Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 36. Lørdag 3. September 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360
afholdt, og allerede ved sit ydre gav den unge Dronning
Anledning til en for hende lidet fordelagtig sammenlig«
ning. Dertil kom at hun var fattig. De rige Hollændere
taaler ingen Mesalliance i privatlivet, langt mindre der
hvor en ilrone staar vaa spil.
Men Tiden jevner alt, saa ogsaa her. Den før
standige, kloge Dronning Emma vandt lidt efter lidt Ter»
roen i Hollændernes Hjerter, og da hun endelig holdt en
liden Tronarving i sine Arme, var Teiren vunden. Den
buttede, livsfriske lille prinsesse var snart hele bandets
Afgud, og alles Gine var rettet mod hende, Moren, til
hvis Vmhu den vordende Dronning, under Kongens stadig
tiltagende svaghed, saa helt og holdent var overdraget.
Gg nu er den „lille N)il
helmine" blevet en
Avinde, der under stor pomp
og pragt i disse Dage be»
stiger Hollands Trone. Hele
Tandet er i Forventning —
Fester forberedes, Indbydelser
udgaar, Tandet smykker sig for
at modtage sin Dronning!
Fra det vakre 3ystslot 300,
hvor Vilhelmine har tilbragt
saa mangen lykkelig Vag, stal
hun nu træde frem vaa statens
store, brogede skueplads, hvor
hun herefter for aaben scene
stal spille sin Rolle. Alles
Vinener rettet mod hende —
i Forventning og i Haab.
Hvad vil Fremtiden bære i sit
skjsd for den unge Avinde
selv, og for det tand hvis Ve
og Vel er lagt i hendes Haand?
skal hun blive Hersterinde
ikke blot over Millioner sjæle, ’ ""’^"’^^WN^^.„,
men ogsaa over TNillioner
Hjerter? <Vg fremfor alt:
hvem vil komme til at staa
ved hendes 5>ide, nåar hendes høie Mor engang falder
bort? Ja dette sidste 5vsrsmaal har maaste særlig be
skæftiget de gode Hollændere de sidste par Aar. Ver
mangler ikke paa passende partier: prins Henrik af
Preussen, prins Bernhard af 5achsen-N)eimar, prins
Harald af Danmark, prinsesse Ingeborgs Vror, og
mange flere har været paa Tapetet; men alle Forslag
er strandet paa den unge Dame selv, der stal have en
meget bestemt Vilje og udprcrget Hang til at handle paa
egen Haand. Hun har hoilydt erklært, at hun ikke vil
gifte sig, og med denne Lrklæring maa de gode Hollændere
indtil videre lade sig noie.
Da saaledes Aroningen ved en nylig afholdt Hoffest
kom paa Tale, tillod en af Landets Ministre sig paa
given Foranledning at udtale det Onste, at Dronningen
ul den Tid maatte have en Prins-Gemal. Den velmente
Dronning Linina.
URD
Minister mente sikkerlig at Dronningens vigtigste Vestem»
melse var at stjcenke Tandet en Tronarving. Alen hendes
unge Majestcet mente noget andet. Aort og godt og nied
en lidet naadig Mine vendte hun sig mod ham: Jeg er
Dronning, svarte hun, og det vil jeg være. Jeg vil ikke
blive nogen Mands Aone, nåar jeg kan være alle Mcrnds
Hersterinde, og dermed vendte hun den betuttede Herre
Ryggen.
var dette hendes sidste Vrd? Vi betviler det. Den
unge, stolte Dames hele 5ind og Hu har været optaget
af hendes Aald som Dronning, som „alle Mcrnds Her
sterinde". Den Tid vil Maaffe komme, da Ajårligheden
thi vi har jo hort dem, de
Ord af Digteren — Det er Kvinderne som skal lose
Mennestesporsmaalet,
som Msdre skal de det
Maa du i gode Dage
de onde ei forglemme,
og til de onde maa du
de godes Minde gjemme.
5aa stal i tykkens 5olstin
ei Gvermodet naa dig,
og i de triste stunder
ei Mismodet nedslaa dig.
vil banke paa hendes Dor,
og da vil hun forståa, at det
er en Ting som er større end
at være Hersterinde, og det er
at være A v inde
Men indtil den Tid vil
hun blot regjere, og Tsi
lerne, hendes Riges Toiler,
lægges i disse Dage i hendes
Hcender.
ning Emmas 5aga er udspilt
— i en vis Forstand ialfald.
Hun træder tilbage for at
overlade pladsen til en anden.
Hendes Arbeide har ikke
været det mindste; men hun
har været tro i det, og vil
derfor lonnes for det. En
Ting har lettet hendes Dag.
vcerk: hun arbeidede som
Mor. Derfor kunde hun og»
saa arbeide som ingen anden.
Den opofrende, cedle Dron»
5
R. Vbermcmn.
’"’’’’,>"’, ,^,’,,’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
