Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 38. Lørdag 17. September 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380
2Eren; og han folte en ondskabsfuld Glaede ved at folge Jeg husker, at det var en af de varmeste Aftener
Begivenhederne i Frankrigs. denne vaar. Maanen kastede sine straaler ned mellem
attende gjorde, samt 3crsningen af de franske Blade, be- erne i Haven.
redte ham en umaadelig Fornsielse. Pludselig stansede han og stottede sit Hoved mod et
Vel Horte man ham af og til sige, at han fra nu Figentrce.
af vilde leve som en Fredsdommer i et engelsk Grevstad, „Jeg maa fortælle det til min Moder", sagde han
og at han ikke længer brod sig om verdslig storhed, for sig selv.
Men da han en Vag steg op vaa et Bjerg i Nær» Da jeg Horte disse Ord, gik jeg nærmere. Den
heden af zDorto»Ferrajo, da han saa Havet, der i hoie mest levende spcending var udtrykt i min stemme, da
Bslger slog op mod den klippefulde Ayst, kunde han ikke jeg sagde :
afholde sig fra at udbryde: „Hvad er det, som gjor dig urolig iaften? Jeg sinder
„Man maa tilstaa, at min G er meget liden!" dig langt mere tankefuld end sædvanligt".
Hans tidligere Minister Talleyrand havde den Aeiseren lagde Haanden paa sin Pande og svarede
Oktober fra Kongressen i U)ien strevet til Kong efter et Giebliks Toven:
tudvig den attende: „Ja, jeg maa sige dig det, Moder I Men jeg beder
„Man viser temmelig tydeligt den Hensigt at fjerne dig om ikke til noget Menneske at gjentage det, som jeg
Bonaparte fra Elba. Ingen har endnu nogen bestemt vil betro dig; — sig det ikke engang til Pauline!"
Mening om det s>ted, hvor man burde Han smilte, kyssede mig og ved
fore ham hen. Jeg har foreslaaet blev:
de azoriske Ger; de er fem hundrede „Jeg underretter dig om, at jeg
Mile fra noget Fastland". reiser inat".
Kongen af Frankrige havde i sit „Hvorhen?" spurgte jeg.
svar kaldt dette en udenerket Ide. „Til paris. — Men først og
Talleyrand havde den ?de Ve- fremst beder jeg om dit Raad".
cember atter strevet: „3ad mig et Meblik soge at
„Man maa skynde sig at skaffe glemme, at jeg er din Moder", sagde
sig af med Manden paa Elba". jeg.
Napoleon sik nys om, at man tænkte efter og vedblev i
agtede at fjerne ham fra Frankrigs nnn 5>sn! Fslg den
Ryster. skjebne. Vet kan ikke være Himlens
Forgjeves havde han forlangt, Dilje, at du stal do hverken ved Gift
at man ffulde opfylde, hvad der var eller i et uvirksomt tiv, men med
bleven fastslaaet i Traktaten ved- sværdet i haanden. 7Naaske vil dine
rorende hans Tronfrasigelser. TNan flaner strande og den nære Død
havde end ikke vandiget ham nogct folge det mislykkede Forsog. Men
svar; og Ludvig den attende undlod her kan du ikke blive, det indser jeg
at sende ham et eneste Myntstykke af med smerte! haabe, at Gud,
de Nlillioner, der var blevne ham som har bestyltet dig midt i saa
lovede. D mange 3>lag, vil bestytte dig endnu
Hidtil havde han hovedsagelig en Gang".
dækket sine Udgifter ved sin Moders Da jeg havde sagt disse Ord,
Midler. Det lidet, som den forviste omfavnede jeg min son i sterk Ve-
s>alg af letizias Diamanter. — For han drog bort, kaldte Rapo-
End bitrere var det for ham, at Napoleons Grav paa st. Helena. Moders Kammerherre,
man haardnakket afholdt hans Ge« der var hende varmt hengiven,
malinde og hans son fra at dele hans landflygtighed, „kolonna", sagde han, „jeg reiser til Frankrige, hvor
Hvor skjebnesvangre Følgerne af hans Tilbagevenden jeg endnu en Gang vil førssge lykken. Jeg beder Dem
fra Llba end var for Aeiseren, maa man erkjende, indstændigt om at folge hendes keiserlige Hoihed overalt,
at den Maade, paa hvilken han blev behandlet af Frank- til hvilket s>ted hun end maatte trcrkke sig tilbage. Jeg
riges Aonge og af de allierede Herffere, berettigede ham stoler paa Dem, (kolonna; og i Tillid til Dem er jeg
til at soge at førsvare sig. Det var ikke alene en General, rolig for hende".
som atter vilde vise sig i spidsen for sine Tropper, en
Hersker, som vilde gjenvinde Arone og scepter, det var *
en Lgtefcelle og Fader, der vilde gjenerobre sin hustru og Uden Sværdslag ajenerobrede Reiseren sit tand, —
sit Barn, en Mand, der vilde kjæmpe for sin Frihed. for hundrede Dage!
I Stilhed gjorde han Forberedelser til at drage bort. en og tyve Vages Triumftog gjennem Frank
han besluttede at forlade Ven Ssndagen den 26de Fe- rige aabnede paris jublende sine porte for ham.
bruar Tiltrods for de mange Beviser paa Begeistring, som
„Under vort Ophold i — har Fru msdte ham, var han sorgmodig; efter seirens første Ve
tetizia Bonaparte fortalt — „viste Aeiseren sig en Aften ruselse tvivlede han paa sit held. han lignede en tove,
muntrere end han pleiede. han bad mig og Pauline om som man har klippet Aloerne af, hvis Tander man har
at spille et parti XcartL med ham. 3idt efter forlod han trukket ud, og som ikke har andet igjen end sin Manke,
os og trak sig tilbage til sit Kabinet. Frankrige syntes ham som en Skuespillerinde, der uden
Da han ikke kom igjen, gik jeg ind til ham for at mindste Selvbebrejdelse bytter Rolle og Dragter, han
kalde paa ham; men Kammerherren sagde til mig, at saa Frafald og Ancrfald snart hist og snart her; de be
han var gaaet ud i haven. drsvede ham, men de forundrede ham ikke.
De Feil, som hans Lfterfolger Aong tudvig den Trcerne, Aeiseren gik med raste Skridt op og ned i Alle«
URD
endnu havde til skyldtes vcrgelse."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
