Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. Lørdag 4. Mars 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
URD
Stor Overraskelse! Nu troede jeg imidlertid at Attaken
var tilende, saa jeg begyndte at passiare om noget andet; men
saa begyndte det paany:
— Hvor bor Nansen?
— I Norge.
— Hvor der, i Stockholm ?
— Men dette var lidt for meget for mig. Stockholm i Norge!
Jeg reiste mig for at gaa.
— Nei nei, gaa ikke, sig mig i det mindste først om Brevet
kommer frem addressert til: Dr. Frithjof Nansen, Norge?
— Aajo, det tror jeg nok! Og dermed gik jeg min Vei.
En Tid hengik. Jeg havde glemt det Hele, indtil en Dag da
11-Posten kom, og der blev et Leven og Spektakel slig som kun
„Tyskor" kan prestere det.
Lidt forbauset spurte jeg efter Aarsagen. „Jo, Dr. Nansen
har svart paa vort Brev. Han har svart paa Tysk".
— Jasaa, dere skrev altsaa det idiotiske Brevet! Og paa
hvilket Sprog?
— Paa Tysk, og vi undertegnede os „5 tyske Smaapiger ved
N. N.", og saa begyndte Skriget og Levenet paany. Da de „5
tyske Smaapiger" havde beroliget sig en Smule, besluttede de
at holde en Fest ud paa Natten. Det skulde være en
Hemmelighed, og hvordan Hemmeligheder altid siver ud, det ved ikke
jeg, men jeg fik ialfald rede paa Planen, og paa en Del Detaljer ogsaa.
En af de 5 havde sin Mor i Byen, saa hun kunde forskaffe
sig lidt af hvert. Kl. 10 gik den sidste Runde, og efter den
smøg „Nansenklubben" sig til sit Mødested. De var tyske, og
deraf følger at de begyndte med at spise Lys kunde ikke
tændes, men Maanen havde forbarmet sig og lyste hele Tiden saa
beskeden og taalmodig. I Maanens Skin servertes Smørrebrød
og fortærtes Hummerposteier. Nansens Skaal blev drukket i
Ingefærøl. Da man var færdig med at spise, begyndte den anden
Del af Forhandlingerne. Brevet fra Nansen blev taget frem, og
Medlemmerne trak Lod om det. Den lykkelige som vandt det,
bar det længe indenfor sin Bluse. Da Brevet var bortloddet,
var endnu Konvolutten igjen. Den blev klippet istykker og delt
mellem de andre fire Medlemmer. Da dette var over, blev der
spøgt og leet til Kl. var 4!!
Heldigvis var den følgende Dag Søndag. — — — — — —
Kjære „Kamerat"! Dette er kun en liden Sladderhistorie
fra et Pigeinstitut. Men det er dog ganske merkeligt hvad der
kan gaa for sig „Smaapiger imellem", som end ikke den
strengeste Lærerinde kan faa Tag i Nu faar jeg „gno" igjen, thi
den der „Bakkerklokken" tier aldrig og heller ikke min
Samvittighed — i Fonn af 5 mindre smukt skevne „Diktater" der
skal kopieres.
Mine venligste Hilsener — paa Afstand — til „Kamraten"s
høit agtede Hr. Papirkurv
fra
E. Silfverhorn.
Foren ing sl iu i en Smaaby.
, orten — der for en tre fire Aar siden var
en af de kjedeligste og mest indsnevrede
Byer i hele Landet, — d. v. s. for dem,
hvis Interesser ikke udelukkende dreiede
sig om Kadetter og Marinen, — viser sig
pludselig nu som et lidet Midtpunkt for aandeligt
Liv og Rørelse.
Der er dannet Masser af Foreninger af enhvei
Art, hvad der kanske gjøres overalt som
Imødekommelse af et „Tidens Krav", men ikke med det
Resultat, man saa meget hører Klage over fra andre
Kanter, — at den „ene Forening sluger den anden,
splitter og river ned!" Nei — det stik modsatte.
Den ene Forening afføder netop den anden til
gjensidig Udvikling og aandelig Vekst for Medlemmerne;
saa har det ialfald vist sig at være paa Horten, hvor
Saniteten, Fatligpleien, Sømands- og
Hedningemissionen, „Ynglinger" og „unge kristelige Piger" osv.
osv., hver faar sit og trives udmerket.
Men det, der er fuldt ligestillet med alt det
andet, og som særlig fortjener at nævnes som et’for
andre Smaabyer efterfølgelsesværdigt Eksempel, er
„Kvindernes selskabelige Diskussionsforening", der
blev stiftet i Februar 1896. — Som sedvanlig
bedømtes naturligvis et saadant Foretagende baade som
„forskruet" og „revolutionært" af Byens gamle
Fædre og konservative Mødre. Men det er nu saa rart
med det, naar et Par selvstændige og energiske
Kvinder virkelig vil noget, saa — gaar det alligevel!
Iaar tæller Foreningen hen ved hundrede
Medlemmer; og det ser ud til, at snart den ganske By
„har Lyst" til at melde sig ind. —
Man samles en Gang om Maaneden i
Ynglingeforeningens snart utilstrækkelige Lokale til Foredrag
og Diskussion om alle mulige Tidens interessante
Spørgsmaal — mest Kvinden vedrørende; og alt
gaar alvorlig og præcis for sig under den dygtige,
samvittigheds- og indsigtsfulde Dirigents Ledelse. I
det Hele laget maa Foreningen prise sig lykkelig
under den nuværende kraftige og ihærdige Bestyrelse!
Til Afveksling i Aftenens Program ydes ofte
god Musik ; og naar Redaktøren liar indsamlet Stof
nok, til at Foreningens Organ „Kvindsjaa" kan
udkomme, oplæses denne for det meget interesserede
Publikum. — Som Afslutning er der Anledning til
en liden Forfriskning efter Behag.
Dette er som en almindelig Oversigt; ellers
afholdes regelmæssig en Aarsfest samt
Generalforsamling. —
Med stor Tilfredsstillelse kan Foreningen se
tilbage paa, hvad den i disse faa Aar har skaffet sine
Medlemmer baade af øieblikkelig Nydelse og af
varigere Stof til sund og alvorlig Eftertanke, — og
hvilke Kræfter den har kaldt tillive i sin Midte
baade ved Hjælp af Inden- og Udenbys
Foredragsholdere. Det er med en stolt Følelse den tænker
paa, at baade Frk. Gina Krog og Frk. Dr. Caroline
Steen samt andre udenbys dygtige Damer omfatter
den lille Forening med Deltagelse og Sympathi samt
liar beæret den med sine Besøg.
Om nu ikke altid Diskussionen er efter Ønske,
— og kanske mange af Damerne sidder inde med
udmerkede og overbevisende, men uudtalte Meninger
ved dette eller hint Spørgsmaal, der er paa Tale, er
vel saa. Men man kan jo ikke straks fordre det
fuldkomne! Og betydelige Fremskridt er der dog
henimod dette Foreningens væsentligste Formaal:
at opmuntre og paavirke Kvinder til bestemt og
logisk at udtale sin Mening grundet paa rolig, alvorlig
Overveielse. Det kommer nok altsammen
efterhaanden; og „Øvelse gjør Mester!" —
Som en Søsterforening og tildels paa Grundlag
af den nævnte S. D. F. har Horten ogsaa faaet sin
Stemmeretsforening, ledet af L. K. S. F., der
langsomt men sikkert har arbeidet sig op til en ikke
ubetydelig Kraft. Den har været i stor Aktivitet
siden Jul med Petitionslisterne til Storthinget
angaaende Andragendet om Stemmeret for Kvinder —
og imødeser et langt over Forventning glædeligt
Resultat. Den sidste og store Begivenhed til Dags
Dato inden Foreningen er Frk., Ida Welhavens
Besøg og offentlig afholdte Foredrag om „Kvindernes
Ansvar i Hjem og Samfund". Hvis man ofte
omkring i Smaabyerne og paa Landsbygden, havde
Anledning til at høre saadant, vilde vi Kvinder faa et
helt nyt og ophøiet Syn paa Livet, paa vore Pligter
mod os selv, vore Børn og det Samfund, vi lever i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
