Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 34. Lørdag 20. August 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ide senere Aar ikke saa gunstig som tidligere. Ved hyppige
Mindelser om vor Tilværelse blev der jo gjort smaa Ind»
rsmmelser, men i de store 3>psrgsmaal Afslag — man
var angst.
Den største Fiende var dog Uvidenheden, og sagn
og alleslags Myther havde spundet sig om Avindesagen.
I literaturen havde en Tid lang de yngre Digtere becrret
Avinden med plads som Menneste mod Manden som
Mand. En af Mytherne lod Avindesagen kaste Foragt
over Ajærlighedslivet — Elimineren af Ajsnsforstjellen
— og Foragt for Moderkaldet. Men Avindesagen vilde
opdrage Avinden, saa hun kunde adle det hoie Aald, ud
fylde det med Dygtighed.
Var der end indtraadt Reaktion blandt politikerne,
saa var dette ikke Tilfalde med Avinderne og Folket, thi
Interessen var nu vækket til fornyet liv. Men netop
fordi Avindesagen var for alle, maatte man vogte sig for
de manges Gunst. Udad maatte man staa paa Vagt
mod Aompromisser, indad hos sig selv mod s>elvisthed.
<3n Ting maatte tages skarpt sigte paa, og det var
Tkjævheden ved, at de fieste Avinder lonnedes saa meget
daarligere end Mænd. storindustrien med Mandstankens
geniale Opfindelser af Maskiner havde stcengt et Utal af
Avinder ud i Ulykke og Nod ved de slette honninger.
Nrig og Jagt, det livsdelcrggende, var ukvindeligt, alt
andet Arbeide var Avindens, kun maatte Tonnen staa i
Overensstemmelse med det udforte, enten Arbeideren var
Mand eller Avinde. For at naa til Maalet maatte der
indvirkes paa de magthavende, saa Avinden fik slippe
ind; der maatte indvirkes paa Avinden selv, saa hun
blev vakt til bevidst Arbeide og hendes Natur kunde ud
folde sig mod lyset, og der maatte indvirkes paa sam
fundet — det ensidige Mandssamfund — saa Avinden
fik saa stort Virkerum, at Tamfundet menneskeliggjordes.
Til Arbeidet trcengtes den store Vegeistring og den
store Taalmodighed, thi paa Veien var Faren og Aul
den strid.
Fru Ragna Nielsen redegjorde derefter for Forenin
gen „Hjemmenes Vels" Program.
Tak og Ære disse virkedygtige Avinder, som har
påtaget sig det vanstelige Arbeide lidt efter lidt at staffe
os alle — Hjemmene — bedre og mere hensigtsmæssige
Boliger, billigere og grundigere kontrolerede Fodemidler,
bedre ordnede Forhold mellem Husmor og Tjenere og ikke
mindst Hjælp til at faa Ginene op for den anmassende
Hulhed, som raader i vor selskabelighed, specielt blandt
Vsrn.
Fru Haslund gjennemgik, hvad Foreningen havde
magtet at udrette i sin korte bestaaen.
Fru Randi Blehr gav en hel Del interessante Op
lysninger om „Vort praktiske Arbeide". Mange bebrei
dede Avindesagsforeningen, at den optog for lidet praktisk
Arbeide paa sit program, andre mente det modsatte —
at det praktiske Ardeide ikke henhsrte under Avindesagen.
Vel stulde Avindesagen bryde de store Veie med engang,
men inde i Dalene sad der mange og ventede, og til dem
kunde endnu ikke de store Veie sprcenges, derfor indsaa de
med Alarsyn begavede, at did maatte stierne bygges.
De store Vanebrydere havde hugget sig gjennem de
tykkeste skoge af Fordom og de sværeste Fjelde af Uret.
Urimelighedens og Tankelsshedens Taage var dog det
vanskeligste at bryde sig gjennem. Men nu lysned det i
Åerne, thi det praktiske Arbeide bragte pulserende liv.
Avindesagsforeningen havde at scrtte Gjerningen paa Glid,
saa andre interesserede kunde drive den videre, thi overfor
Avindesagens store Formaal Jævnbyrdigheden i Tam«
fundet blev det praktiste s>maapluk. Fremforalt maatte
URD
man ikke centralisere sig i Hovedstaden, men sprede det
praktiske Arbeide Bygderne over, thi over alt trcengtes
dygtige Avinder.
Foreningen havde grundet Aurser i syltning, hermetisk
Nedlcegning af Frugt samt Bagning. sykurser var be
gyndt, Aurser i Vastning skulde startes, naar vaskerhuset
blev fcerdigt, ligeledes vilde der hos Jacob Host efter
haanden blive Anledning for en Del unge piger til at op
læres i Hattepynt. Under Frk. Tchsnbergs Tedelse drives
der Aurser i Madlavning.
Fredag Formiddag aabnedes Modet af Fru Gjssteins
interessante „Indledningsforedrag til Forstaget om lands
organisation" med paafolgende Diskussion. Dersom Mænd
ene kunde have Fordel af at grunde Foreninger, saa
maatte Avinderne gjennem saadanne have den samme
Fordel, naar det gjaldt at kjæmpe frem til deres. Ved
Foreningens Virke vilde mangen slsv Avinde vækkes til
bevidst liv og Forstaaelse af sit eget Tarv. Og gradvis
gjennem Udviklingen vilde hun fatte, at de kommunale og
sociale Tporgsmaal lige meget angik hende som Manden.
Af Hensyn til os selv og af Hensyn til samfundet burde
enhver Avinde strcebe efter at blive delagtig i det offent»
lige Arbeide. Men naar lysten til at tage Del i det
offentlige Arbeide var vækket hos Avinden, vilde hun
meget snart sinde, at Veiene did var grundig stcengte. Om
alt Mandens Arbeide var en tcet, tæt Mur, som skulde
beskytte mod al kvindelig Indtrcengen. For at sprcrnge
denne Mur burde Avinderne stutte sig sammen til en
Magt, som kunde fordre, men dertil krcevedes Disciplin af
Medlemmerne og Dygtighed af lederne. Ret beseet var
Avindesagsbevægelsen ikke blot politisk med Formaal at
faa Deltagelse i Tamfundsarbeidet, men kulturel for at
staffe Dannelse og human for at hjælpe de lidende, pro
grammet burde altid være prceget af Alarhed, saa man
ved første Blik kunde se, hvad Avindesagen forte i sit
Tkjold. Naar man sammensluttede i en landsforening
kom med Aravet paa stemmeret vilde det maaste bemærkes,
men heller ikke for da. Organisationen maatte bygges
paa ligestillethedens og selvstændighedens princip. An
ledning til Tilslutning maatte der blive for alle kvindelige
Foreninger, som hyldede „Vort program", hvad enten det
var Avindesags- eller andre Foreninger, men kun rene
Avindesagsforeninger maatte være med om at organisere
Forbundet, thi kun disse kunde antages at fore Avindens
fulde Emancipation til Maal.
Diskussionen efter dette Foredrag blev baade lang og
starp. Forsamlingen stod mod hinanden i to leire, idet
en Del hcevdede Fru Gjssteins Forslag, Minoriteten deri
mod fremsatte det hensigtsmæssige i at have en lands
forening af alle Avinder, uanset Meningen i de store sociale
s>psrgsmaal. Ved en saadan landssammenslutning af
Avinder vilde der kunne virkes mere energisk i de store
enkelte Tilfælder, som angik alle Avinder som Ajsn.
Efter en starp Debat og megen Talen om det samme gik
endelig lsrdag Middag et Forslag, fremsat af Froken
Meerlies enstemmig igjennem. Frsken Meerlies’Forslag
havde Fru Gjssteins til Grund, men i saadan Forandring,
at kun Forberedelser til planen skulde optages nu. Be
stemmelsen overlades til næste landsmøde.
347
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
