Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 37. Lørdag 10. September 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Clara Tschudi: silhuetter. Alb. Tammermeyers Forlag lårs
swanstrsm , Kristiania.
silhuetter! aa ja, stjønt denne Titel igrunden siger for lidet;
thi i virkeligheden er det sjælemalerier som træder os imøde i denne
lille Vog, sjcrlemalerier saa fine i Farven og saa noble i Udforeisen
at det er med den dybeste Interesse vi betragter dem. Gg til disse
si<rlemalerier folger der en Del Under- og Vverfkrifter, korte men
oplysende, fortællende om liv i Ramp og liv i Fryd, om liv i
Angst og liv i seier; om liv som har bukket under i Kampen, og
liv som gjennem Taage og slud har formaaet at bevare Troen,
Haabet og Kicrrligheden —
Der er en Række Avindeskikkelser som her passerer Revue.
Der er Magdalene Thoresen. — „Ungdommens Friskhed lyser endnu
ud af hendes straalende Vlik. Hun har ikke opnaaet at blive den
første blandt Nordens Forfatterinder. Men det har hun opnaaet,
at hendes Navn vil blive mindet blandt dem, som har hcrmpet
cvrlig, og som har lagt Hjertet ind i sit Arbeide". — Der er Ca
milla Tollett, den lidende, arbeidende Kvinde —" . . . hun var
den samme. Hun kjæmpede vedblivende sin tunge Kamp; endnu
var hun en ssgende ssæl, en hvilelss Fugl". — Der er Hanna
Vuchterlony, Frelsesarmeens trofaste Forkjæmperinde, og der er
Llisa Oaterson’Vonaparte, den forfængelige, fotnoielsessyge Ame i»
kanerinde, der hele sit liv søgte efter lykken men aldrig fandt den.
Vg der er endnu meget andet. Tlara Tschudis „silhuetter" burde
scerlig interessere Kvinderne, strevet, som Vogen er, af en Kvinde
om Kvinder.
Unut Dahl: Dyr og vildencrnd. Reiser i Sydafrika og
Nord-vest’Australien. Med Illustrationer efter Fotografier taget af
Forfatteren. sdie Hefte, pris 60 Gre.
Alb. Tammermeyers Forlag (tars swanstrsm)
Kristiania.
Guldtop, den lille morsomme Dukkebog af llr. Elling Holst,
udkommer til Jul i anden Udgave (femte Tusinde) hos Emil Elling
sen H Tomp.
Aoløberg har nemlig ogsaa en mandlig Gartner, en staut
Aarl der er vel uddannet i sit Fag.
— Hvordan faar De saa omsat Veres varer? spor
jeg engang i samtalens 3ob.
— Vi sender dem ind til Vyen.
— dem paa Torvet?
— Nei, bringer dem om i Husene, efter Bestilling.
Vi Horer kandeveien ind med dem.
— Gg saa har Ve vel en Gut som bessrger dette?
— I Begyndelsen havde vi det; men det gik ikke;
nu kjsrer jeg —
Vet er Frk. Fleischer som taler. Jeg ser op,
overrastet. Rjsrte virkelig hun, denne intelligente unge
Vame, om fra Vor til Vor —
— Ve har vel Gronsagerne i smaa scrkker da? spor
jeg prewende.
— Aa i temmelig store ogsaa mangen Gang.
— Gg saa har Ve vel ialfald en Gut med Vem,
som bringer scekkene op?
— Nei, det gjor jeg selv.
Min Beundring er i stadig stigende. — Ajcrk Oige!
mumler jeg ved mig selv; men jeg vogter mig vel for
at lade mig merke med noget — man bor aldrig rose
nogen saan midt op i Ginene.
Inden jeg drager afgaarde erfarer jeg videre, at
stedet har 2 Ajor — kan ikke fode fiere paa Grund af
at saa meget af Marken er udlagt til Have — 2 Heste,
ikke saa liden s>kog, Frugt- og Blomsterhave og, ikke at
forglemme, den koseligste lille Honsegaard som, efter hvad
Frk. Hoff betroede mig, var meget indbringende.
som cegte Journalist forlader jeg naturligvis ikke
de to Vamer uden at have sikret mig lidt Assistance for
„Urd"s Haveafdeling, og saa kjsrer jeg ned til stationen,
hvorfra et andet „Urd", det sorte, prustende Uhyre af et
lokomotiv, som har været anmassende nok til at bryste
sig med dette vakre Navn, alter forer mig tilbage til
Kristiania. A V.
Meratur.
URD
>>< Mine Damer!
jeg ikke har strevet
tilDempaa længereTid,
er min Tester Vivians
Skyld, hun har skaffet
mig en Kardialgi vaa
Halsen, som er saa al
vorlig, at den tilsidst har
gjort mig ganske „ka
tholst i Hodet".
Jeg er virkelig saa
glad over, at De foretrækker mig for Vivian; thi det viser,
at Ve er i Besiddelse af en starv Dommekraft. 3ostre
kan være — som De ved — yderst kjedelige.
Hvorledes Vivian kunde kardialgiere mig? Jo, det
gik saa til, at hun den 23de April ved Krigens
Ndbrud begyndte at bombardere os ved Maaltlderne og
har vedblevet dermed til Dags Dato August
Gm hun var sinna? Aanei, bevares vel, Vivian
er aldrig sinna. „Kom ikje der", siger Vergenseren. Nei,
mine Damer, hun er det som værre er. Hun er patriot,
Enthusiast, Fusentast og Fantast, nogen siger ogsaa hun
er pietist. Hun er draget i Krigen. — Men til
Maaltiderne indfinder hun sig regelmæssig; thi, som jeg
ganste rigtig bemærkede forrige Gang: „Uden Dl og
Mad er Helten ingenting". — Nei, Vllet er hun nodt
til at styde en hvid Oind efter her i dette 3and. —
Vel, hvad maa jeg saa ikke dsie af min soster?
Mandag: Frokost: Kubanesere, saa udsultede, som vel
muligt, saa vore deilige Tomater stod mig fast i Halsen.
Til Middag: Adeniral sampson og Kommandsr schlei;
tilaftens hele Vlokaden foran Havanna. Tirsdag: General
Vlanco til Frokost, til Middag alle Forterne omkring
Havanna, til Aftens General Gomez med 25,000 Mand.
Onsdag til Frokost: Krigsskibet Oregon med Mandstab,
som endelig kom tilbage; til Middag 50,000 frivillige,
som led Vandenangel; til Aftens 2 s>crkke Arsenik, son:
Spanierne bavde kastet i Elven nær ved de amerikanske
Tropper. Thorsdag: Adeniral Dewey med Flaade; til
Middag hele den spanste Flaade med HOOO Mand og
Adeniral Montejo; til Aftens alle de katholste Orachcr
paa Filipinerne og deres mærkelige Skolegjerning.
Fredag tilbragtes hele Dagen med at soge efter Ad
miral 6>rveras tabte Flaade. tsrdag fandt hun den i
Santiagos Havn. 5sndag serverede hun den til Frokost.
— Her har været et Rend fr", den ene Gen til den anden. Alle
disse 5>kibe skulde tænkes paa og fslgcs fremad.
berne tillands og tilvands maatte ikke forglemmes, spani
ernes Arigsmethode skulde studeres. Europas Ccrnkemaade
og undersoges. me! Jeg kan næsten ikke
puste I Hvorledes tror Ve saa jeg kunde holde ud i
med en slig spiseseddel. Vivian var i Taarnkammeret
Dagen lang omgivet af Aviser, Tegninger og Magasiner.
„Nu er Vivian draget i Arigen igjen", sa Gnkel.
Ja det er svare til teven, kan Ve tro. Vnkel er
forresten kommet godt fra det; men jeg, som tilhører det
svagere Ajsn, har faaet et Ancrk i mine Fordsielsesor
ganer, saa jeg vist kommer til at maatte reise til Aarlsbad.
INin tever og min tunge, o Zracel
Apropos; det Hodet, som Ve strcevede med i Vame
klubben, har Ve fordsiet det? Gg har det bekommet
Vem vel? Tror Ve forresten ikke, at Vivian er saa
paastaaelig, at hun siger, at hele denne Hurlumhei,
SreNiWmKIMen.
375
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
