- Project Runeberg -  Urd / 3. Aarg. 1899 /
47

(1897)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. Lørdag 4. Februar 1899 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

URD

47

Modekronih.

oden har en sterk Tendens til at vende
tilbage til Moderne fra det andet
Keiser-dømmes Dage. Minder ikke Hattene,
Mantel eterne og Kappekjolerne om
Toiletter, som vi ser paa Billeder fra
Keiserinde Eugenies Glansperiode?

Lykkeligvis viser der sig ikke Spor af
Tilbøie-lighed for Krinolinen, som altid var det
uundgaae-lige Attribut til den Slags Dragter. Hvad vi nu har
at frygte for, er Tournuren. Jeg kan jo ikke negte
for, at den saa smaat gjør sit Indtog igjen. Endnu
er den ganske ubetydelig, enten i Fonn af
Smaa-kapper af stivt Tøi øverst oppe ved Skjørtelinningen
eller som en polstret Valk, der slutter tæt omkring
Hofterne og bindes om Livet med Baand.

Tunikform er fremdeles Løsenet! ny er den ikke,
forsaavidt som det er den gamle Polonaise, der gaar
igjen med forskjellige Forandringer.

Kapper, klippet „en forme", d. v. s. af et rundt
eller halvmaaneformet Stykke Tøi, saa Vidden falder
nederst i Kanten, mens der ikke blir Spor af Rynken
øverst, slige Kapper sættes fremdeles over hverandre
til Pynt paa Tuniker, Kraver og Kjoleskjørter. Men
glem ikke, mine Damer, der spaaes, at Kapperne vil
forsvinde udover mod Vaarparten, og da vil
Prinsessekjolen komme til at „raade Grunden alene"
uden brusende Pynt. Derfor et Raad, om De tillader:
klip ikke meget Stof op til Kappepynt! og endnu et:
Broderier, især gjennembrudte, over kulørt Underlag,
blir Vaarmodernes Yndlingsbarn, — derfor begynd
i Tide at bruge Deres flinke Fingre paa et vakkert
Mønster. — Men det var ved Kapperne, vi var, ikke
sandt? Jeg vilde sige, at man endog har fodside
Kraver, der er sammensat udelukkende af fem, seks,
ja indtil syv brede Kapper. Idethele er det yderst
moderne, at Dragterne bestaar af mange Lag. Tænk
Dem et Toilette, en ægte Pariserdragt, som var
saadan : Skjørt af hvid Silke, derover et andet af hvid
Silkemusselin, saa et blaat Blondeskjørt (point
d’esprit) som igjen var tilsløret med et af pailleteret
Tyl — endnu er vi ikke færdig — tilsidst en Sky
af halv usynlig, lyseblaa Tyl. Og med alt det maa
den slanke Modetype gjennemføres! Intet Under, at
Underklædningen indskrænkes til det mindst mulige,
og at „Combinaison", et eneste Klædningsstykke,
syet af Vatstof, er mest yndet.

Man bruger saa meget Forværk i Vinter. Overalt
anbringes det, paa Silke-, Fløils- og Klædesdragter,
endog paa Balkjoler. Egentlig flatterer det
overordentlig, det maa tilstaaes. Halsryscher, rene
Kunstværker, der naar til Beltet og er sat sammen af
Forværk, Fløil og Blonder, hører til et elegant
Visittoilette.

Apropos, Farver — Van Dyck rødt, Toreador
rødt, Franskblaat, Louiseblaat, Champignonhvidt er
Modenavne. Den elegante Verden har forskjellige
Farver paa sit Brevpapir for hver Dag i Ugen. Det
samme bruger ogsaa de fornemme engelske Ladies.
Mandag skriver de paa søgrønt, Tirsdag paa blegrødt,
Onsdag paa perlegraat Papir, men Torsdag skal
Papiret være blaaligt, Fredag sølvbeigefarvet, Lørdag
gult og Søndag rent blaat.

En Nyhed er den lange Redingote eller fodside
Kaabekjole med Liv af Klæde og Resten af Skind.
Ligesaa Manteleten i Schawlsfaçon. Mufferne skal
være store iaar. En liden Muffe kan gjøres moderne
paa følgende Maade: man sprætter Skind og For
forsigtig op i begge Sider. Mellem Skindet og Foret
sættes saa en rigelig rynket Kappe af brun Fløil,
der er taget dobbelt, — jeg forudsætter, at Muffen
er af brunligt Forværk —. Indenfor Fløilen nærmest
Hænderne vilde en bred Kniplingsrysch virke yderst
elegant. Silkebaandssløifer eller Musselinsrosetter
paa Siderne efter Behag. Forat undgaa at Muffen
bliver forlang og smal i Forhold til Høiden, bør
man øverst anbringe et eller to Dyrehoveder.
Skindhuerne pyntes med kunstige Blomster, der endog
kan faaes parfumerede. Fiolbuketten til 10 Centimes
erstattes nu ofte med en kunstig. Hvad siger De
til et Kjæmpefirkløver af vakker, grøn Fløil paa
Vinterhuen? Om det ikke netop bringer Lykke,
tager det sig dog godt ud.

Sidste Modeblomst er Magnoliaen; to Blomster
er tilstrækkelig Garnitur for en Togne.
„Turbanhatten" er af hvid, draperet Tyl. Mellem Folderne
slynger der sig Striber af Maarskind. Foran er
Hatten pyntet med en rød og hvid Kamelia.

I Paris har der, som bekjendt, altid staaet et
brændende Spørgsmaal paa Dagsordenen, i alt fald
for Damernes Vedkommende, nemlig om hvorvidt
Hattene kan beholdes paa under
Theaterforestillin-ger. De store, fjærbesatte ’Hatte har fuldstændig
borttaget Udsigten til Scenen for dem, der sidder
bagenfor. Herrerne har været meget forbitrede, og
der har hersket megen Strid. Nu lader det til, at
der er udgivet en Politiforordning, hvorved Kvinderne
torbydes at beholde Hattene paa i Theatret.
Øie-blikkelig blir der Uro blandt Modehandlerne. Noget
maa gjøres. Skal man ikke faa noget til Erstatning?
thi Pariserinderne liker nu engang ikke at sidde
barhodede i Theatret. En Dame af den fornemme
Verden, Komtesse Greffulhe, har endelig opfundet
Modellen, som hun har ladet udføre efter egén
Tegning, og som lader til at tilfredsstille alles
Fordringer, da den har gjort enorm Lykke. Det er
simpelthen en Krans af Roser, tilsløret af Tyl, der
tager sig glimrende ud og kan arrangeres efter enhvers
Raad, enten ganske enkel eller oversaaet med
Diamanter og ægte Stene. Dermed er Striden bilagt
til Parternes Tilfredshed; Damerne har faaet en
klædelig Haarpynt, og Herrerne faar bedre Udsigt
til Scenen.

Martha.

Til 8. V.

Men, kjære, husk dog paa, mit Vaaben er min Naal,
hvis det gaar løs med Vers, De snart paa mig gjør Kaal.
Derfor i et Citat mit sidste Ord Dem gives:
„Man ei om Bagatel maa med sin Næste kives".

H. D.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:08:22 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/urd/1899/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free