Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 38. Lørdag 17. September 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vendigt at værne om Hjemmets Fred og Hygge i disse punkter
s«.’M det er at være en god Husmoder.
lcrg al din Flid og Gmtanke paa dit første Varns Opdragelse,
vær tjærlig og bestemt. Drag Varnet til dig i stort og smaat. Vg
førsog at stabe Tillidsfuldhed i den lille Varnesjæl fra den laerer at
forståa. Vet skal da blive langt lettere at opdrage de svrige, om
flere stjcrnkes dig.
Vet er saa merkeligt at se, hvorledes de mindre med Vinene
følger den crldres Vercrgelser, og de smaa Hænder førssger at gjore
det samme, som Storebror eller Soster gjor, — for det maa være
rigtigt.
Runde vi nu saasandt udfore alt dette. Men førsoge maa
vi: det giver Kraft.
En Forfatter har engang sagt: „Kjærligheden er en periode
i Mandens Liv, men for Kvinden er den hendes livs Historie".
Er det da saa, at vi har et saa langt større Fond af denne at
tage af, da bør vi ogsaa stille Kravet til os selv saa meget større
end til vore Mænd, og lade baade vort liv og vort Arbeide gaa
ud paa at sprede tys og Hygge om os i Hjemmet.
Va skal vi kanske ogsaa saa se, at Kjærligheden hos vore Mænd
vil blive en lang „periode", og kun i et saadant Hjem vilde de
vatre Vrd af vor store Ibsen komme til sin Ret:
„Et Hjem er der, hvor dine Håar kan gråane
og ingen mærker, at du celdes dog".
Cath.
Jeg var kommet paa Kant med min vedleverandor; Grunden
horer ikke hid, men Faktum er, at jeg havde ondt for at faa Tag
i den ved, der var nødvendig for vor store Husholdning.
Et andet Faktum var det, at der stulde meget stor plads og
mange Kontanter til for at lcrgge ind et Forraad af Ved, der kunde
strække til for en lamgere Tid; desuden skulde den hugges, saa alt
i alt blev det en noksaa kostbar vare.
vedenanden gik vistnok og gottede sig over den Forlegenhed,
jeg stmde komme i, da han jo er omtrent den eneste paa vort Sted,
der handler med ved, og han ventede sikkert at se mig igjen anger«
given og bedende om Undskyldninger. Men der sik den gode Mand
en lang Næse.
Va det kneb værst, kom Hjælpen paa en Maade, jeg aldrig
havde tænkt.
Ver havde i lcrngere Tid staaet averteret i vor Avis de saakaldte
patenttændere i Kasser.
Naa, patent kaldes saa meget uden at være det, og jeg oversaa
aldeles Avertissementet.
tad dem narres til at kjøbe, som narres vil, men mig bliver
det ikke, tænkte jeg.
Vog, førsvoren Ting gaar helst omkring; og en Vag, da jeg
havde lcest Kvindebladet „Urd" igjennnem fra Ende til anden, faldt
mine Gine atter paa Vekjendtgjørelsen om Patent-Tcenderne.
Men her stak der mig i Ginene noget, som jeg ikke for
havde seet.
„Vruges istedetfor ved, Stikker og petroleum ved alslags
Vpfyring".
Jeg stirrede paa de mærkelige Vrd.
Skulde det være muligt, aldeles uden ved? Vet maatte
dog førssges.
Jeg kjøbte en liden Stang for 5 Gre, delte den i tre, førsøgte
en Vid i en Vrn. Store Under l Vet lykkedes, blæse med ved og
vedenand, jeg kunde være dem foruden.
Vg nu siger jeg, førssg det alle, som bruger Kul. (Vet skal
kunne bruges til Koks ogsaa, men det har jeg ikke førsogt). Tcen»
derne har mange gode Egenskaber, de tænder hurtigt, tager liden
Plads, er renslige, sparer Tid, da ved jo stal hugges og Fliser
s pikkes til den gamle Vpfyringsmiade. Kort sagt, de er Husmsdres
og Tjenestepigers Fryd. Vg tænk da de mange enslige Mænd og
Kvinder, der selv stal tcrnde op i sin Vvn!
prsv dem, og jeg er vis paa, at de vil behage enhver.
Et vil jeg gjore opmærksom paa, de bør opbevares paa et tort
Sted, da Fugtighed bringer dem til at oploses.
ALre være den Mand, som har opfnndet dette Tcendemiddel,
han gavner landet mere end alt vort politiske Kjævl, — hans Navn
er værd at indskrives i Historien!
Venedikte Vrynildsen.
Ingen ved mere!
— Vrev fra lilleby. —
N
UR V
Indhold: Napoleon den Store og hans Moder paa Gen
Elba (med Villeder). Af Clara Tschudi. (Slutn). — Sonja. (Forts.)
Af Johan Nordling, — Paa Fodtur. Af -g.— (Slutn ) — Fyr«
vogterens Vatter (med Villede). Af —g. Pcedagogiske Vreve.
Af I. Nicolaisen. — En Midnatstund nordpaa. Af Hjsrdis.
—En tvilsom Vesparelse. Af Venedikte Vrynildsen. — Astrids
Klage. (Vigt). Af Anthone. — prcemieopgaven. — Ingen ved
mere. — Svar. — Vrevkasse.
Vi tillader os herved at anmode „Nrd"s kcesere om
til gjensidig Hygge og Nytte at besvare indsendte spors
maal. Tvårene bør altid undertegnes med et bestemt klerke.
Fru D. Chateaubriand. Tag af Oxefilet et H— s Tent.
tykt Stykke. Vank det let og strs Salt og hvid peber paa. Dyp
det i smeltet Smsr, og steg det paa en Rist under stadig Gverofing
af smeltet smsr. Serveres paa et varmt Fad med et Stykke mawe
cl’notel Smsr.
IVlaitre ll’natel smor: Rsr med en Træste 1.25 Gr. fint 3msr
iet lidet Fad. Vland det godt med lidt Salt, peber, fin hakket
persille og Saften af en Citron.
potetessalat. Venne kan tillaves paa mange forskjellige Maader.
Her er en af dem: Kogte poteter stjæres i runde Skiver medens
de er varme. Vlandes godt med folgende Sauce: Glie, Edd’ke,
Melk, peber, Salt og fin staaren log rores sammen. For at saucen
kan blandes godt med poteterne lcrgger man disse t et dybt Fad,
hcelder Halvdelen af Saucen over, lægger et laag paa Fadet og
ryster det godt med begge Hænder; Resten af Sausen hceldes derpaa
over og Fadet rystes atter til det hele er godt blandet. Istedenfor
tsg kan man stro hakket persille over Salaten.
Vadenserinde.
En i Finmarken. Efeu stal ha let Jord, godt Aflob i potten,
vandes med vel fortyndet Gjødselvand om Vaaren, bør ikke have
direkte 501, men har godt af lys plads. Vladene vaskes ofte for at
hindre Angreb af Vladlus.
I. F. Venlefterspurte Artikel stod i Urd No. 1,5 d. A.
. . . . t. Kan desvcerre ikke paatage os det. Har gjort nogen
Forsog saadan ganske privat; men de er strandet.
Va jeg fra fiere Kanter har hørt, at man tror det er jeg, som
skriver under Mærket „Ester" i „Urd", skal jeg faa lov at oplyse,
at det ikke er mig. Jeg skriver aldrig under andet Mærke end „H. l."
paa Knmodning og for at undgaa mulige Forvekslinger tillader
vi os herved at gjore „Urds" lcrsere opmerksomme paa, at For
fatterinden af den lille Skisse „3t. Hansnat", som undertegnede sig
„Maria", ikke er den samme som Forfatterinden „Marie", der tillige
staar som Medarbeider ved Vladet. Red.
paa Gaaden i No. 3? — „Dværgbirl".
Til Redaktionen for „Urd".
Vet norske Forlagstrykkeri, Kristiania.
Opløsning
Vrevkasse.
Svar.
ALrbodigft
Helene lassen.
v
390
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
