Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 43. Lørdag 22. Oktober 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436
af „j)rcemieopgaven"s Besvarelse for
september sagde om alle vore Raad —: „Ve
er ikke for de tusind Hjem!" Nei, det er sandt.
- Vore stakkels Mostre i Nod og Armod, dem
havde vi glemt. Hvorledes gives der for dem en Mu
lighed for at kunne gjore Hjemmet lyst og hyggeligt for
Mand og Barn, de som ser Aummeren malet i alle An
sigter, saasnart Forraadet tager af og s>porgsmaalet vaany
reises for kivets Gphold. —
Visselig er Grundbetingelserne de samme : Gudsfrygt,
Ajærlighed og selvopofrelse — ja de trcenges dobbelt i
disse Hjem — naturligvis. Men at faa gjennemfort dem
der, sig mig — ser det ikke haablsst ud?!
Jeg vilde sige det var omtrent umuligt, hvis jeg ikke
fra mit kiv havde et fkjont, velsignet Minde, og det er
dette jeg nu maa drage frem og sende med et kjærligt
Nik til dig, du fattige, fortrykte Husmoder, du som kan
blive Eksemplet for alle, da du absolut er storst, fordi
du gav mest. —
Det var en kordagsaften jeg tog mig en Tur gjennem
et fattigt strog et stykke fra mit Hjem. len liden stue
boede en sygelig Bagersvend med Hustru og Born. De
havde havt stykker, hvoraf de 3 nu var kommet ud
at tjene, 2 var dode, de ovrige var hjemme. Aonen
pleiede at faa et og andet aflagt Rlædningsstykke en Gang
imellem at sy om til Bornene, og jeg havde nu kyst til
at se, hvorledes hun i det hele greb det an. —
Jeg kom ind i et meget primitivt Rum der forestillede
Ajokken. En skorsten og et Oar trebenede Krakker paa
stengulvet var Udstyret. Men foran den stammende Ild
stod en Balje med varmt Vand, og i denne pladffede en
liden 3-aarig Gut, mens den hoie, lyse Moder fornoiet
bearbeidede hans indscebede Hoved under spog og katter.
Hun fortalte, at hun altid badede alle Bornene kordag
aften, thi „scebe og Traad er det første jeg kjøber naar
jeg leverer min s>om til Butikken" — sagde hun. Hun
syede for fremmede trods sine ? smaa. „Vil ikke Fruen
gaa ind?" — „Jo da".
Det er ikke muligt at bestrive min Forundring og det
Indtryk af Velvære jeg modtog, da jeg kom ind i den
rensturede stue. 3 smaa senge og en Vugge med rene
kagener og pene Dynevaar stod der. I to af dem laa
allerede de renvastede Born, og Vuggebarnet sov.
Aaa Væggen hang deres Alæder til Tondagen paa
Rad, som om de havde nok at have paa. Gg tilslut,
hvad jeg fandt saa morsomt, en stor Tkidneposc, syet af
bittesmaa kapper, hel og ren. Nu maatte Aonen fortælle
hvorledes alt gik til. da jeg vidste hvor fattig hun var.
<Ln symaskine havde hun kjobt paa Afbetaling, den var
hendes skat. Dag og mangen Nat gik den nok stadig,
men Husets hele Mastineri gik ogsaa alligevel, thi de storre
Born var Husets Tjenere, og var udenerket adeni
nistreret.
„Men alle disse pene sengkla?der da. Madame Pe
dersen?" „Ja Frue, de er sammensyet af kapper alle
sammen. Underdynerne er stoppet med Halm og Ho, og
i Overdynerne er de smaa Filler som ikke kunde bruges
til andet. Dem har jeg kogt godt ud og klippet saa
smaa som Fjær. kagenerne er smaastykker, som jeg har
faaet billig hos Ajobmanden og syet sammen, og Alce
derne har jeg jy stell sammen af hvad Fruen og andre
Det fattige Hjem.
vor det slog mig hvad den cerede Indsender
URD
har forceret mig. 3srdag er den lykkeligste Dag vi har,
siger min Mand, da glæder han sig saa usigelig til han
stal komme hjem til alle de rene Barna". „Ja her er
storartet hyggeligt." sagde jeg, og det sode Ansigt med
smilehuller i begge Ainder straalte af Glæde. — Hun
fortalte om en Mand, som jeg ogsaa kjendte, som netop
havde været inde og kjobt et j)ar Eg af hende (hun
havde nemlig ogsaa nogle Hons), at han havde grædt da
han saa disse Menneskers Tykke. —
Han var en meget flink snedker, men havde en
uduelig, doven og stiddenfcerdig Aone, saa han selv var
bleven en daarlig Mand. Han var dybt sunken, sendtes
endog af og til til Mangeløgaarden, og hans Familie
led da Nod.
Han havde, som sagt, grædt da han saa sin ligesaa
fattige men lykkelige Nabo, der havde et saa velstelt Hus.
„Aldrig stulde det været mig muligt at gaa fra et saa
hyggeligt Hjem til værtshusets Elendighed" — sagde han.
Behover jeg at tilfsie, at denne Moder, da de smaa
var i seng, bad deres Fadervor med dem? Jeg Horte
selv dervaa, og forlod hende først, da den blege, svage
Mand traadte ind ad Doren med et lyst smil til den
Hustru, der vidste, hvorledes hun skulde gjore „Hjemmet
godt og hyggeligt for sin Mand og sine Born", selv i
de smaa Aaar.
Z.
„Hvad stal jeg gjore for at blive lidt fed?" sporger
mangen en, som forgjæves har førsogt baade det ene og
det andet af, hvad 3cegen forordner. „Jeg spiser alt,
hvad jeg orker, ligger længe om Morgenen, drikker Havre«
melssuppe, jager alt übehageligt paa Dor, saa vidt det
lar sig gjore, men lige tynd er og blir jeg".
Et Raad er der, som bruges meget i Tystland og
nu ogsaa anbefales i frcmste Blade. Ruren vilde jo blive
dyr for os og passer nærmest i Druens Hjemland; men
det kan kanske alligevel interessere at hore lidt om den.
Nu i Druetiden er der jo selv her Anledning til at
skaffe sig meget af Frugten. Alle syrlige Frugter, men
scerlig Druen, eier mange gode lcegende Egenskaber. Den
slukker Torst, beroliger, paa samme Tid som den opfrisker
hele systemet og bruges derfor mod Feber. Dens kemiste
sammenscetning af æggehvidestof, tim m. m. gjor den
ogsaa nærende. Den har Indflydelse paa 3ever og Milt
og sammensnerper Maveslimhinderne. spiser man
Druer fastende og i længere Tid vil de virke afforende.
Det er paa Basis af alle disse Ejendommeligheder ved
Druerne, at man i Tystland har oprettet specielle Anstalter
for „Trcmbenkur". Mange Gange om Dagen, fra tidlig
om Morgenen, mens Dugdraaberne endnu hcenger friste
paa Vinstokken, maa man spise Druer, de smaa, morke
Burgunderdruer vel at merke. Med 500 Gram begynder
man og stiger derpaa lige til 3 og H Kilo om Dagen.
De almindelige Maaltider indtages ligefuldt, men for at
Auren stal virke bedst muligt, anbefales det at holde sig
til Rjsd af Fjærkrce, vildt. Melspiser, valnodder. Mandler,
syltede Frugter, Ukorer og Aaffe.
Efter tre Ugers eller en Maaneds Tid vil man merke,
at hele Organismen har faaet saa stort Overskud af Araft,
at den onstede tegemsfylde endelig begynder at indfinde sig.
M. H.
Druekur mod Magerhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
