Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 34. Lørdag 20. August 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3temme klang saa vemodig, hender mig, og jeg hender
ingen, ikte kjende nogen. Endnu en Gang — jeg takker Dem
og beder: glem den ukjendte!
— De beder om det umulige, svarte Grev Ttja’rne. Van fslte
cn uforklarlig sympathi for denne unge Dame, hendes sjeldne skjsnhed
vi kede med Troldomsmagt paa hc»m og bragte hans Vlod til at
pulsere rastt som i Ungdommens Dage. — svar mig blot paa en
Ting : De elsker denne vakre vei, ligesom jeg, og pleier ofte at
gaa her. Hvorledes kan De da fordre, at jeg stal sty den, fordi
jeg har truffet Dem her? Skulde ikke et heldigt Tilfælde kunne
foie det saa, at jeg atter, en deilig Aften som denne, msdte Dem her?
Der blev stille en stund. Den unge übekjendte lsftede ikke sine
Gine fra Tuen hvorpaa bun stsdte sin lille vaade Fod.
— Kanske .... sagde hun endelig, langsomt hviskende.
Vg uden at det lykkedes ham at faa ei Vli? fra hendes straa«
ll’nde blaa Gine, lsftede Karl stjarne paa Hatten og gik lang«
somt bort. (Forts)
ipoldefader i sin fprademcessige
tog sin udvalgte, vor nydelige unge Tipoldemoder
sirligt ved Haanden og bukkede, mens hun,
smilende og, — antagelig ! — rsdenende, neiede.
Vette kaldtes Entrse. Derpaa sættes høire Fod
frem med bøiet Ance, der rettes ud idetsamme herren
gjor venstre og Damen høire om, hvorpaa atter folger en
„Aomvliment". Herren tager igjen Damens Haand og
begge gjor tre Tkridt til Tiden baglænds. Derpaa stanser
Tipoldefader og forer sin Dame, indtil hun kommer midt
foran ham, hvorpaa han slipper hendes Haand. Med
Haanden let lænet til Hoften gjøres der sire eller otte Tkridt
til Tiden, som ovenfor. Derefter kommer pas —
„Haneben", — hvorved begge de dansende samtidig vender
Ryggen mod hinanden og med høire Fod gjor tre kokette
smaa svingninger ud i duften inden den sættes ned. Der«
paa gjores hel Vending med venstre Fod og skridtene
bagud fortsættes. Taa kommer en caciLncs, hvor man
staar lige med begge Ven, bøier Anceerne og scenker 3e»
gemet, reiser sig atter op og slaar ud med Haanden i „tre
yndefulde svingninger". Hvorpaa Tipoldefader tager
Tipoldemoder ved Haanden og gaar i en Halvcirkel; de
samme Vevcrgelser gjentages saa, idet den anden Haand
anvendes, o. s. v.
En Hovedsag for Menuet var, — og er! — An»
stand og Elegance i Legemets Bevægelser; de dansende
maa hele Tiden se paa hinanden og folge hinandens Ve«
vcrgelser. „Indbild Dem, Frsken, at De er en prinsesje
og Deres Aavaler en Arins fra Eventyrets Verden. Gg
De vil uvilkaarlig komme i den rette Menuetstemning",
siger en bekjendt Danselærer, naar han indover den nu i
den store Verden saa hoimoderne Menuet med sine Elever.
„Grunden til at denne Dans, der er saa nyttig for lege>
mets harmoniske Udvikling — og som er saa uopnaaet,
hvad betagende ynde angaar, — saa længe har været
førsvundet fra Valsalen, kan ene beståa i dens overordent«
lige Vanskelighed, — en Egenffab, man i et halvt Air»
hundrede ikke har været vant til at forene med Vegrebet
„selskabsdans", bemærker en Forfatter paa Dansens Gm
raade, Ezervinsti.
Menuetten stal være indkommen fra Ooitiers; allerede
i dansedes den ved det frcmste Hof til en Melodi
af tully. Aontradansen derimod er, som dens Navn, —
egentlig - 6g.n36, Tandligdans, — udsiger, af en
gelsk Oprindelse. Vor norske „Francaise" stal være en
plastik og Dans.
(Af A. l, I.)
(Slutning).
URD
Afart af denne engelste Dans. Ihvertfald har den, som
den danses hos os, saare faa Bersringspunkter med Fran
krigs cegte, indfødte „Kvadrille", saaledes, som den endnu
i vore Dage danses i franske Haloner. En Dans ved
Navn „Francaise" kjendes end ikke af Navn dernede.
<3t ganske andet Fysionomi end disse kunstfcerdige
Telstabsdanse og Balletten fremviser Nationaldansene, der
fremdeles trives blandt selve Folket.
Det er ganske interessant at se hvor tydeligt de for
skjellige Nationers Temperament og Aarakter aføyeiler sig
i deres Folkedanse. Aunde vel Grcekerne, for Eks., tænkes
at have opfundet Zigeunerdansen? En slavisk
hvori alle sjælens modsatte stemninger og Fslelser kom«
mer til Udbrud, vilde neppe fundet Naade for græste Gine,
der kun saa det stjønne i Form af en vis behersket og
afmaalt Ro. Desto bedre passede denne vilde Dans, —
hvis Toner uden Gvergang gaar fra toileslss lystighed
til haablss Fortvilelse, fra Trods og Haan til slaveagtig
ydenyghed, fra uendelig Vemod til overstrsmmende tivs
glæde, — for Zigeuncrne med deres uroligt omfiakkende
Nomadeliv, deres utsilede kidenstaber og dyriske Hævnt
orst — og med deres 3cengselsdromme om den oprinde«
lige Hjemstavn, det stimrende sagnland, hvor deres Helte
levede og udførte sine eventyrlige Bedrifter . . .
Dansen danner altsaa, ligesaa vel som skulptur og
Maleri, et paalideligt Udtryk for et Folks Aarakter og
Ejendommelighed. Forudsat altsaa, at den er dets virke«
lige, nationale Dans, dets individuelle Eiendom. Hvor
sinder man Trods, ceggende Drilleri og lidenstabelig Elstov
saa fcengstende og besnærende udenalt som i Italiens tar
antellg. og den gracisse Laltarslla? Hvor sommerfuglflag«
grende Uskyld, pikant ynde og idyllist Hyrdekjærlighed,
som i Frankrigs gamle mu3etts,
pis6, ZiFus, osv. Spaniens 32radan66, dolsro,
0116, Zsvillana er bleven bencevnede koreo
grafiske Hymner". Hvor gjenspeiler ikke de slaviske Natio
ners ildfuldt fyrige og samtidig saa vemodige Temperament
sig i deres underfuldt betagende 0227623! Aolen harpaa«
trykt den stolte polonaiZL og den sirligt elegante
sit scerprceg. Englands Nationalkarakter sinder Udtryk i
den kjcrkke reel og den vakre Kornpipe, Gsterigs i den
folelsesfuldt glade Wienerval, Tystlands i den „gemulh
volle", troskyldigt yndefulde — Grer-Bayerns
spænstigt lette Fjeldbsnder har sin ligesaa begeistrende, som
kaade ZoKudplattler og 3ieben3prunZ, Nlecklenburgerne
sin (?ws3vat6l-t2.n2, hvor man, under Afsyngelsen af den
gamle, rorende Grossvater-Vise: „Und als der Gross«
vater die Grossmutter nahm", i humoristisk Gptog farer
gjennem Hus, Tun, 3ade, hver Deltager agerende med
Grsdslev, Ildrage, stegepande eller lign. Ajskkenredstab . .
Norge repræsenteres med Ære af den energisk sprcrke
springdans og den suvercent overmodige Halling.
Nlaatte de cegte gamle Danse og vore pragtfulde Natio
naldanse ogsaa hos os mere og mere faa Hjemstavnsret
i Balsalene! ved en selskabsdansenes Renaissance vilde
Dansen blive hcevet til sin gamle Anseelse og faa Rang
blandt de stjønne Aunster, hvilket mægtigt vilde bidrage
til at udvikle harmonist og naturlig smidighed og Ynde
hos Ungdommen ....
„wer will uns ivehicn
Lin in Lhren
Und ganz unter nns?"
Nationaldansene.
343
"Vx
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
