Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 40. Lørdag 1. Oktober 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
uden Born, gaar hendes penge til hendes egen Tlcegt.
Mandens Familie faar intet. Ikke alene det, men fiere
Tlcegtsled efter, hvis der ikke er livsarvinger, bliver det
undersogt, hvem der bragte pengene. Vedkommendes Fa
milie faar da Arven — ingen af de andre.
Avinden i kommunale Tporgsmaal har samme Ttem
meret som Manden. Tkal der vcelges en præst f. Eks.,
stemmer alle baade Mænd og Avinder. politiken der»
imod bryder de sig ikke om. Alle Ungarere af begge
Ajsn har en meget sterk Nationalfolelse og holder sam
men. Taa vidt jeg førstod var der kun et Oarti. Den
store Fordel har de fremfor os. Men naar det gjaldt at
tage aktiv Del, sagde de, at det var Mandens Tag.
De ungarske Damer er meget godgjorende, og overalt
har man Foreninger for at hjælpe de Fattige. Hednin«
gerne interesserer de sig ikke for. De havde nok at hjælpe
i sit eget Tand, saa der var ingen Mening i at sende
penge ud af landet. I Ungarn var jeg engang tilstede
i en Avindeforening. Den bestod af 2H Adelsdamer, som
hver betalte Gulden om Aaret i en fcelles Aasse.
Man kom sammen to Gange om Maaneden, og da be
stemtes der, hvem man stulde hjælpe. Formanden sad
overst og slog i Bordet med zn Alubbe, naar Damerne
blev for ivrige og snakkede i Munden paa hverandre.
Desvcerre talte de ungarsk, saa jeg havde vcmstelig for
at folge med, stjont en velvillig Tolk oversatte det meste
for mig.
Naar man sammenligner Ungarn med mange andre
af Europas lande, maa man fordanses over; hvor man
der respekterer Arbeidet. I England og Tystland tager
den unge pige post som lærerinde eller Aontordame,
kun naar Noden driver hende. Hun ved, hun bliver ikke
saadan respekteret, naar hun har en selvstændig stilling,
som naar hun lader sin Fader eller Broder førsorge sig.
Anderledes i Ungarn. Jeg gjorde ingen Hemmelighed
af, at jeg var paa Aontor, og at jeg havde fortjent
pengene til Turen selv; dette vakte bare Tympathi.
Mange unge Piger af den hoieste Adel arbeider selv.
Tofter af den vordende Tternkreuzdame, som jeg ncevnte
for, har post som lærerinde ved en høiere Tkole i Fiume,
og fkjsnt hun eier en Del penge, er hun meget fornsiet
med sin stilling. En anden, ganske ung Dame er Besty
rerinde for et lidet lvaisenhus i Detreczen. Hun er meget
fornsiet, og de smaa forceldrelose Born ser i den vakre,
unge Dame en Engel. Hun bor i Asylet og bessger sin
Fader, en meget rig Magnat, bare engang imellem.
Dette er ikke Undtagelser, men jeg ved fiere saadanne
Tilfælder.
Jo mere man reiser i Ungarn, jo mere forbauses
man over, hvor liden pris man sætter paa luksus. Væ
relserne er de fleste steder meget tarveligt msblerede, og
broderede servietter, Bordløbere og saadant, vi liker at
pynte op med, saa jeg omtrent ikke. Man kan jo tænke
sig, at salonen ikke kan være synderlig elegant, naar den
hos mange af Magnaterne bruges til Toveværelse. Det
er nemlig den Tkik i Ungarn, at en kjær Gjest ogsaa
stal have Husets smukkeste Værelse. Jeg for min part
vilde foretrukket at faa en af de ledige Gjesteværelser ;
men det fik jeg ikke lov til. En Gjest fra det stjønne
Norge maatte være i salonen. Flere steder havde man
Teng der, andre Tteder blev der redet op paa en Topha.
Den opredte Teng er meget indbydende. Tykke, kulsrte
silkedyner med det broderede lagen fastknappet til Dynen.
De broderede pudevaar er aabne paa begge Tider, hvor
da Tilkepuden stikker frem.
Naar man ventede Gjester, gjorde man ikke Tpor
URD
af Forandring, hverken i Værelserne eller Borddækningen.
De blev meget forbausede, da jeg fortalte hvordan vi
pyntede op, naar vi ventede Gjester; det kunde de ikke be
gribe. Aom der Visitter, blev der som oftest baaret ind
et Vret, hvorvaa der stod en almindelig Eognacfiaste og
nogle Drammeglas. paa en liden Bakke ved Tiden var
der opstaaret nogle Tkiver hjemmebagt Franskbrod. En
Dag sad vi i spisestuen og drak den delikateste The med
Tmaakager, da kom Tjeneren og meldte, der var Visitter
i Talonen. Jeg troede nu, jeg skulde faat ind Theen og
Aagerne, nei — Drammen og Brodet kom ind straks
efter. Det er noget vist overlegent i saadant, naar en
guldgalloneret Tjener serverer det, og alle ved. Vinkæl
deren er fuld af Tekager og Buffeten af gode Tager.
Vm Morgenen fik vi sort Aaffe (uden Flsde) eller
The og tort Brod. Taa var Damerne huslige til Mid
dag, gjorde Indkjøb, stelte med Blomsterne o. s. v. Al.
var Middagen, som bestod af 5—6 Retter, bare før
stjellige Torter Ajod, kogt og stegt, aldrig salt. Fist
saa jeg ikke, den Tid jeg var i Ungarn. Maden var
ualmindelig godt tillavet, iscer Tauserne var ligesaa gode
som vore bedste. De var ofte tilsatte med paprika, dette
Ungarns Nationalkryderi. Maden faar saadan Mersmag,
naar det er paprika i; det er saa apetitvækkende. Jeg
har taget med mig et par Daaser hjem, og alle liker det
godt. Det var Middage, der ikke fandtes potetes paa
Bordet, kun alle mulige Torter Grsnsager. Tom Mellemret
fik vi hvide, store Rcedikker, som spistes med Tmsr. Efter
Deserten serveredes tilslut sort Aaffe og Eigarretter.
Gm Eftermiddagen var vi enten i Telstab eller havde
selv Gjester; da fik vi ved Femtiden kold Aaffe i Bunden
af et Glas med Flodestum over — aldeles storartet i
Varmen. Derefter fik vi forskjellige Torter Is med Tylte
tsier. Vin og Aager. Al. 8 spiste vi til Aften 3a H
varme Retter, omtrent som om Middagen. Tom man
vel førstaar, maa man have en patent Mave for at klare
alt dette.
Naar man gik fra Bordet, takkede man ikke alene
Verten eller Vertinden, men snstede hver af de tilstede
værende Velbekomme. Herrerne kyssede de celdre Damer
paa Haanden. Bornene og de unge kyssede alle de celdre
først paa Haanden, siden paa Ainden. Det var en meget
lang proces, hvis det var mange tilbords. Naar man
tænker paa, hvordan man i England gaar lige fra Bordet
uden en Hilsen, var det en noksaa stor Aontrast at se disse
Ceremonier.
Toiletterne var omtrent som hos os. De celdre Damer
gik ofte i Tilke, de unge aldrig. Man stiftede Dragt fiere
Gange om Dagen, men den ene Ajole var omtrent som
den anden, kun Farverne var forskjellige. Det, de lagde
mest Vind paa, var Hattene, men de var ogsaa storartede.
Idetheletaget lægger man meget mere Bret paa en smuk
Hovedbeklædning paa Aontinentet end i England og
hos os.
407
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
