- Project Runeberg -  Urd / 2. Aarg. 1898 /
35

(1897)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julenummer 1898 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

det var en Mand, som havde luret sig op stien og nu
stod der og spekulerede paa, hvordan han stulde bære
sig ad.
„5e," hviskede Abelone, „nu bevcrger han sig. ser
Vere ikke — han kommer hid!"
Nei, mente Torjus gysende, det syntes han nu
egentlig ikke. skjsndt — naar hun sagde det, saa. — Jo
saa sandelig, nu saa han ogsaa, hvordan den svarte
TNanden bevægede sig, det var Fanten! Han kjendte ham
igjen. —
Tilsidst saa Hannibal ogsaa, at skikkelsen bevægede
sig — og da blev Hannibal aldeles rasende.
„svar hvis det er Folk," streg han, og stemmen
som begyndte dybt nede i Bassen slog med engang om i
en stingrende Fistel. „svar hvis der er nogen," streg
han igjen, saa det gav Gjenlyd i Fjeldene og en Hund
begyndte at gjs langt borte.
Intet Zvar kom; Natten var saa stor og taus;
men skikkelsen rsrte paa sig — snart den ene vei snart
den anden.
Ja, saa stal du førssrge mig faa, om du saa er
tre Gange Fant! brolte Hannibal, vrcrngte Trsien af sig,
bøiede Hovedet, krummede Ryggen for at tage Fart og
rendte saa afgaarde, saa sneen stod i en Gufs om ham.
Gg Abelone klemte Ttovekosten i sine barkede Hænder.
URD
Han stangede ret los paa skikkelsen med et helt
Arigshyl gjennem de sammenbidte Tcender.
Det knasede og kncekkede, en sort Masse drattede
overende udover Bakkekanten, sik Fart nedover den glatte
skaresne, — og der trillede Hannibal hylende og sprel
lende nedover den stupbratte Bakke. Gg sammen med
Hannibal tumlede en Hummerteine afsted, — Hannibals
egen Hummerteine, som han med sligt slid og Tlceb havde
halet op i Avcrldingen.
Baade Torjus og den brave Abelone sik sig en god
3atter, da Hannibal endelig sik summet sig ttl at komme
op igjen. Gg Abelone sik Brug for sin Ttsvekost; thi
Hannibal saa ud som en snemand; men Torjus listede
Gksen fra sig inde i Bislaget.
Gg saa maatte han ogsaa le tilslut, den førsigtige
Aasserer. „2Nen en Ting," sagde Torjus, „en Ting kan
jeg ikke begribe, og det er, at vi virkelig saa alle tre, at
Teinen bevægede sig. Hvad? For vi saa det jo med
vore egne Gine, og de maa en da tro paa."
„Ja, en skulde nu helst antage, at det var noget
Djævelstab med den Teinen," mente Abelone, og tilslut
maatte Hannibal ogsaa medgive, at „her var mange
Ting her i Verden — sacm. —"
Gg nok er det, at Hummerteinen blev liggende der,
hvor den laa; det var en udenærket ny og god Hum»
merteine kan jeg førsikre; men Hannibal mente, at noget
maatte der nu være iveien med den fordomte svineteinen.
/A^<cc/^/A-^
485

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:27:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/urd/1898/0489.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free