Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 35. Lørdag 27. August 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356
senere blandede Ttatsraad Avam sig i Vistussionen,
han vilde, erklærede han — skjont han „bare var en
Mand" — give det gode Raad, at Avinderne først og fremst
burde opnaa kommunal stemmeret og ved derigjenncm
at vise, hvad de duede til, kunde de gjore sig Haab om
ogsaa at vinde statsborgelig stemmeret. Men den stats
borgelige stemmeret burde kun forlanges paa samme
Vilkaar som for Mænd, thi kun i den Form vilde den
nu indrsmmes.
interesserede.
Oaa Basis af dette Indlceg kjærnpedes der tappert
med megen Forargelse over „Avindens Nmodenhed" —
men gad rigtig vide, om ikke Tilhørernes ivrige Bifald
til Fru Nielsens Grd var en Indrommelse af det berettigede
i hendes Udtalelse.
Tsrdag Formiddag var sidste Modedag. Fru Ajeløberg
indledede med en Redegjørelse for
virksomhed. Den havde til Formaal at skaffe Materiel
for baade Arig og Fred og at opdrage Avinder til ordentlig
Førstehjælp ved Ulykkestilfælder. I Aristiania havde
ivinter ikke blot været udlevert Coi til Hjemarbeide, men
der havde været syning paa stedet, og det havde vundet
meget Bifald. Forraadet af oparbeidede sager havde
været saa stort, at Foreningen havde kunnet yde Hjælp
ved større 3cmdsulykker som ved Namsos’ Brand. Der
havde været afholdt samaritan- og hygieniffe Aurser; et
andet af Foreningens Formaal — at uddanne s>ygepleier
ster til Brug udover Tandet — skulde nu realiseres. Ele
verne skulde undervises paa Rigshospitalet, men kom til
at bo i et Hjem oprettet af Foreningen, frisen blev Ar.
1,6 pr. Macmed for Undervisning, Aost og togi. Fra
I,sde August vilde der ligeledes i Hovedstaden afholdes et
udvidet samaritankursus for Gymnastiklærerinder.
Derefter holdt Fiu Hambro et varmt, begeistret scrde
lighedsforcdrag, hvis Grundkrav — samme sedelige
Renhed for Mand som for Avinde — nok rorte ved de
dybeste Fslelser hos de cmdcegtig lyttende Tilhørers.
Frsken Ida lvelhaven talte for „Avinden i politiet".
I enkle store Drag fik vi hore om de fortvilede Forhold, som
hersker iscer ved Drukkenskabsarresterne, hvor de ulykkeligste af
alle Avindcr kun er henvist til Hjcrlp og Behandling af
Frsken Velhaven fortalte ligeledes saa vakkert om alle
de arbeidende og fattige Avinders inderlige Ccrngsel efter
Vplysning om de Ting, som var dem ukjendte. Det var
Folket, som der maatte begyndes med, Folket maatte man
ha’ med i Arbeidet, og det store Folk begyndte at vise sig
villigt, men de overste, alle de som besidder Magten, var
endnu ikke komne, og Trangen til Hjcrlp var stor . . . .
maatte den ikke komme for sent. Ved Gjennemgaaelse
af Beretninger fra Amerika og England, hvor der nu
arbeides med enkelte politistationer under kvindeligt Gpsyn,
paapegedes den Indflydelse en god Avinde i disse Forhold
vilde have over den faldne og ulykkelige. .....
Havde man sat sig et 3ivsmaal, det være hvor
idealistisk det vilde, skulde man aldrig slaa af, aldrig gaa
paa Aompromis, men vente taalmodig, naar Hindringerne
blev for store, for saa atter at tage fat med fornyede Arcefter.
Fru Anna steinhamar holdt et greit og morsomt
URD
Foredrag om Avinderne og pressen. Det var ikke blot
det paakrcevede af Avindens Deltagelse i pressen. Fru
steinhamar droftede, men ogsaa det Ansvar vi Avinder
paatog os ved tcrsning af alle mulige Grganer. Ved
Men hvem kan pacmy forme Tanker, der, fodte i et Avinde
hjertes vidunderlige Higenefter at virke det gode for dem,
som lider og baarne af en klartseende Mand, mcrgtigt
har grebet de lyttende og har ladet dem overhore Vrdenes
pekunicert at ststte et slet Blad, tog man paa sig Meddel
agtighed i Ansvaret med alle dem, som paavirkedes af
det daarlige.
Modet sluttedes med fornyet Diskussion og Votering
over Forslagene om landsorganisation.
kordag Aften holdtes der en meget stemningsfuld
Fest med utrolig mange Taler, og saa var hele denne
bevcrgede Tid kun et Minde — lad os haabe et Minde
virksomt til at skaffe Gverveielse i Hindene, thi mange
gode Grd og Tanker bar man hjem med. Gverveielse
er Udvikling til Modenhed, og modne Avinder har Hjem
og Tamfund bestandig Brug for, enten det blir som de
tapre Foregangskvinder, der rydder Vei, eller som de stille,
der gir sit sinds Rigdom stjult for Verden i et Arbeide,
som maaste synes sporlsst, men hvis spor med tydelig
skrift prcrges i Hjemmet og er det daglige 3ivs Velsignelse.
Fwordan Kan vi Avinder paa bedste Maade gzore
Hjemmet lyst, hyggeligt oA godt for vore
Maend og vore Msrn?
Der var engang i fjerne Tider en Mand, som ingen Glcrde
fandt i sit Hjem; og han undrede sig over dette; thi hans Kone var
hverken styg, doven, arrig eller ondskabsfuld, Heller ikke kastede hun
sine Gine paa andre Mænd og var ham utro; men han kunde dog
ikke finde nogen Glcrde i sit Hjem.
3aa tog han vandringsstaven i Haand og gik ud fra sit Hus
for at se andres Hnstruer og deres Hjem.
Da han havde gaat en stund, saa han en Mand ile til sit Hus,
hvor hans Kone stod ventende i Voren; og da hun saa ham, lob
hun ham imøde og omfavnede ham; og han hørte dem kalde hin»
anden ved omme Navne, og han saa deres Gine straale af Kjær
lighed og tykke.
Denne Kjærlighed var der lidet af i hans Hjem; og v undrings»
manden rystede paa Hovedet og gik videre.
Vm lidt blev han torst og gik ind i en liden, ussel Hytte ved
veien, hvor han bad om en Vrik vand. En fattig klædt Kone
rakte ham venlig et Krus friskt vand, som han drak med velbehag.
Medens han drak, lagde han merke til, at hun holdt paa at skjære
op et lidet Vrsd i tre Stykker, et stort og to mindre, og han tcvnkte,
at det var til hende selv og de to smaa Vsrn, som legte udenfor.
Da han havde drukket, bad han om — og fik Tilladelse til —
at hvile lidt paa en Vænk, som stod udenfor ved Trappen.
Medens han sad der, kom Manden hjem, og han hørte ham
sige til Konen: „) Aften maa vi gaa sultne tilsengs, thi jeg har
idag intet fortjent". „Nei", sagde Konen, „det maa vi ikke, se her
er Vrsd". „Men der er jo intet til dig selv", sagde Manden. „Nei,
jeg har allerede taget min Vel", svarede hun; men han, som sad
udenfor paa Vænken vidste, at hun ikke havde taget en 3mule selv,
for at hver af de andre skulde faa mere. Vg han sukkede, reiste
sig og gik videre. Det vilde ikke hans Kone have gjort mod ham
og hans Vsrn.
tidt efter msote han en vis Mand; og han fortalte ham om,
hvordan han havde taget vandringsstaven i Haand, fordi han ingen
Glæde kunde finde i sit Hjem. Gg han fortalte, hvad han havde
seet og hørt paa sin Vei og fsiede til: „og deraf har jeg førstaaet,
at det er Kjærlighed og 3elvfornegtelse, som fattes i mit
Hus". „Ja", sagde den vise, „det er to af de tre Ting, som er
nødvendige for, at skabe et lyst og lykkeligt Hjem, men den tredie,
som er den vigtigste og er Grundlaget for de to andre er Guds
frygt; thi Kvinden er Hjemmets skaber og som hun er, vil Hjem
met blive, og meget af hvad du kan finde godt hos hende, som vn»
dighed og Deilighed er Forfængelighed, men en Kvinde i hvilken
der er Herrens Frygt, hun stal roses*)".
Vg vandringsmanden bsicde sig dybt for den vise, thi han
vidste, at han talte Zandhed. solveig.
*) Sal. Ordsp. 30. 31.
Lrwmieopgaven
XIX.
’v
Ragna Nielsen svarte, at dersom s>tatsraad Avam
havde Ret i at udtale, at Avinderne kun fik stastborgelig
stemmeret paa samme Betingelser som 3Ncend, da vilde
hun snste, at der maatte gaa mange ja gjerne 200
Aar — inden det skeede; thi hun frygtede, at Avinderne
endnu ikke var modne nok dertil. Anderledes havde det
stillet sig, da stemmeretten var begramset, thi da vilde en
Indlemmelse af Aravet tilfaldt de aandsudviklede, arveids-
dygtige Avinder. Mændene var politist interesserede.
derfor de fik tilsidst almindelig stemmeret, men Årinderne
var slappe og uinteresserede utilgiveligt lidet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
