Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 26. Lørdag 25. Juni 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
taale i den Tid — nri giv ham af dit bedste Lie, de sindets lyse
Indtryk, hvori der er Ro og Hvile, hvori sjælen kvcrges og forfristes.
vil du sige: „Hvorledes stal en Rvinde ndrette alt dette, det
er for store Rrav der stilles til hende?"
Nu vel! ser du ikke netop heri, hvilken alvorlig Opgave der
er stillet Hustruen at Isse ? Fsl dig stolt derover, og førssg at taae
den op — saasandt dn eier Grundbetingelsen, den rige, store, stcrrke,
milde, altopofreude Kjærlighed. — Z.
ved ikke bare at leve for dem, meu med dem, deltagende selv
i den mindste af deres Glæder og Sorger. — ved med vort Kiv at
vise dem ikke bare pligtens Lykke, men end mere Tykkens
O ligt, - idet vi med et lyst sind spreder solstreif selv over det
graaette Hverdagsliv. 3. . .u.
vommekunsten er baade sund, morsom og
frem for alt nyttig at kunne; thi er man
saa uheldig at falde i Vandet, vil den
svsmmekyndige ved Ro og selvbeherskelse
enten selv klare sig iland eller holde sig
oppe til kommer i Tilfælder, hvor
den usvede derimod i Rcrdsten griber til Midler, der kun
paastynder hans Undergang. Det er derfor enhvers Oligt
at lære at svsmme, hvilket ogsaa gaar temmelig let, selv
om man er kommet et godt stykke op i Aarene. Det
gaar selvfolgelig hurtigst, hvis man blir undervist af en
dygtig Tvommer, mens det derimod nytter lidet at la
Varna gaa i Aarevis og krabbe i et lavt, uappetitligt
Bassin. Dette kan være bra nok, saa lcrnge de er smaa,
thi herved blir de fortrolige med Vandet og lærer at gaa
udi; i Begyndelsen vil de jo helst nsie sig med at stikke
storetaaen nedi, og brsler som de skal slagtes; men dette
faar gaa sin Gang; det er i hvert Fald meget urigtigt at
kaste eller puffe dem udi, da man derved bare førsger
Tkrackken til næste Badescene. Fra Aars Alderen
vil Barn godt kunne lære at svømme; jeg stal her faa
ncrvne en Fremgangsmaade ved Undervisningen.
Vi gaar med en Gang ud paa Dybet; jeg forudsætter
selvfolgelig, at Tcrreren er svsmmedygtig, saa der ikke er
nogen Fare herved. ! Eleven underrettes først lidt om Arm
bevægelserne og faar derpaa en scrle rundt 3ivet, i hvilken
der er et solid Taug (Fig. 2), og heri holder 3crreren saa
stramt, at Hagen saavidt kommer over Vandet. !cu gjcrlder
det at faa Eleven til at lægge sig fladt i Vandet, han
stal ikke sidde med Overkroppen delvis i Tuften; Hodet
boies let bagover. Benene holdes nu rolige, mens Arm
bevægelserne først indsves nsiagtigt i 3 Tempo.
Tempo Albuerne trykkes let ind til siderne
og Hinderne lægges foran Vrystet med
sammen (se Fig. !,). Tempo 2: Hamderne styves i
samme stilling ret frem (se Fig. 2). Tempo 3: Hcen
At lære at svømme.
Fjg. i-
sig. 2.
11.
URV
derne vendes med i)aandstaderne ret nedad og styves der
paa dybt under vandet ud til 5iden (se Fig. 3) saa langt
som til skuldrenes Forlængelse og trækkes saa ind til
Vrystet igjen uden at trykke mere paa vandet er.d absolut
Fig. 3.
nødvendigt. Vevegelserne maa forelas roligt, idet Hurtig
heden omtrent angis af Aandedrettet. Nåar disse Gvelser
udfores rigtigt, begynder Venbevegelserne. For at ikke
Forkroppen nu stal dukke under kan Eleven ogsaa selv
faa et Taug at holde sig i; men atter paasees neie, at
Legemet ligger horisontalt i vandet, Fodderne strekkes godt
og Hcelene holdes sammen. Tempos Venene trettes
opover nwd Ryggen, Anerne ud fra hverandre og Helene
sammen (se Fig. Tempo 2: begge Ven stsdes sam
tidig kraftigt ud til Siden fra hverandre. Tempo 3:
de til Siden godt udstrakte Fodder fores atter sammen.
Nåar nu ogsaa disse Gvelser gaar godt, kan Ven- og
Armbevægelser foretas samtidig. Lereren holder selvfol
gelig Selen hele Tiden eller kan feste denne til Vadehus
retverKt for selv at ha Henderne fri.
Altsaa Tempo Armene ind til Vrystet og Ve
nene op mod Ryggen (se Fig. Tempo 2: Armene
ret frem og Venene til Siden (se Fig. 2), dog er Venenes
tilsidestuote Stilling daarligt angivet). Tempo 3: Armene
til Siden mens Fodderne atter ncermer sig hinanden (se
Fig. 3j. Nåar dette gaar bra samtidig, slappes der lidt
paa Tauget og efterhvert taes faa nogle Tag med lost
Taug, og hermed fortsettes til Tauget helt kan kasseres.
Nu, nåar Tagene er lert, kan der ogsaa anvendes et
Aortebelte indtil Eleven kan holde sig ordentlig i vandspeilet.
Nu sier det sig selv, at enhver Svsmmer faar Lyst
til at drive Runsten videre, og er han fra for af Gym
nast, vil han kunne foreta mange underlige ;
vaade Element. Almindelige NIennester faar nu noie sig
med lidt mindre da; men alle bor jo kunne enkelte Ting,
f. Eks. at hoppe. Det er saa lurt at ta Fart, trekke
Henderne langs Tiden og saa med tetsluine Ven at hoppe
udi; thi derved kommer man under med en Gang og
slipper at grue, hvis vandet er koldt. Det er ingen Fare
ved dette Sprang, forman flyder oieblikkelig op igjen afsigselv.
At svsmme baglengs er ogsaa en letvint Sag; man
legger sig bare paa Ryggen, breder Armene ud, siaar
dem ind til Vrystet og atter ud, og Venbevegelserne blir
som ved almindelig Svomning, idet man trekter Venene
til sig og derpaa styver dem ud til Siden. „At tråa
vandet" er ogsaa ganste morsomt, og man kan faa stor
Ferdighed heri. Kunsten bestaar simpelthen i at bevege
begge Ven samtidig eller afvekslende; men at flyde, det
vil si ligge ganste rolig paa vandoverfladen, det er enkelte
givet, andre ikke, idet det kommer an paa Legemsbygnin
gen. Forsvrigt er det vistnok ikke sundt at overdrive
Svommetunsten i nogen Retning, saa man kommer
udenaset og tret op af Vadet istedenfor forfristet og
styrket. Saaledes bor det vistnok ogsaa kun vere en
Undtagelse, nåar man bader flere Gange pr. Dag.
269
s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
