Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. Lørdag 18. Juni 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
bygd, en solrig 3i med duftende 300 for alle dem, som
uden egen 3>kyld maatte bo i Vaglien paa Jorden,
kikkert tror jeg, at den store Dommer deroppe vil lade
dit elendige fattigslige 3iv hernede være straf nok for
Synderne, du selv begik, og at han ikke vil gaa saa
strengt i rette med dig, fordi du ikke kunde smile vakkert
og førsonet, naar du aldrig havde noget at smile for.
Indtil du naar hin lyse 3i, faar du gaa her paa Jorden
og tulle, du stakkars Tull’lngeborg ! Men prov ret
ofte at se paa Vaglien din, naar den rodenende af Gla’de
tar imod solens fiygtige Aftenhilsen — kanske du dog af
den kunde lære at smile førsonet, om ikke for, saa i Ds
dens stund, naar Jordens 50l kysser dig til det sidste
Godnat."
Ved endnu engang at se bisserne igjennem, sinder
jeg, at jeg vel har citeret noget af det vakreste ; men
de „aller vakreste" er dog igjen. skaf dig derfor Vo
gen, og lces den hsit for dine Gmgivelser. Jeg er vis
paa, du vil sinde, at den baade er til at ose Glæde og
Forstand af. M. Fl.
Fra Ddrcetsfesten i Ajobenhavn.
Den 28de Mai drog en skare af 1,6 unge Damer med Damp»
skibet Koch til Kjøbenhavn; de var inviterede derned, og da Damp
stibet i straalende sol lagde fra Bryggen, fulgt af rungende Hurra
raab, kunde man se, at glad Forventning lyste ud af alle Ansigter;
alle havde eus Hatte med et lidet sslvmerke i, — vore H F’er
Udelt blev dog ikke Glæden hele Tiden, thi ueppe var
Fcerder passeret, for Kattegat brslende lastede sig over skibet, og
snart førsvandt den ene efter den anden i sin Asie, der godt kan
sammenlignes med en Kvcelesiange — har den først faaet et Gffer,
slipper deu det ikke let. Nu — Kjøbenhavn naaedes, Toldvagten
kiggede omhyggelig, men fandt blot Gymnastikdragter, og gjennem
„porten" slap man saa for at naa Hotellet. Her havde en Nord
mand sendt hver af Damerne en deilig Rose, ombundet med natio
ualfarvede Baand, og disse bares hele Tiden, selv efterat Rosen
blot var blevet et behageligt Minde. — Dagen var graakold, men
ved østerbro livedes alt op af den All« af Flag og vimpler, som
førte ind til Idrætspladsen; her var alle de mandlige Deltagere ind
logerede i Kasserner, og rundt omkring disse laa Gymnastiksal,
Fegtesal, Vrydesal og svære aabne vladse til de forskjellige Voldspil
og 3sb. Mandag Kl, 1/21,0 aabnedes Festen med prolog og sang
og straks derefter marscherede Kjøbenhavnerne ind i salen; hvad
Kommandanten sagde, lsd nærmest som lange, hebraiske Brsl, men
de danske førstod heldigvis alt, og udførte sine fra vore Turneres
yderst forffjellige Gvelser meget pent. Dommerne sad opmcrksomme
med sine Blyanter og Maal, men det Apparat, de brugte allermest,
var Uhret, thi ingen Opvisning maatte overskride den bestemte Tid.
5 Minuter efter kom Kristianiaturnerne ind, rolige, sikre, ledede
af kort og grei Kommando, og de tog ogsaa Oublikum med storm,
saa kom den ene Forening efter den anden, mens samtidig Fcrgt
ning, Hækkelsb og alffens Idrcetter foretoges paa de andre steder.
Man kunde imidlertid ikke holde ud at følge alt; Byen havde sine
Tiltrcrkningssteder, og snart kunde man se „de norske Hatte" spredte
rundt omkring for atter Kl. lo efter streng Grdre at gaa til Ro;
at de Munde alligevel havde det travlt en liden Time endnu, er
jo tænkeligt.
Tirsdag straalende sol; sporvogne og Droscher var fyldt af
glade Københavnere, Amagertorv bugnede af Blomster, den vakre
By med de mange gamle Gader gjennemstreifedes, og Butikkerne i
„streget", som en uheldig norff Dame kaldte „smuget", havde lystue
Kjøbere udenfor Doren, — men saa lokkede Gsterbro, og did gik
man for atter at nyde utrolig mange vakre Orcestationer af de for
ffjellige Foreninger fra England, skotland, Finland, sverige, Tysk
land, Norge og Danmark. 1,000 kjøbenhavnffe skolegutter havde
Opvisning paa en aaben vlads ; Kronprinsen med Familie overvar
den, og med megen Begeistring saa alle paa de smaa, hvidklcrdte
Fædrelandsforsvarere.
Men Hovedspcrndingen for Damerne knyttede sig dog til Ons
dag; i Vsregn kjsrte vi afsted, medhavende mindst forffjel
lige sygdomme, men i samme Gieblik Kl. slog 50 og vor Instruk
tor kommanderte „fremad Marsch", var alt glemt, og absolut rolige
kom vi ind i den overfyldte sal ; neppe var Gvelserne begyndt, før
’) Dette Merke betyder: Frist, fri, fro, from.
URD
loitn. Bentzen kommanderte „ret", og den kgl. Familie traadte ind
under oredsvende Jubel ; saa fortsattes Gvelserne, stadig afbrudte
af Bifald, og altfor hurtig gik Tiden og Vpvisningen.
5 Minuter efter os kom ca. 60 Kjøbenhavnerinder mellem 12
og Aar; deres Dragter lignede vore, blot med den Forffjel, at
Blusen var hvid, mens vor var blaa ; de kom ind syngende, mens
de holdt hverandre i Haanden og gjorde alffens yndige Bevægelser
og Taahcrvninger, ikke som paa norff med Hælen et lidet stykke fra
Gulvet, men paa den yderste Taaspids som Balletdamer. Deres
Kommandant stod med Taktstok, ikke for Damernes skyld, men for
Musikens, thi et Oiano og en Violin besorgede god Kommando, og
hver eneste Bevægelse var ledsaget af tilsvarende Musik. 60 stole
blev baaret ind og med nydelige Fodstillinger satte de 60 sig, — jeg
mindes grant, at vi paa Danseskolen herhjemme lærte, at om vi
„sad over" paa et Bal, skulde vi scrtte Benene netop, som de danske
gjorde det, — „det tar sig saa godt ud". Disse 60 sad ikke over,
men foretog straks efter meget kraftige Turnovelser, slige som Mænd
og aldrig Kvinder i Norge vilde faa Lov at udføre, da de efter
norff system er for anstrengende. Enkelte Gvelser tog sig ikke ud,
da der, efter min Formening, til slige Gvelser fordredes tvedelt skjsrt;
imidlertid saa man straks, at disse 60 Damer havde meget store Krcrfter.
Nydelige Dansesvelser foretog de til slutning, og under mange af disse
sang de selv med, — kort og godt, vakkert var det it se paa, men
uhyre forskjellig: fra vore Begreber om Gymnistik. De gjorde en
orm Tykke.
Da de danske Damers Opvisning var forbi, forlod vi salen;
idetsamme vi kom ud, kom Kronprinsen og Orinsesse Ingeborg og
takrede Lsitnant Bentzen, roste de norske Damer, samt lod en af
dem forestille for sig.
De danske Damer holdt efterpaa en Fest for os norske, og der
var Taler og sange og Begeistring overalt, som norff var. Norske
Folkeviser spillede Musiken, og til slutning blev vor Nationalsang
sunget. Gin Aftenen var Fest paa Tivoli, hvor vrcrmieudde
linge?i fandt sted, og Nordenandene fik ca. 25 af de opstillede 50
Orcemierl De norske Damer fik en Brosche i Gnid til Erindring;
Turnforeningen havde paa Forhaand meddelt, at dens Dameparti
ikke snffede at konkurrere om Orcrmier. Utallige Hurraer og lubel
raab paa de forskjellige sprog fyldte Tivolihaven, saa Dommernes
næsten blev overdsvet, men værst var det, hvergang en Bryder
fik sin Orcemie, thi disse Herrers lubelraab er ikke Hurra, men et
langtrukkent „uhhuh", som sterkt minder om Menageriet.
Midt under denne Fest fik de norske Damer en deilig Rose fra
den danffe akademiske skytterforening med et Kort, hvorpaa Athene
rakte os Haanden.
Alting har en Ende, ogsaa en Idrcrtsfest, og med mange Hilsener
gled Koch Torsdag ud fra Rhedeu. Men de Damer har endnu
meget at fortælle om sin første Udflugt for at vise, hvorledes Gym
nastik drives i Norge.
A. H.
Ver sindes ikke de Forceldre, hvor samvittighedsfulde
og dygtige de end kan være i sin ansvarsfulde stilling,
som jo ikke trcrnger til en Haandsrcrkning, en Aaavirk
ning udenfra til det som ret er, som jo ikke trcrnger nye,
friste Tanker til sin Vpdragergjerning.
Vi har et Vlad hertillands, som er altfor lidet paa
agtet, Vladet „Vornene", der har sat sig den vakre Gp
gave at være et Vlad udelukkende for Forcrldre, og hvori
de sikkerlig, om de vil gjore sig bekjendt med det, altid
vil sinde noget, scerlig for sig, noget, der er værd at gjemmes
i Hjertet, og at takke for.
Det var inderlig at onste, at Vladet ogsaa maatte
finde Veien til de Hjem, hvor det tages let — altfor let
med Varneopdragelsen mangen Gang. Det vilde maaste
ved sine vcrkkende Grd og sine praktiste Anvisninger til,
hvorledes Forcrldrearbeidet bor gribes an, maaste hjælpe
til bedre Forstaaelse ogsaa der af Varneopdragelsens store
Betydning, frisen stal ikke strcrmme nogen. Vladet koster
om Aaret, og kan bestilles ved nærmeste postkontor.
Vore Vorn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
