Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 40. Lørdag 1. Oktober 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ngen Mand i verden kan i visse Tilfælde give saa gode,
praktiske Raad, som den Kvinde der interesserer fig for
ham; hun ved hvad der bør gjøres snarere instinktsmcrs
sig end ved Fornuftgrunde.
Vet er en stor Fordel for en Mand, i hvilken stilling
han end er, at have til Raadgiver en forstaaende, praktisk
Kvinde, ljos hende sindes denne sjeldne Forening af skarpsindighed
og sin Takt sammen med en klar, forstandig Dom, hvad man vanske
lig vil sinde i samme Grad hos en Mand. Ln veninde er en klog
Raadgiver. Hun lægger Merke til alt, har en fin Forstaaelse af
hvad en Maiids Wre krcrver i de forskjellige Tilfcrlde og vil aldrig
raade ham til noget som kan skade hans Karakter eller Rygte. Hun
er saa stolt af ham, at hun aldrig vil opfordre noget som
kan nedscrtte ham i hendes Gmdamme.
Kritiser ikke i det private tiv. Vm du ikke liker den enes
Næse eller den andens Hage, saa lad være at sige det. Finder du
Feil ved andres Vptræden, saa tænk paa din egen. Det er siet ikke
givet at alle stal behage dig ; husk det. Tag verden som den er,
hvis du ikke kan gjore den bedre, ved stadig at finde Feil, stadig
at kritisere den enes Gpforsel, den andens Vrd og den tredies Dragt,
vil ou gjore Hjemmet til det uhyggeligste Sted under Solen.
Hvem er en virkelig dygtig Kvinde?
En dygtig Kvinde er sit eget Hus godt.
En dygtig Kvinde er den som ikke paatager sig det hun ikke
førstaar.
En dygtig Kvinde besidder Takt og førstaar at bringe detjdag
lige livs Maskineri til at arbeide uden at knirke.
En dygtig Kvinde virker paa Menneskene, som kogende vand
paa The: hun trcrkker det’bedste ud af dem.
En dygtig Kvinde førstaar at bringe det bedste ud af enhver
situation.
En dygtig Kvinde lader aldrig sine Omgivelser fole hendes
Dygtighed paa en übehagelig Maade.
En dygtig Kvinde førstaar at sinde sig tilrette overalt og blandt
alle Mennesker.
Meningerne om dette punkt er førstjellige og skifter fra Tid
til anden; men der krceves dog enkelte Grundbetingelser, der er afhæn
gige af den enkeltes Smag og de stiftende Vmstændigheder. Flere
Damer, som selv forer stort Hus, talte sammen herom og var enig
i folgende:
Man river Skallene af de friste Citroner omhyggelig paa et fint
Rivjern, blander det saaledes revne skal med Sukker, har det i en
Krukke og binder godt til. Eitronskallene kan paa denne Maade
holde sig i Aarevis.
Middel mod Vcrggedyr.
Et udenerket godt Middel mod vceggedyr er følgende: Man
laver en temmelig tyk Saltlage (Salt oploft i varmt vand) og
stryger den med en pensel ind i alle Revner og Kroge hvor disse
übehagelige Gjcester har sat Vo. Et andet godt Middel er ogsaa
at bestryge alle Sprcekker og Revner med almindelig tyktflydende Tran
og efterpaa sprsite med persist Insektspulver. Allerede efter et par
Dages Forløb kan panelingen afvaskes, og de kjedelige Dyr er fjernet.
Man tager et Stykke Flonel, bestryger det med Gronscebe og
iinder det om Fingeren ell. a. Steder hvor vorten har behaget at
tage plads. Denne Forbinding bor, saavidt muligt, ligge paa baade
Nat og Dag.i sEfter at have gjentaget dette fiere Gange bliver vorten
blod og kan let skrabes bort.
Tidt af hvert for Kvinderne
Rvinden som Naadgiver.
En dygtig Avinde.
Idealet af en Vertinde.
M opbevare Citronskal.
Middel mod Vorter.
Antik i Utide.
praktisk Raadgiver<
URD
Hun (den ideelle vertinde) maa bringe enhver Gjest til at
fole sig vel i hendes Hus. Hun maa se alt, og dog forståa den
Kunst at lade som om hun intet ser. Hun maa aldrig se kjed eller
troet ud. Hun maa forståa at bringe Folk sammen, som har fcelles
Interesser. Hun maa forståa at holde Konversationen ilive. Hun
skal passe paa, at ingen foler sig overset. Hun skal i rette Tid an«
mode de tilstedeværende Amatsrer om at synge eller spille. Hun
maa aldeles ikke tænke paa sin egen Fornoielse. Hun maa ikke
førsomme sine Gjester, men heller ikke lade dem fole, at hun an
strenger sig for at underholde dem. Hun maa huske paa, at intet
er saa trcettende som Fslelsen af at man underholdes.
Med et Vrd: den idelle vertinde maa fremfor alt være i Ve
siddelse af Taalmodighed.
Hervietopsats til Vst og Vrod.
Det er ikke alle, som har en ordentlig Opsats til Gst
og Brod; de fleste nsier sig med at scrtte de forskjellige
Fad paa et Bret, som da ombringes. Det er imidlertid
meget mere praktisk at lave flere servietovsatser, som kan
staa rundt om Bordet. De tar sig ogs aa meget godt ud.
(3n stor, firkantet Herviet udfoldes paa Bordet; alle
H spidser brettes bestemt ind til Midten ; servietten vendes
helt om; de nu fremkomne nye spidser brettes atter mod
Midten; servietten vendes paany, Hpidsene lcrgges atter
til Midten; endnu en Gang vendes Tervieten og for fjerde
Gang brettes spidsene til Midten. Nu fremkommer der
af sig selv sire Rum, som gjores aflange, servietten
lægges paa en Tallerken; paa Midten sættes et Blom
sterglas, rundt dette lægges Redikker, i det ene Rum lcrgges
smsrkugler, i det andet Gst, (f. Eks. Zchveiserost staaret
i smaa delikate Firkanter) i det tredie haves Ajceks og i
det fjerde grovt Brod.
Naar man, forend man tager en ny pen i Vrug, stikker den
ned i en frisk, raa potet, tager den straks imod Vlcekket. Er en
pen overtrukket med en Skorpe af tsrret Vlcek, er samme Frem
gangsmaade nok til at faa den ren. Man maa dog i dette Tilfælde
stikke den ned i poteten et par Gange, paa mange Kontorer i
England er det almindeligt at man paa Skrivebordet har en potet
liggende, hvori Pennen stikkes naar den er benyttet.
Man bor være meget førsigtig ved Vrugen af parfume. )
Sygeværelser eller Lokaler hvor der er daarlig Luft, kan det være
godt at have en Flaske Kau cle i Lommen; men man maa
vogte sig for Misbrug og huske paa, at for mange er den kunstige
Duft meget übehagelig, for lkke at sige ufordragelig. Frisk Luft er
den bedste parfume. Det eneste en Dame bor tillade sig i deune
Retning, er at fugte sit lommetorklæde med en eller anden velluqtende
Essens. En liden Moskuspose henlagt ien Komodeskuffe eller i
en Skrivepult giver ogsaa en meget behagelig, dcempet Duft.
Behandling af Staalpenne.
parfume.
409
H?
x
081-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
