Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. Lørdag 18. Juni 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
hver Vag optræder i tre 9, sire forskjellige Dragter med
tilsvarende Hat, parasol og Hansker, ser man jo ogsaa i
sandefjord. Men saadanne Gjcester virker bare opmun
trende og oplivende paa de tarveligere klædte eller syge.
Det gir passiaren, den elskværdige Aritik, nyt og kjær
komment Ztof og bidrager herved til at lede Tankerne
bort fra det kedsommelige Emne: ens sygdom.
Tigesom ved en uskreven, taus Tov, som gjor sig
gjældende, straks man gjør sin Indtrædelse i Badets park,
undgaar Gjcesterne at passiare om dette Emne, De som
er saa uheldige at henfalde til det, blir snart boycottet.
Gg de, som er uhelbredelig hypokonder, pleier man bare
at drive ustanselig Gjsn og Tsier med. paa et sted som
dette sindes der jo bestandig en eller flere Repræsentanter
for den lidelsesfulde !tervetilstand, som kaldes Hypokondri,
— Folk som ved alle Anledninger, virkelige eller sogte,
gaar og foler sig selv paa pulsen og rcekker Tunge ad
sig selv, hver Gang de kommer i Nærheden af et speil.
De er jo at beklage, men den Moro, de vækker, er sikkert
et godt Hjælpemiddel for Badelcegen i hans Vestrcebelser
for at holde Humoret oppe hos Gjesterne. Ikke at tale
om at disses gode Humor reagerer paa Hypokondristen.
Gmtrent hver Badegjcest har et Tvovlgytjebad om
Dagen. sandefjordgytjen, som i store, nær sagt uudtsm
melige Tag sindes i den i Nærheden liggende Viksfjord,
har saa mange helbredende Egenstaber, at det ikke engang
gaar an her at ncevne dem alle. En Tcege fortalte mig
en Gang, at han for Alvor havde tænkt paa at smsre
denne Gytje paa Brod og gi patienter med Mavelidelser;
han folte sig forvisset om, at den vilde være fortrinlig
ogsaa som Medicin til indvendigt Brug.
Naar man skal ha et Gytjebad, blir ens Arop fra
Halsen til Fodsaalerne indgniet med varm for ikke at sige
hed Gytje. Den er iallefald saa hed, at man kun saa
vidt taaler den. Medens man ligger i Baljen, i det
varme Vand, blir man først gniet med frist Tang og
derpaa førsvarlig riset over hele Aroppen med Bjsrkekvister.
saa smores man med h.’d Gylje — jeg kjender endnu
URD
Tugten af dette stimede 3tof, som Tcegen, jeg ncevnte,
vilde bruge til „Gammelost", — og naar dette er gjort,
udsættes man for en „Rjukanfos" af en styrt, og tiistut
faar man af sin Badetjener en henrivende Frottering, som
sætter Huden i en mild, behagelig Glsd.
Der gives ogsaa andre Former for Behandling med
Gytje; men disse har jeg ikke provet, hvorfor jeg ikke
vil indlade mig paa at beskrive dem.
En vcesentlig side af Badelivet i sandefjord er
Brsnddrikningen. Denne foregaar hver Morgen fra Al.
? til 9 i en aaben paviljong i parken foran Badehusene.
Det har sine store Vanskeligheder, men ogsaa sin Charme
for en elendig Bydame, som er vant til sin listige, duftende
Morgenkaffe paa sengen, eller for en pjoltervant Gentle«
man fra „stroget", at mode frem ved Brondpaviljongen
Alokken ? om Morgenen og være nodt til at drikke, med
et Avarters Mellemrum, to halve Glas afstyeligt lugtende,
værre smagende Tvovlvand og tilslut et Glas Vand fra
Fjorden, som er det ramsalteste — det ligner Bromka
lium — og bedsteste, jeg kjender til. Mange Badegjester
har ogsaa den Fornoielse at maatte drikke s>vovlvandet
varmt.
Til at stylle Munden med faar man en liden slurk
Drikkevand. Med Ryggen vendt mod paviljongen staar
man saa i nogle Minutter og gurgler sig og spytter M
slut Gurglevandet ud. Jeg ved ikke, hvad Damerne ved
Badet syntes om os Mænd, naar vi gurglede os; men
det er jeg sikker paa, efter at ha været ved sandefjord
Vad, at denne Gurgling og Udspytning ikke klæder Da
mer —; ikke engang de smukkeste tar sig ud under saa
danne Vmstændigheder.
Det første Villede er efter et Fotografi af Badet i
vore Dage. Det andet Billede er en Tegning fra Badets
Vandrebane ved Drikkepaviljongen; jeg fik laane den af
Maleren Edv. Diriks, hvis nu afdode Gnkel, gamle Fyr
direktsr Diriks, som var en fiks Tegner, har udfort den
for omtrent tredive Aar siden.
At der ved en saadan Institution, hvor der som oftest
.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
