Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. Lørdag 9. Juli 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der var den, denne Drommens rige stemme, . . .
aa, hvor hun Hendte den, . . slig som den kom til hende,
om som et Ajcrrtegn, . . . hun bare knuget sig end tcettere
ind til ham i et livsaligt Gnske om altid at ligge stjult
der og hore paa den kjære, kjære Rost.
Men en Haand tvang hendes Ansigt opad, . . et
indtagende lidet Ansigt overgydt af Undseelsens fagre Skjær
og med Taarer i de lange Gienvipper, . . og dog som
forklaret i Glans af et Smil saa rent, saa straalende, at
den sterke Mand jublede ud: „min — min Allemor", —
og han slyngede sine Arme om hende.
Han behovet ikke at spørge, han behovet ikke hendes
Grd, thi i hendes klare Vlik læste han det Svar, han nu
i et halvt Aar af hele sin Sjæl havde higet efter at opnaa.
Der havde jo i Vinterens 3sb været Dage, han brændte
efter at skrive til hende, at hendes livslyse 3atter og rene
Varneblik fulgte ham overalt, . . . smog sig ind mellem
Bogstaverne i hans Embedsskrivelser, slog ud fra Bogerne,
han aabnet, fandtes om ham og i ham, og var paa de
mest umulige og utænkte Steder for daglig at fortælle ham,
at Avet kunde cie det stjønneste af alt stjont, . . .
hvis . . .
Nei han havde aldrig evnet at skrive, . . . intet Grd
blev smukt nok, ingen Scrtning tolket til Dybden af hans
Folelse, ... og han havde ventet og ventet paa sommer
dagen, ... og han havde lavet sig saa mangen deilig
Tale for det store Gieblik, ... og saa faldt det alt sammen
for to Gines rene, tillidsfulde Blik, og det glemtes i en
Stemning, hans Taler og Tanker aldrig havde eiet.
Vg Storebror, den slemme Gut, han opførte sig hoist
besynderlig, han stod og 10, . . . men hvem ved, om det
ikke var for at skjule, at Ginene blev saa rent overlsbne
af Fugtighed, saa han maatte blinke i det uendelige og
sik saan inderlig god Brug for sit 3ommetsrklæde.
Nei nu blev jo ikke længre „Barnet" hans gyldne
Solstraale; nu kom en anden og tog hende med Ajcrrlig«
hedens store Ret, . . . men Gudskelov, det var hans kjæreste
Vcn, der gjenneni sit noble, mandige Væsen havde vundet
den lille Skat.
Han havde jo tænkt og vidst det ogsaa længe, men
det var rart med det, . . . Afgjørelsen gjorde ret ondt.
„Stygge, stygge Allemor, vil du virkelig rent svige
mig?"
„Aa Harry, aa Harry!" og Allemors Arushoved
var stjult ved Broderens brede Bryst bag hans sterke,
værnende Arme.
Men saa blev der 3sier.
Bob fandt vistnok alle disse Ajcrrtegn og Udraab
hoist upassende, . . . eller . . hvem ved, . . . Ancekten
var kanske misundelig og jaloux, . . . den stemte ialfald
op nogle frygtelige Basbrsl og hoppet i Vildhed om og
opover de tre, ... og da den intet sik, saa tog den, hvad
den fandt, — Allemors sine Anneakrans, — og for af«
gaarde i lange Byks ristende sig selv og Aransen.
3eo efter i ivrig protest, . . det var Rov, Tyveri
af hans Ajærlighedspcmt, raabte han, . . og i vildt Jag
Bob foran og teo lige i Hælene paa den, og saa tilslut
bar det sammen Hulter til Bulter i kaadt Slagsmaal, . .
. . og Allemor lo og slog Hænderne sammen i Fryd, . .
og gad vide, om hun ikke puttet en Aage i Munden paa
den beffjcemmede Ransmand.
Gg de havde en Rast i den kjslige, duftende Skov,
hvor Stilheden joges paa Flugt af Ungdommens gladeste
batter og skjemtsomme Grd.
Harry iscer var rent umulig, ... da Vinen perlet
brusende let, steg han op paa en Sten og holdt en hsit-
286
S 5
->’
URD
flyvende Tale og drak „de Nyforlovedes Skaal i cegte
Champagne", . . . men da gjemte Allemor paany sit
rodenende Ansigt, ... og dengang tog hun vist stamme»
lig feil, thi det var hos 3eo, hun sogte Værn.
Gg Solen fandt Vei og oste sit gyldende Skjær ud-
over tre lykkelige Mennesker.
Nedover Bakkerne gik Ao med Armen om Allemors
Av, og saa bøiet han sig ned og hvisket: „Allemor, du
har endnu ikke sagt mig, om du holder af mig og er
lykkelig?" . . .
Det bævet om Allemors Mund, og de dumme Taarer
vilde rent frem, . . . men hun lænet sig trygt mod ham
og svarte i et rorende Smil: „Jeg vidste det jo ikke for nu.
mod duftens evige blaa, . . . kun Bob gik sturen og hang
med Halen, . . ingen vilde tale med den.
Bestyrerinde først indsendes en Anbefaling for vedkommendes per»
sonlige Egenskaber, Familieforhold og pekunicrre stilling. Denne
maa udstedes af en vederheftig Mand, som kjender den paagjæl-
dende personlig.
Naar Fraflytning snfkes, maa Oensionærerne meddele Bestyrerinden
dette mindst seks Uger forinden ; i sygdomstilfælde vil der dog ikke
tages særligt Hensyn til denne Bestemmelse.
værelsets størrelse. Naar to deler værelse 20 Kr. for hver. For-
uden msbleret værelse erholdes fuld Rost og varme samt, under
kortere sygdomstilfælde, frit Lagetilsyn. Moderation gives, naar
vedkommende er bortreist hele sommerferien eller Juleferien eller
er paa Hospitalet.
velsom for Belysning maa Oensionærerne selv sorge. Footsiet kan
mod en mindre Godtgjørelse til portneren børstes af denne.
lamgere Tid eller scerlig f)leie, maa patienten være villig til at
lade sig indlcrgge paa et Hospital, førsaavidt som vedkommende ikke
selv har et Hjem at tage til. Enhver maa til Foreningens syge»
kasse erlcrgge en Kontingent af ca. 35 Ore maanedlig, hvorved er»
holdes fri Rur og f»leie i 6 Mdr. paa ethvert af Byens Hospitaler.
kan medbringes, — salmebog, Lampe og scrvietbaand maa med»
bringes.
Man opfordres til at lade sine Bsger og andre Eiendele as»
surere.
Husorden paa Iste Afdeling.
paa denne Afdeling übetinget maa rette sig.
men nu er det deiligt at leve."
„Deiligt at leve, deiligt at leve!" jublet Fuglene op
værnehjemmet „Vethania" i
Rjobenhavn.
Vilkaar for Gptagelfe paa Afdeling.
Forinden Optagelse kan finde sted, maa der til Afdelingens
§2.
Optagelse i værnehjemmet er bindende for tre Maaneder.
§2.
Betalingen erlægges maanedsvis,forud: 28, 26 og 24 Kr. efter
s 4.
For Ekstraforpleining og Medicin (i min Cid Rabat) saa-
§5.
Under smitsomme sygdomme og i sygdomstilfælde, der krcrver
s 6.
lagener og Haandklcrder leveres fra Værnehjemmet; Kommode
Afdelingens Bestyrerinde er den, efter hvis Anordninger enhver
As lagertha Broch
(Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
