Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. Lørdag 11. Februar 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URD
59
tilraadede ham som en Adspredelse at foretage en Reise til
England og Skotland. Han fulgte ogsaa dette Raad og blev
saavel i London som i Edinburg modtaget med Begeistring af
Kunstens Tilbedere, men al Hyldest og ærefuld Udmerkelse
formaaede ikke at gjengive ham det, han saa længselsfuldt
eftertragtede, nemlig Helbred og den tabte Lykke, og Følgen heraf
blev den, at han vendte mere syg tilbage, end han havde
forladt Paris.
Fra nu af gjorde hans Sygdom raske Fremskridt, og
Patienten kom ogsaa selv til den Overbevisning, at en snarlig Død
var forestaaende. Han imødesaa sit nær forestaaende Endeligt
raedj’stor Ro og udtalte det Ønske at blive begravet paa
Kirkegaarden „Pére Lachaise" i Paris ved Siden af Komponisten
Bel-lini, til hvem han havde været knyttet med et intimt Venskab.
Da Efterretningen om Chopins nærforestaaende Død udbredte
sig i Paris, ilede mange Venner til Komponistens Bolig for at
se ham endnu engang. Ogsaa Grevinde Delphine Potocka kom
for at tage Afsked med den Døende. Da Chopin hørte
Grevindens Stemme, bad han hende med sin svage Røst om at synge
et eller andet, og idet hun med stor Selvbeherskelse tvang
Taarerne tilbage, sang hun med klokkeren, vibrerende Stemme og
saa skjønt og høitidelig Hyldningen til den hellige Jomfru af
Stradella, at den Døende henrykt hviskede: „O, hvor det er
skjønt, min Gud, hvor skjønt." Kræfterne tog snart kjendelig
af, og om Morgenen den 17de Oktober 1849 indslumrede han
blidt, kun 40 Aar gammel, dybt begrædt af en Kreds varme
Tilbedere. Hans Ønske om at blive begravet paa „Pére Lachaise"
blev efterkommet, og Meyerbeer overtog og ledede Arrangementet
ved Sørgehøitideligheden. Hin polske Jord, som Chopins
Venner engang havde overrakt ham i et Sølvbæger ved Afskeden i
Wola i Nærheden af Warschau, blev strøet over den Hensovedes
Kiste. Den musikalske Verden led ved Chopins tidlige Død et
Tab, der føltes dybt og smerteligt, thi han var et skabende
Geni, hvis Fantasi besad en Dybde, som ikke var almindelig hos
Komponisterne. Han aabnede derfor en ny Æra og banede
nye Veie, paa hvilke det desværre ikke blev ham ’orundt at
skride videre fremad.
Sport
Kunstløb. Vink for Begyndere.
Da alle Figurer er sammensat af Cirkler, er det fremfor alt
nødvendigt at kunne løbe gode Cirkler. Vanskeligheden ved
Udførelsen af disse overvurderes altfor meget af vore Damer. I
Virkeligheden vil man ved lidt Øvelse og Mod snart kunne drive
det til at løbe sikre og gode Cirkler, og vore Skøiteløbersker kan
ikke noksom anbefales det interessante og sunde Kunstløb, der
saa langt er at foreti’ække for det lette, rette Løb, der giver saa
liden Motion og er af saa liden Interesse.
Og nu til Cirkelen selv. Man prøver først at løbe i rigtig
lange Skridt, d. v. s., man forsøger at bevæge sig fremad paa
en Fod saa længe som muligt. Den løftede Fod sætter man
først ned naar Farten aftager altfor meget. Saasnart den løftede
Fod berører Isen, giver man med den Fod man hidtil har løbet
paa, sig selv et kraftigt Stød fremad og løber nu videre paa
den anden Fod. Vakker er denne Øvelse ikke, men den er
nødvendig.
Den egentlige Vanskelighed beg3rnder først, naar man af den
lange, lige Linje vil danne en Cirkel. Begynder man f. Eksp.
tilhøire, maa man ogsaa vende Hodet og hele Legemet til samme
Side. Knæet maa bøies en Smule. Ganske af sig selv, uden at
Løbersken ellers gjør noget dertil, vil hele Legemet nu dreie sig
i en Cirkel. Tilvenstre er Bevægelsen den samme, kun at man
denne Gang vender sig tilvenstre.
For Damer er den største Vanskelighed den, at de er bange
for at bøie sig saa langt frem, at Overkroppen kommer udenfor
Yderkanten af Skøiten. I første Øieblik har man, naar man
indtager denne Stilling, en Følelse af at maatte falde, men i
Virkeligheden er den ikke usikrere end nogen anden Stilling
man indtager under Løbet. For Begyndere er det
anbefalings-værdigt mellem hver Cirkel at tage et Skridt for ikke at komme
ud af Ballancen.
Kvinderne og Samlagsafstemnmgen.
Kjære „Urd"!
►il du tage imod nogle Linjer fra en, som
saa gjerne vil være med at gjøre sit til, at
Sandhed og Kjærlighed maa seire iblandt os!
Jeg læste nylig et Stykke i „Urd" om
„Kvinderne og Samlagsafstemningen", og
jeg vil gjerne faa Lov til at sige min
Mening om Sagen. Her i Fredriksstad har Samlaget
været nedlagt siden 1/i 99, og Forandringen er meget
stor. Naar man t. Eks. gaar Baggaden, maa man
forbauses over Forandringen; før har man kunnet
møde drukne Folk i Massevis, og Slagsmaal har
hørt til Dagens Orden; men igaaraftes gik jeg den
Vei et Par Gange og mødte ikke en drukken Mand.
Og jeg har hørt udtalt af flere, at det er blevet meget
bedre end før. Mange forskjellige Udtalelser gjorde
sig jo ogsaa her i Byen gjældende før Afstemningen,
og man fik ofte høre de samme Betænkeligheder
som de, der fremsattes af S. V. i „Urd". Der taltes
blandt andet om gamle Rettigheder; men Indehaverne
af disse Rettigheder er nok saa gamle, at de ikke
bryder sig om at benytte dem, og saa er det vel
med de fleste endnu eksisterende Brændevinsretter,
og jeg tror ikke, at respektable Handlende vil begynde
med en saadan Trafik. Der tales om, at der skal
være nogen Smughandel her; men den er nu ikke
for alle og enhver, og det er kun de dybest faldne,
som søger saadanne Steder. Paa samme Maade forholder
det sig med 01 og den saakaldte „Laddevin"; intet
Menneske med Karakter lurer sig ind i Portrum og
Kroger for at drikke af Flasken. Anderledes er det
med et Samlag, der er sørget for, at alt er saa
hyggeligt og tiltrækkende som muligt. Mødes to gode
Venner — ja — saa maa man ind paa Samlaget
for a’t fornye Venskabet, det er jo ingen Skam at
gaa derind, der vanker jo saa mange ærbare Folk.
Og tænk paa alle de unge, som har fulgt med en
Ven ind paa Samlagene den ene Gang efter den
anden, skjønt han ikke har følt Lyst eller Trang til
de sterke Drikke, men som derved efterhaanden har
vænnet sig til dem og blevet en Dranker. Tænk
paa alle dem, som gaar hen og gifter sig under
20-Aarsalderen; de har kun en liden Fortjeneste, og
Halvparten gaar til Samlagene, er det da noget Under, at
Nøden og Fattigdommen er stor iblandt os. Hvad
Samlagene i de nærliggende Byer angaar, saa er det
ikke saa letvindt at slaa sammen til en Halvflaske
og reise til nærmeste By og hente den.
Min Mening er: Bort med de lyse, venlige og
indbydende Samlag, saa Hjemmet, om end tarveligt,
kan blive det lyseste og varmeste Sted at ty til.
Skal Samlag endelig være, saa tag væk Ovne, Borde
og Stoler der! i
o;ida.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
