Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. Lørdag 9. Juli 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
Vordende. Frk. R. gav intet Tegn til Gvvartersterne,
for alle de hjemmeværende Damer var samlede; saa —
fra det Gieblik, man havde sat sig ved Bordet, var der
ofte en trykkende Stilhed; ingen tillod sig at hviste med
sin sidemand, langt mindre tale hsit, for alle var tilstede,
men mange stjælmste Blikke sendtes tversover Bordet, og
ikke sjelden truede kvalte latterudbrud med at sdelægge
den hoitidelige Stemning Varede det altfor længe,
inden den sidste manglende indfandt sig, blev der sendt
Bud op paa hendes Værelse; og det var yderst komisk at
se det rode og flaue Ansigt, der endelig langt om længe
viste sig.
Saa lcestes Vordbsnnen, og serveringen begyndte under
livlig Aonversation og Munterhed.
Spisesedlen var temmelig afvekslende, — til Hver
dags to Retter godt og vel tillavet Mad af bedste Sort
Ajod eller Fist; af og til tre Retter om Ssndagen, som
oftest Desert. I Sygdomstilfælde blev der altid ssrget for
særstilte dicetiste Retter til dem, der behsvede det.
Mod Slutningen af Maaltidet var det pudsig at se,
hvordan alle stottede til hverandres Tallerkener for ikke at
resikere at blive den sidste, endskjsnt Frk. R. stadig rolig
og smilende opfordrede til ikke at forhaste sig og ventede
saa længe som muligt med efter nogle faa Takkeord at
reise sig for at rcekke hver iscer Haanden til „velbekomme"
— noget, der vist vanstelig kan tænkes ophcevet i Dan
mark, og som her bidrog til at gjore det hele endenere
hjemligt.
Al. samledes man igjen til Aaffe eller Aakao
med Hvedebrod i Vagligstuen; og man underholdt sig
spsgende og livligt med hverandre om de forskjelligste
Ting, Horte og fortalte Skolehistorier osv. Flsidorene
blev slaaet op til Altanen; eller kanste i en kjsligere Aars
tid en eller anden gav et Musiknumer tilbedste.
Men længe havde man ikke Ro paa sig; thi Al. 3
begyndte den offentlige Aontortid og en hel Del af Damernes
Skoletimer. De andre, der nu var hjemme, stulde læse,
strive, tegne, eller hvad der nu passede for dem, og de
var i Almindelighed uhyre flittige paa hver sin Aant.
Arbeidet behovedes kun sjeldent at kontrolleres —
det var snarere nødvendigt at paase, at de ikke overar«
beidede sig, hvad unge Avinder saa let er tilbøielige til
ved overdreven Flid og Eksamensfeber.
Frk. R. gik som Regel rundt og saa til alle Oen
sioncererne paa deres Værelse baade For- og Eftermiddag;
hvilket ikke vil sige saa lidet ien 3—H Etager! Gg
mangen fortrolig Meddelelse fik hun paa denne sin „Stue
gang". Var der noget ganste scerlig privat, der stulde
droftes, foregik dette gjerne nede i hendes private Stue i
Morkningstimen eller om Eftermiddagen lidt for The.
En Begivenhed var det, endskjsnt ikke saa sjelden,
nåar Frk. Barner selv besogte os paa vore Værelser!
Det var en uafviselig Oligt for hver nyankommen
straks en af de forste Dage at gaa paa Visit til Forstander»
inden. Gg det gjentog sig med alle som en af de unge
Aiger, at de gruede frygtelig for denne hsitidelige Eks
pedition. Men ligesaa regelmcessig Horte man bagefter
de mest forbausede Utringer om, hvor hyggelig, elstværdig,
ligetil og ikke det mindste formel Frk. B. var. Ja,
altid lige venlig og deltagende overfor os, — og ikke
sjelden opfordrede hun os til at besoge sig. Gg alt Horte
hun paa, smaat og stort; scerlig syntes jeg at forståa,
hun interesserede sig for alt norsk; — paa hendes Bord
laa Masser af Billeder og Smaaerindringer fra Reiser
her i Norge. Endstjønt hun havde saa store Foretagender
at beskjceftige sine Tanker med, kunde hun godt paa samme
Tid more sig med at sinde paa en eller anden Grerrastelse,
det være tilbedste for det hele Selstad som f. Eks. at sende
URV
Frugt, Appelsiner eller Aonfekt over i Dagligstuen efter
The, eller en privat og speciel liden Henvendelse i Form af
en Skaal Jordbcer, et Glas Sygevin, lidt Syltetsi osv.
(Forts.)
Ryst af dig de sovntunge Skyer
og Rogen fra alle de svcertede Byer,
ryst af dig hver lænke, som Fsdderne tynger,
og stynd dig fra dem, som kun Gravsange synger.
Men ei maa du huse et Fnug af den Smerte,
som ellers om Dagene herjer dit Hjerte.
Gg ei maa der sindes et eneste Minde,
et godt eller ondt, som kan Tankerne binde.
Naar slig du er rustet, saa fslg mig til Hsien,
saa lægger vi bag os al Hverdagsstoien ;
og gaar det kun smaat ad de stenede Toppe,
saa er det alt glemt, naar vi først er deroppe.
Thi der faar du rigelig lsn for din Moie,
hvad ondt du p<ia Turen herop maatte doie;
saalangt som dit Blik sig udover kan strække,
kun Vidderne ser du i tcetsluttet Række.
Der fins kun et tomt Rum, hvor Giet sig scenker,
og dog er der nok for den førstende Tænker:
Tror du, det bare er Tuften, du stuer,
lige fra Jorden til Himmelens Buer?
G nei! kunde altid heroppe vi være,
saa fik vi nok høiere livssyner lærel
Da saa vi nok klart selv i msrkeste dunkle,
i Gravene selv vilde Solstraaler funkle!
Gg Tanken fik Flugt mod en høiere Egn,
hvor aldrig den trues af Aveir og Regn.
Naar ene vi sad her i Ncetterne lange
og stirred i Mulmet, til selv vi blev bange.
Mon ei stig Musik vilde naa til vort Gre,
som ellers vi aldrig i livet fik hore?
Mon ei gjennem Stilheden lydt vilde fare
de „Sfcerers Musik" i en jublende Skare?
De himmelske Toner, som ingen tor spore,
da ellers ens Hjerte blir sprcengt af det store?
Men se dog til Grnen, som hisset sig hæver,
hvorfor mon den oppe i Ensomhed svcever?
Aanste den ogsaa har noget at glemme?
Her horer oen jo kun sin egen Stemme.
Aanste at længsel den drev mod det Hoie?
Her fik den da ordentlig mcette sit Gie!
Var den heroppe paa Jagt efter Bytte —
kun lidet dog alt dens Begjær kunde nytte,
nei! Aadsel ei bor blandt de lysende Tinder,
i Dalen den nok af Forraadnelse finder!
Men blir du ei loftet af Hoiden heroppe
og fyldes ei Hjertet af spirende Anoppe,
saa ved jeg ei andetsteds bedre at raade,
hvor du kan faa lost hver en hemmelig Gaade.
Her vasker du lungerne rene fra Stovet,
herop maa du gaa, naar du ret er bedrovet!
Msrknes dit livssyn paa Jord allevegne,
det klarner dog hist i de ensomme Egne!
R. w.
Tilfjelds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
