Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julenummer 1898 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gjennem Vaarluftens tethed en kummen af Barne»
stemmer ind i sygeværelset .... en Gang imellem
ffar en jublende Rost distinkt ud fra Aoret, og man
opfatted Cyden af et Voldtrcrs slag og ilsomme trip
pende Fodder over Villaveiens Grusfyld, mens nogle
Tmaafugle kvidred stilt.
„Elina, du min Afgud," hviffed han ind mod de
tynde smaa Fingre, „jeg clster dig idag, som jeg har
elsket dig bestandig "
Den stærke og haarde INand skalv, thi Tilstaaelsen
var ham en Aval. „Da jeg var Island og du et
Varn, elsked jeg dig for den sjcrl, som talte gjennem
dine Gines rige Blik, og jeg elsked dig, da du var min
i A3gteskabets Dage. .... Jeg elsked dig, men aa !
det var en Ajcrrlighed, som bragte mig Oine, thi den
var iblandet en grufuld Angst for, at du trods alt skulde
svige mig som den hjertelsse Aokette, der har saaet
Mistroens Gift i mit sind .... jeg Daare domte
alle Avinder efter den ene."
2Ned stort Besvær vendte hun sig om og klapped
ham over Nakken med sin ledige l)aand, idet hun hvi
sted: „Tal ikke om alt det gamle Alfred .... Dødens
Alarhed har tydet mig alt det, Tivet skrovi for sindrigt
3>prog .... jeg førstaar — desvcerre erf sent — den
grusomme Feiltagelse, der sdelagde baade dit og mit 3iv,
men nu vil vi ikke tale derom, kun tilgive "
„Nei — nei," afbrod han, „jeg maa faa sige dig,
hvordan det var. Jeg elsked dig til Vanvid, for jeg
taalte end ikke, at du var fra mig et eneste Minut, og
jeg vilde gjore dig til en Tanke af min Tanke, et s>lag
af mit Hjertes 3>lag.
Vu var ung, og jeg
haabed ved strenghed
og Gpdragelse at kun
ne forme dig efter Gn
ste .... jeg glemte.
at du r>ar et helstsbt frit
tænkende Individ, og
forlangte, at du blot
skulde være en Del af
mig selv. Gg ved min
Egoisme og uretfcer
dige Frygt drev ieg 05
begge ud i Elendighed
. . . . Elina, min stak
kels ustyldige Barne-
brud, kan du tilgive,
at jeg drcebte dig?"
!Ned en saar hulken
faldt han sanimen og
laa ganste urorlig.
En s>tund søgte hen
des Gine gjennem Vin
duet ud i Vaarluflens
lette graaligblaa, soni
hun derude skulde finde
Crost for ham og for
sig selv, saa foldcd hun
Hænderne om Hans
blakke og hvisted nce
sten iet smil: „Det er ,
ikke mig, som stal til
give dig, eller dig, som
stal tilgive mig, men
den smerte og Aicer»
490 URD
lighed, der har drevet os til det onde, og derfor vil han
forbarme sig over os Hvad gjor det saa tilsidst,
om 3ivet har været aldrig saa tungt og bittert, naar
kun Doden blir et sitrende Lysskjær, der aabner vor
sjæls Blik for uendelige vidder. . . . .
For mig er Doden det deiligste af tivet, thi den har
givet mig alt det af 3ykke, som Livet i Aarrighed ncrg-
ted mig .... dig og de deilige smaa."
klare, tunge Tlacirer ned over Ainderne.
En liden slund senere hvisked hun: „Alfred, gaa
til ham og hils ham fra mig .... og Alfred, opsog
ogsaa hende .... og fortæl dem begge alt om os to.
lykkelig. .... Dig har jeg beredt megen og bitter
smerte, det ved jeg nok .... en Aine, som ikke eier
Grd .... men, Elskede, det blev jo en smerte til Liv,
og derfor har den sit hellige Værd .... dog blev jeg
en tyngre Byrde for ham, thi han tabte sin stilling og sin
Ære .... for at frelse min sjcrl som han troed. ... og.
eneste min, han maa ikke ogsaa betale Vfferet med Tabet
af sin Ajærlighedslykke. .... Tænk dervaa, at naar du
kjcrrlig tilgiver og hjælrer ham, da tilgiver du først mig
af dit Hjertes Dyb . ... og renser din Hustrus Minde."
stilhed, der fulgte paa hendes Ord Et Tryk af
hans Haand var Hjertets tause svar I det stille
Haandtryk til en osende Avinde gav en af Livet ikncr-
tvunget selvist Natur et übrsdeligt Lsfte om mere end at
opssge og tilgive den fordums Ven; han loved, at hele
sidste Aandepust var
saa let og frit, kun en
3yd, som om en En
gels Lcrder i Rys lukked
den smilende Alund.
sover," Hol
sted Gulten stilt, og lille
3ill, der sad lidt tilside
og byssed isovn sin
Dukke, nynned natsten
uhsrligt: „Vys, bys,
du lille, ti nu stille,
f, _ for INama sover i pa-
pas Arm."
/ Og Faren tog Gut-
U ten ved gåanden og 3ill
» paa Armen og forte
« dem ud. Gg for første
Gang i Qvet siog 3ill
Armene om hans
I og kyssed ham, og idet
D hun gned sin myge
5 Aind ind mod hans,
I hvistede hun kjærligt:
M „Græd ikke du papa.
for 2Nama vaagner nok
snart, og mens hun
sover, stal jeg synge
smilende nikked han til hende, og dog rulled der
er saa god og saa om, og han maa blive
Aun Mandens saare hulken afbrod den hsitidelige
sende
hans fremtidige 3w
skulde være et cerligt
Vidnesbyrd oni den
evige Ajærligheds ren
, NæsteFormiddag sov
for dig, jeg."
hun stille hen i sin
Arme. Det
W
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
