inde
i hvert af disse Huse var der en Vist, bag hvilken der i
hine længst førsvundne Vage sad en „Madame", som
indkasserede „j)engene,"mens hun gjennem et Aighul i
Vcrggen holdt Gie med Herrerne, der gik forbi ude paa
Gaden. — —
Oaa Veien fra Pompeji til Sorrento var vi inde i
en Appelsinhave, hvor vi sik 3ov til at gaa op paa en
stige og selv tage Frugten af Trcerne. Vu kan tro, de
Appelsiner smagte, kjære Vagny! Hele Veien frydede vi
os over dem.
I Sorrento var vi kun Natten over, og saa satte
vi over til Vet var en deilig, sollys Vag, og
mange Baade var ude. Bessget gjaldt naturligvis først
og fremst den blaa Grotte. Ver var to og to i Baaden;
kun en Baad ad Gangen kunde passere Aabningen til
Grotten, men indenfor var Rummet temmelig vidt, saa
der var Olads
langt vi kunde
komme. G hvor her var vakkert! I fulde Vrag
nsd vi den vidunderstjønne Natur — Verdens deiligste
Alet. len Have, hvor Vinrankerne voksede, drak
vi Vruens crgte vin, og du kan tro, den smagte!
Middagen paa Tapri var heller ikke at foragte,
Igaar var vi paa Toppen af Vesuv. Vet var en
anstrengende Tur. Forst kjsrte vi i Vogn, saa langt vi
kunde, og siden tog vi med en slags sporvei. Vet var
forfcerdelig brat, og jeg var næsten ræd for at se ud.
Ven sidste Vel af Veien maatte vi naturligvis tilbagelæggs
tilfods. Vi vadede i Aste, og det blceste, saa Rog og
Aske fog om os. Et s>ted i Fjeldet var der en stor Aab
ning, og da vi stak Haanden ind, var det ganste hedt der
inde. Vu kan tro, det var rart, at staa paa Toppen af
Vesuv og se ned i det store, aabne Arater, hvorfra en
forfærdelig Bulder steg op i mod os. Vi kunde dog ikke
blive staaende der lcrnge, thi svovlrogen var rædsom.
Baade paa Gp< og Nedturen drak vi Vin fra en af
Vinhaverne paa selve Vesuv.
Vet er forfærdelig hedt her i Neapel nu, og saa
Modent og fcrlt! Ja, kjære Vagny, saa meget smuds
har du vist aldrig seet paa et Bret. Jeg tror ikke> jeg
kunde trives hernede. Alle disse Tiggere, der hænger
til 6a 8 Baade.
Vandet havde
Himlens deiligste
Farve, og du kan
tro, det var vidun-
derlig vakkert der
inde. En Gut,
som kastede sig i
sjoen — natur
ligvis mod Be
taling; thi Vrik«
kepenge stal alle
Nlennester have
hernede, enten de
gjor noget for en
eller ei — blev
ganske sslvhvid,
da han kom un
der Vandet. Vu
kan ikke tænke dig,
hvor nydelig han
var.
Vi tog os der
paa en Ajsrelur
indover Gen, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
