Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. Lørdag 18. Februar 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URD
69
drøvelig uvidende om hinandens Karakter, havde
meget lidet tilfælles; de var aldeles ikke
aandsbe-slægtede, og for at gjøre Sagen værre blev M.
Dudevant efter nogen Tid udsvævende. For sine
to Børn, Maurice og Solanges Skyld, gjorde Madame
Dudevant intet Forsøg paa at blive fri før efter 8
Aars Forløb, da hun fandt sin Stilling utaalelig.
Hendes Mand var hende ganske ligegyldig, og han
betragtede hende med ligefrem Afsky.
Hun gjorde ham da et besynderligt Forslag.
Hun havde nogen Tid været sig sit literære Talent
bevidst, og nu foreslog hun sin Ægtefælle, at han
skulde tillade hende at tilbringe vekselvis 3
Maaneder i Paris for der at forsøge Lykken med sin
Pen. Hendes yngste Barn, lille Solange, skulde
komme til hende, saasnart hun havde indrettet sig
en bekvem Bolig; Sønnen, som hun ikke ønskede
at tage bort fra sin udmerkede Lærer, skulde blive
i Nohant, hvor hun vilde bo 6 Maaneder af Aaret.
Hun blev tilstaat ca. 2,200 Kroner om Aaret af sin
egen Formue, paa den Betingelse at hun aldrig
overskred denne Sum, og Resten af Eiendommen
skulde blive i M. Dudevants Hænder. I dette
besynderlige Forslag indvilgede han straks; 1831 reiste
hun til Hovedstaden. Hun havde med en Del
Anbefalingsskrivelser til nogle literært interesserede
Personer, men disse gav hende liden Opmuntring.
En Romanforfatter til hvem hun først henvendte
sig, sagde, at Kvinder slet ikke burde skrive. En
anden forsøgte at opmuntre hende med den
Underretning, at dersom hun var udholdende, kunde hun
komme til at tjene ca. 1000 Kroner om Aaret med
at skrive, skjønt han dømte som værdiløse de
Prøver liun havde givet ham paa sit
Forfatter-talent. Han tog hende alligevel som Medarbeider i
„Figaro", ved hvilket Blad lian var Redaktør, og
betalte hende 7 Frcs pr. Spalte.
Hendes Talent passede ikke for Journalistikken;
men hun arbeidede haardt og trolig ved „Figaro".
Hun blev i denne Tid udelukket fra Steder til
hvilke hun ifølge sin Stilling kunde ønsket at have
Adgang. Hun anlagde derfor atter Mandsdragt,
som hun havde været vant til at bære i sine
Pigedage, og kunde nu passere for en 16-Aarig Student.
Efter at hun var bleven berømt, var liun paa
Grund heraf Gjenstand for megen Sladder og
Bagtalelse.
Hun blev imidlertid bekjendt med nogle
literære Bohemer i Paris, og mange af hendes tidligere
og kortere Arbeider er skrevet sammen med en af
dem, M. Jules Sandeau, senere Forfatter af
adskillige heldige Noveller og Skuespil. Disse forenede
Værker indeholdt en Novelette, kaldet „La Prima
Donna", og en hel Novelle „Rose et Blanche," som
blev udgivet under M. Sandeaus Pseudonym, Jules
Sand. Det var en Bog uden nogensomhelst
Betydning, og den er nu udeladt af begge Forfatteres
Værker; men den tiltrak sig en Forlæggers
Opmerksomhed, og denne forlangte et andet Bind fra
samme Pen. En ny Novelle, som var skrevet
udelukkende af Madame Dudevant, laa da i hendes
Pult, og hun gav ham denne. M. Sandeau, som
ikke vilde have Æren af et Arbejde, i hvilket han
ikke havde nogen Del, tillod hende imidlertid ikke
at bruge deres sædvanlige Pseudonym.
(Forts.)
Børnenes Spalte.
Kjære dere, allesammen!
Ja, nu er da Loddet kastet! Og kan dere gjætte hvem
der blev de tre lykkelige?
Jo, nu skal dere høre.
Opløsningen paa Rebusen er
Lommetyverier
og af de 88, der har givet sig ikast med den, har de 23 løst
den rigtig. Disse 23 er:
Ruth Røren, K. W. Otto Winther-Hjelm, junior, Ingeborg
Alnæs, Anna Alstad, Gustav Løvig, Malla Evensen, Harald
Nielsen, Eilif Skaar, Thoralf Halsaa, Einar Christiansen, Hugo
Langberg, K. Wiborg, Ragna Skanke, Marie Østbye, Ole, Jeannette
Dahl, Andreas Behrens Klausen, Robert Jessen, Ruth Norman,
Asta Louise Foss, Dorothea Christie, Johan Nansen.
Og af disse 23 har igjen
Marie Østby, Nitedal, vundet „Norsk Dukketheater".
Jeannette Dahl, Kr.a — „Guldtop".
Asta Louise Foss, Vestfossen, — „Julehilsen".
En liden Gut indsendte enddog sin Opløsning af Bebusen
paa Vers — vil dere høre det?
„Kjære Urd,
du har spurt,
om vi Præmier vil vinde
ved at finde
Løsning paa en Rebus, som
i dit sidste Numer kom.
Naar jeg nu dig sier:
det er Lommetyverier —
Mon da ikke Gaaden er
løst af den, som skriver her?
Var vel det saa værst Poesi af en 12-aars gammel Gut?
Og" saa tusind Tak for de mange koselige Breve! Dere er
rigtig llinke med Pennen, og saa er det jo forfærdelig morsomt
at høre, kan dere vide, at baade dere og alle Mamaerne deres
er saa glad i „Urd"! Der var saamænd en liden Maalstræver
blandt dere ogsaa, som sendte de friskeste Hilsener baade fra
„meg sjølv" og fra „Heimen". Det var rent som der fulgte
Granduft og Høifjeldsluft meel det Brevet! Og det var noget
for stakkars „Urd" kan dere vide, som maa sidde her inde i
Hovedstaden og slaas med Influenzaen!
Ja for det er vel ingen af dere som har Influenza vel?
Det var rigtig godt at ingen paa Fredrikshald vandt „Norsk
Dukketheater". Hvorfor? Fordi de der liede greier sig saa
godt foruden. Vi hørte nemlig forleden Dag en Fugl synge om,
at nogen Smaapiger „med Lyst og Anlæg for Scenen" skal
opføre „Da Tante skulde reise med Jernbanen" dernede. Haaber
vi snart faar høre om en heldig Debut!
„Om Opløsningen ikke er rigtig, saa taber jeg ikke Modet
for det, men forsøger igjen", er der flere som skriver. Det er
ret. De der udtaler sig slig, blir der nogen kjække Gutter og
Piger af!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
