Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 29. Lørdag 16. Juli 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eg haaber, at „Urds" 3<esere ikke er blevet trcette
af de smaa Zpadserture, jeg har dristet mig til at
lede Dem paa gjennem Udstillingsterrainet, men
at De endnu en Tid vil tage tiltakke med mit
selskab, og fremforalt haaber jeg, at De maa
have om blot en liden smule Moro af det en
kelte, jeg magter at vise af den store Masse. Udstillingen
er saa velforsynet med baade smukt og nyttigt, at for rigtig
grundig at kunne fremtrylle det altsammen for 3crsernes
Blik kunde man onste sig at være baade virkelig Digter
og virkelig Fagmand i alle mulige Fag
Naar man kommer opover store f)arkvei og kaster
Blikket ind gjen
nem den hvide
Gibsport, somfo
rer ind til Udstil-
lingens Eventyr
verden, fanges
man af en be
synderlig stem
ning, der sætter
en tilbage til Rid- n
deltidens pragt»
rige Dage med al
dens stoltsind og
rende Alanter tit-
ter frem en state-
Ug Borg. sjreng M»
og kraftig i Sti
len kaster den sit
fagre speilbillede
over svanedaM’
mens klare Flade,
hvor Tvanefar og
svanemor svsm-
mer omkring med
sine tre graa dunede Rollinger, der flakser med de snur
rige stutte vinger og anstrenger sig paa bare Avet for
at dukke til Bunden og naa det lcekre Mudder.
sivet langs Vredden staar strunkt og saftigt, og Guld
regnen hcelder sin Blomsterfylde ud over Vandet, og en
Ousekat skinnende som Blomstens lyse Farve lister sig frem,
og dens grsnne Gine flimrer i Rovlyst. INen svanemor
bruser i Harme og pisker Vandet med de store Vinger, og
den hvceser mod Fredsforstyrreren. speilbilledet sprcrnges
i krusede Tmaabslger, kun det slanke Aobbertaarn blinker
roligt i Trods.
Boier ikke en smilende Avinde sig ud af Caarnets
Glug, vifter ikke den hvide Haand en Hilsen til Rytteren,
som sprcrnger afgaarde paa sin prustende Ganger, og hvister
ikke to rode 3ceber et Tofte om Velonning for den modige,
som bcerer Teieren hjem .....?
Borgen er kun en Tommers 3eg, der vil styrte i Grus,
naar Hoststormen pister Vammen til Gpror!
Vet er en righoldig samling, som findes inden Borgens
„Villetten Deres Vi".
Au! .... . Aarhundreder synker som Blink for Giet.
Vergen.
URD
Mure, ogKristiania Aommuneharkastet Glans over Bergens
Udstilling baade ved sin smagfulde Bygning og det smag
fulde Arrangement af de udstillede 5>ager.
Med Interesse folger man de mange smukke Foto
grafier fra Havnevæsen, Ingenisrvcesen, politi og Brand»
vcesen, og man forstaar, at Billederne er Gjengivelse af
Værk, som duer, og som kan hcevde sit Værd.
5torthinget og Nationaltheatret presenterer sig i Gibs
modeller, og slottet vises os baade i sin nuværende skikkelse
og saaledes som den forste Alan var. Ullevolds store
Aompleks er fremstillet i ))ap paa tt særstilt Vord, hvor
Veie og Alæner er angivet med Farve. Det hele frem«
lokker et Fornsielsens 5mil, thi det minder saa grangiveligt
om svundne Barnedage, da man selv fabrikerede Byer og
landstader af siige smaa f)aphuse.
Taa frydes vort Gie ved en hel Rcrkke prcegtige
Fotograsier og Tegninger af moderne og celd» celdgamle
Bygninger i Hovedstaden.
Et Par Trap-
3inned, og Mathematiken glemmer vil „Alle Avinder
kan sy, nåar de vil", siges der. Lr ganske enig, men for
at kunne godt, maa man ha’ lært, og maa man ha’ Gvelse.
„Gg saa er det saa billigt at sy ude!" ganske vist, men
det er billigere og morsommere at sy selv. Aan man bruge
sine Hcrnder til Som og kan man stelle et Hus — være
Der er alting
smukt, vel ordnet
og greit og giver
et ypperligt Ind
blik i det frem
skredne stadium,
o ler befinder sig.
skolekjokkenct
kan med sin sir-
M lighed og lewindte
M Indretninger fri-
M ste selv en afgjort
H Vlaastrsmpelilat
1 førsoge sig som
Husmor ogAokke.
I et saadant „let
arbeidet"Rjskken,
petrin fører ned
skoleafdelingen
har sin f)lads.
295
H ’-. M hvor naturligvis
MMM alt er,hvor det bør
være, maatte det
jo bare væreMoro
at stelle — ja en-
dog at skure — Notabene naar man havde nogen at
stelle og sture for ... . men det sinder en Vlaastrsmve
vanskeligt !
Ak lykkelige Nutidens Oigeborn, som allerede i Bar»
nedagene faar titte langt ind i Husets Mysterium, hvor
misunder jeg Dem ikke .... og vistnok mange med mig!
Gg dertil faar De sy vaa Mastine ! Jeg saa det sirligste
Undertoi syet af Aars Piger, og mit Hjerte krym-
pede sig af s>org over alt det, vi ikke sik lære i Barne-
aarene. s>enerehen stiller 3ivet ofte saa ganste andre Arav
til en, at det vigtigste blir førsomt, og det vigtigste for en
f)ige i materiel Henseende er og blir dog bestandig alt det.
som henhører under et velordnet Hjems godtsmurte Driv»
hjul. Vi lærer tre svrog og Mathematik med geometriste
Beregninger .... men alligevel kan vi ikke sy vort eget
H^.
HV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
