Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. Lørdag 4. Februar 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URD
49
Børnenes Spalte.
Tak!
Foreløbig en varm Tak til alle vore smaa Venner for de
mange hyggelige Breve og ditto rigtige Opløsninger af den
præmiebelønnede Bebits. Da der imidlertid fremdeles strømmer
Besvarelser ind, kan vi ikke meddele vore mange interesserte
Venner Udfaldet i dette No. Vi maa jo ogsaa huske paa de
mange Smaapiger og Smaagutter i Nordland og Finmarken, som
ogsaa gjerne vil være med, og hvis Besvarelser endnu ikke
har kunnet naa os. Af de 53 Besvarelser som allerede er
indsendt, er 16 rigtige. Vi maa derfor trække Lod om hvem der
skal blive „de tre lykkelige".
Skilebervise.
Melodi: „Aa kjøre Vatten aa kjøre Ved".
Naar Sneen glitrer fra Busk og Træ
og fra de sollyse Tinder,
og Nordlys knitrer i Ny og Næ,
men ingen Veie jeg finder,
saa tar jeg Skien paa Aasen op;
naar Solen skinner paa Fjeldets Top,
jeg lar det gaa!
Hvis jeg kan staa,
det bærer lige ned til Sjøen!
Hurra for Solskin, Hurra for Sne!
Hurra for sollyse Tinder!
Og naar jeg ikke kan Solen se,
jo Maanen allerbedst skinner/
Hurra for Landet i Vinterdragt!
For Nordlysflammernes Straalepragt!
Hurra! Hurra!
Det gik jo bra!
Det var som havde jeg Vinger!
Da Tante skulde reise med Jernbanen.
(Forts.)
Nelly.
Du har jo selv lagt den paa Bordet. (Leverer hende Væsken.
Hun sætter sig i Stolen).
Frøken Jensen.
Langtifra, jeg har slet ikke lagt den der. Men kjære dig,
har du endda ikke sendt Berte efter Vognen?
(Doris sætter sig ved Bordet, tilvenstre.)
Nelly.
Men Tante, du sa jo, at du vilde gaa!
Frøken Jensen.
Har du hørt paa Magen? Vil du, at jeg skal trave mig ihjel
for at naa frem til Toget? Sig til Berte, at hun skal værsgod
skaffe mig en ren Vogn med en rolig Hest, og at Kusken maa
være Totalist!
Nelly.
(hvisker til Doris.) Aa kjære, sig noget, du! Jeg orker
ikke mere!
Doris
(hvisker igjen.) Jeg skal prøve. (Høit til Frøken Jensen).
Saa De virkelig skal reise til Byen, Frøken Jensen. Det maa blive
en hyggelig, liden Tur.
Frøken Jensen.
Tur! Tror du, en Dame i min Alder reiser for Moro Skyld?
Hun roder i Væsken og tager frem forskjellige Papirer.
D oris.
Men det er meget at se i Byen: Butiker og mange
Mennesker. Jeg synes, det er Moro at være der!
Frøken Jens en.
Butiker! Tror du, jeg er en forfængelig Jentunge? Jeg har
vigtige Forretninger i Byen, ellers var jeg ikke reist. (Nelly
gaar ud).
Doris.
Aa, Frøken Jensen, De er jo der paa et Kvarter. Jeg har
engang været paa Toget et helt Døgn, og jeg syntes det var
bare Moro at reise.
Frøken Je nsen.
Du burde skamme dig over din Letsindighed! Men ingen
Fare skal afholde mig fra at gjøre min Pligt!
Doris. •
Men hvad Slags Fare er der paa Jernbanen, da?
Frøken Jensen.
Modsig mig ikke! Jeg er i fuld Bevidsthed om min farlige
Stilling! Jeg, en værgeløs Kvinde, skal være alene inde i en af
disse frygtelige Maskiner! Aa Herre Gud, hvem skulde have
sagt mig det for 8 Dage siden!
Doris.
Ja, Frøken Jensen; da ved jeg nok, hvad jeg vilde gjøre.
Jeg vilde simpelthen ikke reise.
Frøken Jensen
(med Værdighed). Tal ikke saa letsindig, Doris! Jeg har
opdraget Olaf som min egen Søn og kostet paa ham paa alle Maader,
skjønt han imod min Vilje har forlovet sig med sin^ Kusine
Nelly. Jeg tænker, det skal bli et fint Par af dem!
Nu hører jeg, at han ikke har været paa Kontoret paa to
Dage, og at han heller ikke har været paa sit Værelse. Hvis
det er nogen Underfundighed med i Spillet, som Nelly og hendes
Far ved om, saa vil jeg forandre mit Testamente!
Nelly
(kommer ind til høire med et Tæppe og en Paraply.) Nu er
Berte gaat efter Vognen.
Er det noget mere, du vil?
Frøken Jensen.
Aa, hvor du plager mig! Aa, jeg, som altid havde tænkt
at dø i Bo i min Seng! Nu springer jeg vel i Luften med en
Dampmaskine!
Nelly.
Men Tante, da!
Frøken Jens en.
Ti stille, Nelly! Naturligvis ved jeg, at ikke alle
Dampmaskiner springer i Luften! Men det hænder meget ofte, og
jeg har en bestemt Følelse af, at det kommer til at ske idag.
Har Berte taget Nistekurven med?
Doris.
Men Frøken, hvad skal De med Niste, naar De bare er et
Kvarter paa Veien?
Frøken Jensen.
Jeg hører, du siger dette; men jeg tilbringer meget af min
Tid med at læse i nyttige Bøger, og i et af de sidste Julenumre
har jeg læst, at Toget engang har været indsneet i flere Dage,
saa Passagererne var nær ved at dø af Sult.
Nelly.
Men Tante, vi er jo midt i Juli; kan du tænke, at det
skulde komme Sne paa denne Tid ?
Frøken J ensen.
Har jeg sagt det? Nelly, du blir dummere og dummere
for hver Dag! Sne i Juli! Men der kunde jo hænde en anden
Jernbaneulykke, og jeg vil ikke dø af Sult! Har Berte leveret
Kurven til Konduktøren?
Doris.
Men ialverden, hvorfor skal Konduktøren have den? (Doris
og Nelty staar til høire, Arm i Arm).
Frøken Jensen.
Du snakker, som du har Forstand til! Skal jeg ikke betale
Penge for Billetten, kanske?
Doris.
Jo naturligvis.
(Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
