Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julenummer 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rampen imod Konveniens- og Forssrgelsesegtestabet, en
Kamp som vindes! Det blev af Betydning for Kvinde
sporsmaalet i Norge at Lmancipationsbevægelsen udgik
fra dette Kjernepunkt. Thi vistnok kom kamilla (kollett
senere med mange mere direkte Indlceg i Hporsmaalet
om Kvindens Ret og Frihed ogsaa i deres ydre stilling;
men den indadgaaende Retning som hun en Gang gav
den kvindelige Frigjørelse, blev afgjørende for de norste
Kvinder. Vet rar det dybest personlige, det centrale hos
Kvinden hun vilde befri fra Fordommenes og lovenes
Tryk, og paa samme Maade som hun, ja delvis inspi
rert af hende, har Norges store Dig-
tere virket. I 3cerdeleshed er det
Ibsen og Jonas Oe, som har fort
sat paa den vei (Kamilla (kollett
slog ind raa. Det er Jonas 3ie
som — i Familjen paa Gilje,
Kommandsrcns Dstre, Dyre
Rein og endnu flere Romaner —
som helt fra Kærlighedens Komedie bekjæmper det er de ogsaa i Sverige hendte 3aura Kieler (gift og
gamle Ideal for Kjærlighed og Egtestab, og som iEt bosat i Danmark), Fru h. Vutenschon („helene Dickmar")
Dukkehjem og Gengangere retter det dræbende slag samt Tlara Tschudi.
mod det gamle Begreb om kvindelig hengivenhed og kvinde» Den dybe Omdannelse i den norske Kvindes sjcrls»
lig pligtfslelse. Men ogsaa Bjsrnson og Kjelland har en liv, som begyndte med Amtmandens Dotre, har sta»
stor Del i den norske Avindes Frigjørelse fra konventio» dig vokset sig videre frem 04 sat dybe Merker i det ydre
nelle Baand, fra knugende Fordomme, og alle disse Dig- som i det indre Tir», hustruerne og Dstrene i de dan<
tere har hos Kvinden sogt at opvække viljekraften, Ret- nede hjem lever ikke lamger med noget Underdanigheds
nye Idealer at dannes hos de verste i den norske Kvindekarakter, nåar denne har faat
unge Kvinder. Det er Ibsen, fuld Udvikling. Vlandt de svrige norske Forfatterinder
URD
fcrrdighedsfolelsen, Tankefriheden og Kjærlighed til sand
heden.
Vlandt de norske Forfatterinder — over tyve i Tal
let — som nu er i Arbeide, vil jeg ncevne Magdalene
Thoresen, hun er fodt i Danmark og har ogsaa
i de senere Aar været bosat dernede. I sit Egtestab med
presten Thoresen var hun bosat i Bergen, og det er ved
sine gribende alvorlige og poetiske skildringer fra Norges
Folkeliv og Natur, at hun har sin største literære Betyd
ning. En anden i Bergen fodt Forfatterinde, Amalie
5 kram, er derimod efter sit Giftermaal bosat i Danmark,
men den kraftige produktion som er
udgaaet fra hendes pen, omfatter
fremfor alt norste Motiver, ofte hen
tet fra de lavere Klassers 3iv. Al«
vilde Prydz, som har strevet nogen
vandt sin første store litercere seier
473
Dot,-c
! kvindelige personligheds Frigørelse,
lig personlighed i Gunvor Thors-
N/ >F viser 05 den gamle Tids Rvin- datter, en Vog som er udgaat i sire eller fem Oplag,
beretter hvorledes nye og som har faat denne usedvanlige Fremgang blandt andet
Tanker begynder at vaagne og derfor, at Gunvor Thorsdatter er en Type paa det yp«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
