Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julenummer 1897 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der desværre kun hsist ufuldkomment gjenginer min
Bedstefaders stil:
for op af sengen; Alokken var syv. Airke
klokkerne kimede, jeg havde førsovet mig. Alt hvad der
idag skulde gaa for sig! Det gjaldt om at gjore sig
rigtig sin; thi Nytaarsdag tilbringer vi hos Bedstemoder,
som bor i det rode Hus midt paa den store Alads i
Byen. Men først i Airke! Jeg satte min gronne Hat
bag i Nakken, — det er kjcrkt, og det vil tage sig godt
ud. Ausine Anna har sagt, at Hatten klæder mig.
Jeg stod foran speilct, da min lille Hoster Ursula
kom ind med en splinterny Bsnnebog i Haanden og med
meget hsitidelig Mine.
„Idag stal jeg være med til Gratulationen hos
Grandenaman," sagde hun; „f)apa har forceret mig
denne smukke Bog, og jeg stal ogsaa gaa med i Airken."
Vi skyndte os ned. Fader og Moder stod fuldt
fcerdige. Gamle bybille, vor Aige, stjcendte paa mig,
fordi jeg kom saa sent, glattede mit Haar og satte til
min ALrgrelse Hatten ret paa Hovedet; men samtidig
puttede hun et stykke Aage i min Tomme, hvilket før
sonede mig med hende.
„Aom Vsrn," sagde Fader med sin myndige Rost,
og afsted gik det: Fader og Moder i spidsen, saa Ur
sula og jeg; gamle sybille dannede Bagtroppen. Jeg
sogte at gaa saa smukt som muligt; min sirlige Gang
vilde have behaget Danselæreren, den franste Marquis,
som har boet i Nærheden af os, siden Revolutionen jog
ham ud af Frankrige.
Jeg gjorde mig ogsaa Umage for at huste lidt af
da jeg vidste, at vi efter Middag vilde træffe
sammen med Gnkel Dekanus hos Grandenaman, og jeg
var bange for, at han vilde spørge mig ud, om jeg
erindrede dens Indhold.
Da Nytaarssalmen var sungen og Gudstjenesten
tilende, reiste Fader og Moder sig og hilste paa forskjel
lige. Jeg saa, at ogsaa sybilles aarvaagne Gine var langt
borte fra mig, og benyttede Gieblikket til atter at sætte
min Hat paa snur, hvortil lille Ursula satte et f)ar for
undrede Gine op.
Vi gik hjem i samme Grden, men med lidt hurtigere
skridt, end vi var gaaede ud. Jeg ved godt, hvorfor
Fader iler saa afsted Nytaarsdag: Han vil spise tidlig
Middag for at komme sor Gnkel Dekanus hos Bedste
moder. 3ad mig hviste det ganske sagte : Fader er ingen
Taler; men det vil han ikke lade sig merke med. Hans
Tykonstning er meget kortfattet; jeg kan den udenad fra
de foregaaende Nytaarsdage. Grandenaman liker hans
Tale, saa kort, som den er; jeg tror, at hun liker den
bedre end Gnkels blomstrende Tyksnstninger, som bliver
lamgere og mere hsitidelige for hvert Aar, som gaar. Jeg
kan ikke hegribe, at han ikke førstaar, at vi andre er
sultne og længter efter de deilige s>ager, som staar an
rettet paa Bordene ovenpaa. Men det er vel, fordi han
er vant til at holde de lange Taler paa f)rcekestolen ;
og — det er sandt — jeg glemmer hans daarlige Mave !
’!-
URD
Han spiser jo aldrig Aager, men lader kun af og til,
som om han nyder en liden Bid for at glæde Bedste
moder.
Vor Middag Nytaarsdag er det hurtigste Maaltid
i hele Aaret. Fader er altid temmelig heftig. Men han
er aldrig saa opfarende og saa vanstelig at gjore tilpas,
som naar vi stal afsted til „Vonne-Maman", som han
kalder hende. Ellers monstrer han sjelden vor’Aaaklæd«
ning; men ve den, som ikke den Dag er sirlig fra Top
til Taa.
Ursula er hans Ajæledcegge, rimeligvis fordi hun
ligner Bedstemama. Moder har altid foretrukket mig,
hvilket jeg finder ganste naturligt, da jeg er celdre og
fornuftigere. Igrunden holder jeg mere af Moder. Men
jeg har en forfærdelig Respekt for Fader; naar han
sætter sine sorte Gine paa mig gjennem Brillerne, er
det, som om han kunde se gjennem min Arop.
saa gik vi da til Grandenaman. Fader saa staselig
ud i sin langstjødede Frakke med de store Tommer og
stokken med Guldknap, som ellers staar gjemt i skabet.
Moder havde sin silkebrokades Ajole paa med de store,
rode Blomster; den er saa stiv, at den staar af sig selv
og strutter til alle sider. Jeg synes, at min lille, tynde
Mama ser dobbelt saa stor ud som ellers, naar hun har
den Ajole paa.
Ellers er jeg ingen Raidhare; men jeg foler mig
altid underlig, naar jeg er sammen med Grandenaman,
— iscer for jeg har kysset hende paa Haanden og frem
sagt mine Nytaarsonster. Det er ingen skam for mig.
Jeg tror, at selv Fader er lidt hoitidelig stemt, naar han
staar ligeoverfor hende; og jeg ved, at mange Folk i
Byen gaar til hende for at soge Raad.
Grandenaman stal have været saa smuk; hun har
Faders sorte Gine. Hun bor alene i sit store, rode 3ten«
hus paa Torvet. Det har tilhort vor Familie længe;
og naar hun dor, stal vi stytte derind.
Hun har gjemt mange underlige gamle Ting, iscer
i overste Etage. Men den staar næsten altid lukket for
os Born, iscvr siden den Dag da jeg for bedre at se
krsb op paa en stol og kom til at rive ned en rusten
Arog, saa at et «ældgammelt Oortrcet med et Brag dum
pede ned paa Gulvet. Det kan Grandenaman ikke
glemme; hun tror, at jeg altid stal til at gjore Ugavn.
Vi traadte ind og bukkede og neiede dybt. Grand
maman stod opreist midt i sin stue. Fader gik først
hen og kyssede hende paa Haanden.
„Hsitærede og kjære Fru Moder," sagde han, „i
ssnlig ALrbødighed og Ajcrrlighed overbringer jeg paa
denne Aarets første Dag mine Hjertens Gnster. Herren
velsigne hsitærede Fru Moder!"
Hun kyssede Fader paa fanden og sagde: „Herren
styrke ogsaa dig, min ssn, i det nye Aar!"
Han traadte tilbage for at give f)lads for Moder,
som med et Anix fremforte sine Tykonstninger med lavere
stemme.
Nu var det min Tur. Jeg sik lykkelig afleveret
Haandkysset og et kortfattet Gnste og skyndte mig at
515
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
