Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 42. Lørdag 15. Oktober 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
428
illegut vilde gaa i skogen, ja det vilde han rigtig! Han
vilde gaa langt ogsaa, for han var ikke ræd, nei dal
Vg han stabbed ind mellem Trcrrne, saa fort han
kunde, forat ingen fkulde tage ham igjen. Gg lillegut
kom saa langt, saa langt tilskogs, at han kom did, hvor
aldrig noget Menneste havde været; der hvor Dyrene
bodde rent alene.
Allesammen blev forundret, da de saa det bittelille Menneske»
barn komme stabbende paa de smaa, tykke Ven. Hare og Ekorn
satte-!,sig Vagbenene og stirred vaa ham og lo til hverandre,
og langt borte i Skogen stod der et stort Dyr med Horn, der næsten
var saa høie som Trcetopperne. Det var Elgen, og da den fik se
lillegut, beljed den saa stygt, saa stygt, og for afsted bort igjennem
skogen.
Da maatte tillegut rigtig le I Tænk at den store Oksen var
saa ræd! lillegut var siet ikke ræd, han. Ikke engang da en rar
Hund kom og visted ham med en rsd svans lige i Ansigtet, og han
hørte, det tuded stygt lige ved siden af I
Men alle de andre Dyrene stvat tilside, da det bragede i Bu
stene, og et stort Dyr kom labbende lige bort til ham.
„Vrum, brum", sa det, og lillegut kjendte det godt fra Villed
bogen sin. Han stjønte godt, hvad Vjsrnen mente ogsaa, for lillegut
kunde ikke snakke rent, og derfor førstod han Dyrenes sprog, kan
du vide.
Vjsrnen la sig ned; og lillegut var ogsaa troet; han la det
lyshaarede lille Hode.ind til Vjsrnens varme vels, og saa sovned
de begge to.
Midt paa Natten vaagned lillegut. Han syntes, Mama ropte
vaa ham, og da han saa op, var det Maanen, der stinned paa ham
med Mamas blide Ansigt.
ved siden af ham stod en bitteliden sslvvogn, førspcrndt med
to Harer. En pen liden Ekorn sid bagpaa de blanke fine
Guldtsmmer.
lillegut satte fig opi, og afsted gik det saa sort, saa fort, at
Fuglene stvat op af søvnen, og lillegut vidste ikke Ordet af, før
de velted under den store Rosenbusten i Haven hjemme!
lillegut var troet efter Reisen, og da han nu laa der alligevel,
sovnede han igjen med det samme. Da han vaagned, var det midt
paa Dagen, og Mama stod foran ham.
„vcert i Kogen, Mama; set tore Dyr/Mama!" sa lillegut.
„Du har drsmt, lillegut," sa Mama. "
Men lillegut vidste bedre.
Nei, det er ikke greit for dem, som har saa mange smaa;
og eudda mange fiere tror jeg sikkert, jeg stal faa;
for Vedstefar har lovet mig en liden en til )ul,
og saa til min Gebursdag faar jeg vist en liden Ful.
Nei, det er ikke greit for den, som har saa mange smaa,
og ikke ved jeg, hvordan jeg stal Rlcrder til dem faa.
Jo, til de syv har Tante lovt at finde paa et Raad,
men det som ikke har en Traad,
Nei, det er ikke greit for den, som har saa mange smaa,
og det er rent umulig at bestandig passe paa.
Idag faldt lille Olaf ned og broekkede et Ven,
og Dagny slog istykker sit Hode mod en sten.
er der nu
og Tulla har sig griset til saa frygtelig med Jord.
Men ved du, hvad det hcrndte med den lille Hansemand —
han holdt jo paa at drukne i et Vryggekar med vandI
Vornenes Spalte
Da Lillegut gik i Fkogen.
Eventyr af 5. G.
Bekymringer.
URV
Ingen daarlige Husmodre mere!
et er forunderligt hvor Moden tyraniserer enhver
sag, enddog de Ting som aldrig kan gaa af
og i Mode. Taaledes f. Eks. at lære hus
holdning for unge piger! For en a 20
Aar siden var det aldeles ikke sint eller saa
kaldt „chic" at stelle i et hus eller koge Mad for en
ung pige af god Familie eller med nogenlunde god Raad.
Modrene var undertiden nok saa fortvivlede, naar en
saadan ung Datter skulde giftes med en fattig prest eller
anden Embedsmand langt borte; men – det var ikke fint
at gaa i huset; og den unge pige skulde nok lære at styre
sit hus, naar hun bare gik med i Rjskkenet et par Maa
neder for Brylluppet. De daarlige Følger af dette Uvcrsen
viste sig desvcerre snart. — — — — — —
Nu for Tiden er dog dette heldigvis blevet anderledes; nu er
vi kommet helt over paa den anden Side. Til de unge pigers Ud
dannelse horer nu næsten fremfor alt „Kogestolen", og derfor er
ogsaa Skolekjskkener og Kogeskoler af alle Slags paa Moden baade
for høie og lave. Naar de unge Piger nu kommer sammen, hører
man dem stadig tale om Madlavning, om nye Retter, om at styre
et Hus med de mindst mulige Indtcrgter osv. Fra Kogestolerne har
de jo Opgaver i denne Retning, som visselig senere i Livet kan blive
af stor Nytte for dem, om de ogsaa nu blot udføres i et godt Hjem
med latter og Spsg,
Ogsaa paa Landet drives disse Skoler i større og mindre Maa
lestok for de unge Bondepiger, og det var med stor Fornsielse jeg
i Sommer fik Anledning til at se, hvordan alt gik for sig paa et
saadant Sted. Den første Betingelse for, at alt ssnl gaa godt, er na
turligvis, at det er en rigtig stink Husmor, som staar i Spidsen for
det hele, og som har baade Hoved og Hjerte paa rette Sted, og det
var netop en saadan Husmor, dygtig og varmhjertet, der havde
Ledelsen ved den Kogestole, jeg nu vil fortcrlle oin. —
Eleverne var inddelt i forskjellige partier; der var tre og tre
ad Gangen i Kjskkenet, mens de andre var beffjceftiget i vcrver»
stuen, Systuen, Haven eller Meieriet. Alt hvad der hører til at
styre et stort Hus paa landet fik Eleverne her se og lære. Ven
sidste Vel af Anret holdtes Forelcrsninger om Fysik og Kemi; man
fik en Smule Indblik i hvad der vedkommer Ernaeringen og
Næringsmidlernes værdi, Stoffernes Sammensætning m. m. 2 Maa
neder om Sommeren havde Eleverne Sang hver Eftermiddag med
en dygtig Lcrrerinde, dette morede dem i hoi Grad, og det var
merkeligt hvor stinke de var blevne i den forholdsvis korte Tid.
Muntre og fornsiede hørte jeg deres vakre viser og Fædrelands«
sange lyde ude fra den store Havetrappe. —
Ssndagene foretog de unge piger ofte Ture omkring i den
smukke Omegn og kogte Kaffe ude i det fri, om Aftenen tog de
sig gjerne en Svingom ude paa det store, prcvgtige, granne Tun
eller i den rummelige Spisestue.
Kurset varer et Aar med en liden Ferie i Julen. Tiden er
maaste lidt knap; men Eleverne faar dog paa denne Tid se og lære,
hvad der hører til et Hus paa Landet, og hvad dette krcever det
hele Aar igjennem af Slagtning, Bagning, Syltning m m. Om
Sommeren Icerer de at lave ffnere Mad, varte op ved Bordet (der
er nemlig Sommergjester paa Stedet), stelle pent i en Have, nedlcrgge
Hermetik osv. Ven Tid, som kan spares fra Linssmmen og de grovere
Haandarbeider, anvendes til Broderier og finere Haandarbeider.
For Tiden har jo Storthinget bevilget Penge til Oprettelse af
Skolekjskkener ved vore Folkeskoler, saa nu kan baade høie og lave
lære at lave ordentlig og billig Mad og at styre et Hus med smaa
Indtcegter. Vette er vi,selig et ftort Fremstridt i skonomist Hen
seende for vort Land, saa vi nu med Glæde kan se Fremtiden imøde
og haabe paa Hjemmenes lykke og vel, naar der ikke findes daar«
lige Husmsdre mere. I B.
Nei, det er ikke greit for den, som har saa mange smaa,
og jeg kan ikke stjønne, hvordan det tilsidst stal gaal
Men, Mama, har du set den Dukken med det gule Håar?
5ig, tror du vel, at det er den, jeg faar til Jul iaar?
H. U. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
