Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julenummer 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<)onden Hannibal kom stavrende opad stien med en
Hummerteine under Armen. Det var farligt glat ikveld;
thi solen havde staaet paa Sneen i hele Dag og tinet
det sverste lag gcmffe blodt, men nu kom til Gjengjæld klart
stjerneskin og stille Frost, saa man Horte, hvordan den
more sne skorpede sig sammen til blank s>kare udover
Markerne.
Bonden Hannibal havde gledet flere Gange; og det
var ikke underligt, thi Stien var steil og hans Helstsvler
glatslidte under Saalene. Men hvordan han nu bar sig
ad, sik han tilslut krabbet sig frem til sin Gaardsplads,
— der stupte han Teinen paa Hovedet i Sneen, saa den
blev staaende ret op og Ned, og skaren sprak udover i
en stor stjerne og smaa Isstykker trillede med skjor lyd
nedover Snebakken.
„Hoja!" gabede Hannibal og strakte sine Arme.
Saa gik han hen til Vislagdoren, stampede Sneen af
Stovterne, lettede paa Alinken og tren ind i Ajokkenet,
hvor det var gloende hedt og hvor Hannibals Avinde
Abelone lavede Aaffe sterk som Tjcrre.
Hannibal havde netop sat sig godt tilrette i Hjornet
af sin Sofa; Stovterne havde han sparket af. Venene
havde han trukket op under sig. Den sorte snadde var
tændt og Aaffeen stod rygende foran ham.
Hannibal tog snadden ud af Munden, lettede lidt
paa Gardinet foran Vinduet og Horte efter.
„Hm," svarer Hannibal. „Jeg synes nok jeg skulde
hende de Vjcrlderne. Men kjære dere — det er jo Torjus.
Det var da en skrækkelig Fart han havde. Vjcrlderne
gaar jo i et eneste Ajap. Men losses, hvad kan der
være paafcrrde.
Han saa ud af Vinduet; men saa ikke stort andet,
end lyset fra Vinduet der tegnede sig paa ladevceggen
og Skyggen af sit eget store pjuskede Hoved midt i
lyset.
Dombjcrlderne ringlede i rasende Aast; snart kom
de ganske nær — og tilsidst, da de var lige udenfor
Huset, dreiede de af fra landeveien og taug først inde
paa Gaardspladsen.
Hannibal op af sofaen I „Nei, men tro hvad nu
dette kan være!" — Stak Fsdderne ind i etpar Trcesko
— og saa ud af Stuen og ud paa Tunet, hvor Sneen
knirkede skarpt i Aulden.
Der stod en Hest og Slæde midt paa Tunet og en
hsi Mand havde netop reist sig op af Slcrden. Ln stor
Da hørtes langt borte Dombjælder.
„Hvem tro det kan være?" sagde Abelone.
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
