Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 27. Lørdag 2. Juli 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
en Form af Energi, vi i vor Husholdning har
Vrug for, er Varme, vi staffer os den ved
at antænde visse hensigtsmæssige stoffer og
lade dem forbrænde. Vort Brcendemateriale
kan være tilsyneladende ret førskelligt. Vi har
fast Brcendsel i Form af Ved, Trcekul, Torv,
stenkul og vi har fiydende i Form af Jordolje
eller parafin, og vi har gasformet som Lysgas. Under»
soger vi imidlertid disse saa førstjelligartede stoffer kemist,
det vil sige, spalter vi dem i sine Grundstoffer, saa vil vi
sinde væsentlige Lighedspunkter. Alle vil nemlig vise sig
at være en Blanding af flere eller fcerre sammensatte
stoffer, og hver iscer af disse vil altid indeholde to bestemte
Grundstoffer — i storre eller mindre Mængde rigtignok,
(undertiden er der ogsaa fiere Grundstoffer i Forbindelsen),
men dog altid de samme to.
Disse to Grundstoffer er Aulstof og V and stof.
Inden vi fortsætter, vil vi sn Gang for alle slaa fast,
at Aulstof er ikke det samme som Aul, og Vandstof er
ikke det samme som Vand. sine Navne har de to stoffer
dog faaet, fordi de henholdsvis sinder i Aul og i Vand
og kan udvindes deraf. Vet kan godt være, vi en anden
Gang kan faa hore noget om disse to Grundstoffers Ud
seende og ovrige Egenskaber, idag stal vi kun fæste os
ved den Ting: det er Aulstoffet og Vandstoffet
i vort Brcendemateriale, der er Betingelsen for,
at det kan skaffe os den Varme, vi onsker og har
Vrug for. Imidlertid er sagen dermed ikke klaret,
stofferne maa brænde, hvis Varme stal frembringes, og
det er ikke altid lige let at faa dem til at antændes. Vfte
vil en brændende stikke være nok til at tænde; men Aul
og Eokes faar vi ikke antændt ved en eneste stikke, der
maa mange til — et helt lidet Baal. Meo andre Grd
vi merker os dernæst folgende : 2) Vort Brcendemate
riale maa ophedes til en vis Temperatur, inden
det kan begynde at brænde. Er denne for hvert 3>tof
bestemte Temperatur imidlertid naaet, saa vil og maa det
brænde; men vi kan atter faa det stukket ved at afkjole det.
Alligevel kan det hcende. De ikke kan faa Ild i Gvnen
med aldrig saa mange stikker. De ved saa godt hvorfor :
der er ingen Trcek. Hvad mener vi hermed? Vi
mener, at Luften maa kunne stryge hen over Baalet i en
stadig og jevn strom. Er der for stank Trcek, vil det
stukne. Er der for liden Trcek, vil det ryge og efter en
stund stukne. Den sidste Betingelse for en Varmeudvik
ling af vort Vrcendemateriale er da Luftens Tilgang.
Det er imidlertid ikke hele Luften, der trcenges, men
kun den Del af den, vi paa norst kalder Turstof. Luften
er en Blanding af fiere Gasarter. I Gieblikket behover
vi kun at kjende en af dem, nemlig den der behsves ved
Forbrændingen. En anden Gang stal vi fortælle om
Luften som Helhed, surstoffet er ogsaa et Grundstof. At
det er dette 3>tof, der behsves til at underholde Forbrcen
dingen, kan enhver af os overbevise sig om ved et lidet
Forssg. Fcest en stikke eller et Lys til en 3>taaltraad og
bring den brændende ned i en Flaste med lidt vid Hals.
stikken vil strax brænde lige saa godt som udenfor Flasten;
men snart vil den stukne, uagtet der fremdeles er Luft til
bage i Flasten. Dette Experiment kan De gjentage saa
3idt Husholdningskemi.
<Vm Varmeudvikling ved Forbrænding.
HI.
URD
ofte De vil ; altid vil De faa samme Resultat. Men ikke
nok hermed. Vi har et ganske simpelt Middel til at vise,
at der med det samme er dannet en Gas i Flasten, der
ikke for har været tilstede. Forst noterer vi os imidlertid
her: 3) den proces, der udvikler Varmen i vort
Hjem er en kemisk proces, hvor Aulstoffet og
Vandstoffet i vort Brcendemateriale indgaar
Forbindelse med duftens surstof.
Men nu er De allerede saa lærde, at De straks vil
spørge: hvad er det da for et sammensat stof, der dannes
ved denne kemiste proces. Der maa jo komme noget
ud deraf. Fuldstændig rigtig; De bersrer netop der et
væsentligt punkt, en af Naturvidenskabens Hovedlove.
Det er en Ajendsgjerning som endnu aldrig er modbevist,
at intet stof førsvinder af Verden, selv om det gjennem«
gaar aldrig saa mange kemiske og fysiske Omdannelser.
Vi vil altid sinde igjen den samlede Vægt af alle de Grund
stoffer, der en Gang for alle er stabt. Derfor: hver Gang
Aulstof forbinder sig med Turstof vil der dannes et nyt
stof. Det vil se ud som om Aullet for Ttsrstedelen
førsvandt, og kun Aste blev tilbage. Dette er altsaa ikke
saa. Derimod er der under Forbrændingen dannet et nyt
produkt, som vi rigtignok ikke kan se, fordi det er en
farvelos Gas lig luften; men som vi er istand til paa
andre Maader at paavise. Vi kalder dettte nyesammen
satte stof Aulsyre. Men der dannes mere. Ggsaa
Vandstoffet forbinder sig med surstoffet og danner et nyt
stof, nemlig Vand. Begge disse stoffer kan vi gjøre
<3xperimenter med. Tag et koldt blankt Glglas og hold
over et brændende lys eller en brændende stikke, og De
vil se, hvorledes Glasset dugger sig af de Vanddampe,
der dannes under Forbrændingen, ja, naar Glasset er
rigtig koldt, vil disse Dampe fortcettes, saa Vanddraaberne
perler paa Glassets Vægge. Dette kan vi se. Vansteli
gere er det at vise, at der dannes Aulsyre. Dertil maa
vi have en tillavet Vædfke, nemlig Aulkvand. Denne faar
vi ved at ryste lidt brændt Aalk med Vand, korke det
vel og lade det staa en stund. Det uoplsste vil sætte sig
tilbunds, mens den klare Vædste erAalkvand. Gjor saa
atter Lxperimentet med lyset eller stikken i Flaffen. Naar
det er forbi, saa hceld Aalkvand ned i den og ryst godt,
saa vil De se, at den klare Vædske bliver melket eller
blakket af Udseende. Det er, fordi der har været Aulsyre
i Flasten; thi Aalk og Aulsyre kan ikke komme i Nær«
heden af hinanden, uden at de maa gaa i Forbindelse og
danne Aridt. Det, der blakker Vædsten er altsaa Aridt.
Her har De bevist Aulsyrens Tilstedeværelse i Flasien ved
Hjælp af et nyt Experiment. Dette gjor vi meget ofte,
hvor vore s>andser ikke er istand til at hjælpe os. Nu
kan vi slaa den fjerde Tcetning fast nemlig: H) Naar
vort Brcendemateriale brænder, vil der dannes
Forbrændingsprodukter, nemlig Aulsyre og
Vanddamp. Med disse H scetninger har De faaet
Forstaaelse af den kemiste proces, vi i daglig Tale kalder
Forbrænding, og som er visse Grundstoffers Gaaen i
Forbindelse med surstof. Nu kan jeg fortælle Dem, at
de allerfleste af Grundstofferne kan gaa i Forbindelse med
surstof — altsaa „forbrænde"; men det gaar rigtignok
ikke lige let og hurtig, ligesom vi Mennesker ikke lige
let synes om hinanden og onster at være sammen, saaledes
med Gruudstofferne i Verden. Vi siger, de har
ikke lige stor Affinitet til hinanden. De kemiske proces
ser gaar derfor ikke lige let for sig. Gverforer vi dette paa
den specielle proces, vi kalder Forbrændingen, saa kan vi
direkte iagttage Affinitetsforholdet. Nogle stoffer vil for
brcrnde i et nu med Explosion, stor Varmeudvikling og
sterk lysudvikling, andre vil forbrænde yderst langsomt,
man lægger næsten ikke Merke til, at der i det hele foreaaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
