Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 31. Lørdag 30. Juli 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
loidafdelingens Redffabssamling var af den
Beskaffenhed, at den maatte bringe enhver
snedkerende Guts Hjerte til at banke i
Hsvletakt.
Nu har jeg talt saa meget om Hoved»
stadens skoleafdeling, at det kunde se ud, som det var
gjort vaa de andre Byers Bekostning. Men jeg vil give
alle det Raad at ta’ en Tur ned vaa Fiskerihallens Galleri,
thi der sindes Bevis vaa Bevis for, at ogsaa de andre
steder folger Aravene til at udvikle tandets Born til sam
fundsnyttige In
divider.
ft Dernede sindes
stole, som er nal»
mindelig interes-
sant. Nogen nette ,h^^^^
Modeller af M .,
Trapper, baade KM
„ligefremme" og
„med en Ancrk i"
og op til elegante
svingtrapper,
var især baade
morsomme og til
talende.
Oaa samme
Galleri sindes
endvidere to Af
delinger, som er
mere end interes
sante, thi de virker
ganske betagende.
Vet er Udstillin-
gerne af <L levar-
veider frascethres
Abnormskole°og fra Vlindeinstitutet i Alcebu.’hvilket Fond
af Lnergi og der ikke nedlagt i de prunk
lsse Arbeider, hvilken Dygtighed fra lærerpersonalets side.
For mig staar det som en Gaade, hvorledes en blind Gut
kan forarbeids en fuldt fcrrdig, polert Aommode med 3aas
i skufferne eller f. Eks. et Aommodespeil med skuf under.
Dg hvorledes en blind Oige kan hcekle i feilfrit Monster
eller strikke stromper. Det vilde være umuligt at opregne
alt det nyttige, som de smaa Fingre der famler i Morke
havde frembragt. Tænk hvilken Tilfredsstillelse at vide,
at man trods sin evige Nat kan udfylde en Olads i 3ivet,
kan virke til Nytte for sig selv og andre.
Ved Arrangementet af Udstillingen fra Vergens Folke
ffoler maa der stikke en eller anden Feil, thi den udenfor
staaende tilskuer faar ikke noget Indtryk, det glider saa
fremmed forbi en og virker faa spredt. .....
skal vi nu være „frygtelig" dristige og tage et resolut
s»prang fra det praktiske og nyttige og helt over til Aunstens
ideelle Verden? ....
Ran De sige mig, hvorfor det bestandig sial være
vanskeligt for en beskuer at sinde i en Malerisamling?
Vergen.
(Forts.)
K. Nyblin, Vergen. Rristiama i Vergen.
URD
jeg tror "at mindes, at var et Narreri, en
ulsselig Gaade. ....
Har en Aunstner fiere Arbeider, er de spredt om som
Avner for Vinden, man faar ikke et total Indtryk af
skaberevnen, men smaa — undertiden üblide Ouf, der
sprcenger Interessen.
Af alt vanskeligt blir dog det vansteligste at bedomme
Aunst retfærdigt. Aunst — det blir tilfidst saa individuelt,
saa skiftende og lidet haandgribeligt. Vegrebet Aunst be»
tyder for mig en Gengivelse af det vakre i Naturen saa
intens, at den ydendes stemning og Fslelse fanger og be«
tager den nydende, at Gengivelsen er. Det stygge og det
kjedelige tager saa let en Bismag af parodi, og ligesaa
lidt som det tilfredsstiller at se en snedker arbeide en stol
i urimelige og
forvredne For
mer, ligesaalidt
tiltaler det at se
det forvredne af
Naturen gjengi
vet gjennem de
Hjælpekilder der
burde være helli
get Aunsten
befattet s>kjsnhe
den.
i Vergen. Eneret. siden, sinder vi
Gunnar Bergs
storslagne „Fra Reine", Arbos „valkyrie" og fiere af Aske»
volds hyggelige Billeder. Men hvor flere af vore
testere henne iaar, siden de ikke har værdiget Bergen
et eneste Bevis paa fremadskridende Dygtighed?
Jakob Vratland byder os en nydelig „Tommer" med
intens 50l over det grsnne Arat i Baggrunden, og fra
en usynlig Himmel falder der en blod, farverig 3>peiling
i den stille Aa. De to Avindesigurer paa Forgrundens
Lng, som hviler i ffyggedcempet Fristhed, er ifort netop
de Farver, der glider ind i Billedets Ooesi. Det synes
mig bestandig en Lgenhed ved Bratland, at hans sine
s>mag aldrig lar noget bryde i Harmonien. 3>elv der
hvor hans pensel kanste ikke fuldt har magtet at gjen
give Tankens s»yn, er der en sammensmeltning sart og
fslt, og den nuancerte Behandling bringer altid Ro.
„solnedgang paa Fjeldet" af Fr. Vorgen tiltaler mig
meget. 3>lig rsdenende dyb har jeg mangen Gang folt
solen glide ud fra Fjeld til Fjeld, og skyggerne har spredt
sig blaaligtunge efter. Aasernes Afsatser og Trcrr er
blevet hyllet i et svcevende s>lor, og Dalpartierne fyldt af
Aveldens lydhore tuft, som lar s>crterjentens Hauking
og Vieldekoens Alokke klinge melodist langt . . . langt
Hovedindtryk
ket af Kunstud.
stillingen var
Tristhed, fordi
den indeholder
saa meget tort og
kjedeligt,Vehand<
ling, der virker
flad, og Motiver,
der ikke er noget
at hefte sig ved.
Af kjendte 3a«
ger, som har faaet
sin Dom forlange
315
— Numrene kommer i det ssrgeligste Virvar — man
skulde fristes til at tro. at Meningen er< man skal folge
Orincipet i Femtenspillet og efter utrolige Anstrengelser
selv bringe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
