Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. Lørdag 14. Januar 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 2.
„Urd." udkommer hver Lørdag
og koster Kr. 1.25 pr. Kvartal,
10 ©re pr. Nr. Ekspedition:
Torvet 9. (Simonsens Gaard).
Telefon: 7 786.
Lørdag 14. Januar 1899.
Redaktør: Anna Bøe,
Udgivere: Cecilie &
Anna Bøe.
Parkv. 25, Kristiania.
Telefon: 814 7 k
3. Aarg.
Fru Julie Lembcke,
født Wilster.
?er er ét Navn i Skandinavien, som lyser
langt foran ethvert andet paa Dy rebesky
t-telsensOmraade, og det er Navnet Lembcke.
Det er saa vel kjendt fra Ledelsen og
Udgivelsen af „Dyrevennen", det findes paa
Listen over Æresmedlemmer i ethvert
nordisk D.b.selskab, saavelsom i
Selskaber langt udenfor Nordens
Grænser, og det nævnes med
Taknemmelighed som Støtte og
Bidragsyder ved ethvert dy rebesky
t-tende Foretagende i Danmark og
Norge. For vor Tanke skjuler der
sig altid to bag dette ene Navn,
og med rette. Thi det alderstegne
Egtepar, som bærer dette Navn,
har oplevet en Lykke, som alle
unge Egtefolk skulde stræbe efter:
de har været og er ét i
Opfatning, Interesser og
Offervillighed. „I Jorderigs Dale, hvor
Tomerne saare" — hvor findes vel
der en Lykke, større end denne!
Der har ofte været skrevet om
Justitsraad Lembcke og hans
Virksomhed til Dyrenes Beskyttelse,
og paa denne Maade har der
ogsaa ofte været skrevet om Fru
Lembcke; thi deres Virksomhed
falder i alt væsentligt sammen.
Men vi maa dog ganske slutte os til, hvad en
Forfatter i Dansk Nationaltidende ytrede, da Fru Lembcke
havde udgivet sit lille Skrift: „Nogle Kvinder i
Dyrebeskyttelsens Tjeneste". Han siger: „Den
Bemerkning falder enhver Læser ind, som kjender
Forfatterinden, at hvis en tilsvarende Samling af
Biografier udkom i noget andet Land, vilde Fru Julie
Lembcke maaske indtage den første Plads". Ja
isandhed, hun fortjener lier den første Plads!
Der klages saa ofte og med rette over, at vi i
Alderdommen svigter „vor Ungdoms Idealer!"
Dersom der er nogen, mod hvem denne Beskyldning
ikke kan rettes, saa er det vel Fru Lembcke. Fra
de tidlige Barndomsdage har hun været besjælet
af den samme Følelse, som behersker hendes Liv
den Dag idag: hun kan ikke taale
at se Haardhed og Hensynsløshed
udvist mod værgeløse Skabninger.
Om hende kan man virkelig sige,
at Dannelse og Humanitet er gaaet
hende i Blodet, nedarvet fra
varmtfølende Forældre, udviklet i et
fint-dannet Barndoms- og
Ungdomshjem og styrket og beriget gjennem
Kundskaber,udstrakteForbindelser
og Samarbeidet med en ligesindet
Egtefælle. Der er ved Fru Lembcke
noget, som, overført paa
menneskelige Forhold, minder om dette
Slagord for den høieste aandelige
Stræben: „Et gjør jeg!" Et vil
hun: Retfærdighed og Fred paa
Jorden! Lad dette ene faa
Fremgang, saa faar det gaa, som det
vil med alt det smaa, det ydre,
med personlig Velvære, med
Menneskers Dom — med alt dette,
som for Menneskene i
Almindelighed er det større,
Barmhjertighedens store Sag — den har taget alle hendes
Længsler fangen!
Fra den smukke Biografi af Fru L., som Fru
Camilla Egholm skrev i Festskriftet til Kvindernes
Udstilling, Kjøbenhavn 1895, gjengiver vi en
Fortegnelse over Fru Lembckes Skrifter: „Kvindens
Opgave i Kampen mod det videnskabeligeDyrplageri".
— „Vivisektionen seet i Aabenbaringens Lys". —
„Dyrebeskyttelsens Betydning for Hjertelivets Udvik-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
