Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. Lørdag 11. Mars 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URD
Huslægen.
Findes der et godt og uskadeligt Middel, der kan hindre, at
man sveder under Armene og paa Hænderne?
Ung Pige.
Flittig Vask med overfedtet Sæbe og 1 Pct.s
Opløsning af Alun, Borax eller Soda. Efter Vasken
kan pudres med Salicylsyre — Strøpulver, der faaes
paa Apotheket.
R. S.
Katten som Smittebærer og som — Lægemiddel!
En Dyrlæge i London har nylig ladet udstede en kraftig
Advarsel til alle de Familier der holder Katte. Disse skal nem-
lig have en egen Evne til at føre Smitte med sig, og da en
Mængde Katte i Londons Westend har været angrebet af
Influenza i dens farligste Form, opfordrer han Forældre til at være
yderst forsigtige og ikke lade Børnene lege ined dette Dyr, selv
om man tror at det kun er „lidt forkjølet".
Ved Læsningen heraf kommer vi uvilkaarlig til at mindes
hvad en Frue engang fortalte os om en Kat som — Lægemiddel!
Under en Difteritepidemi fik hendes lille Datter pludselig ondt
i Halsen; alle Symptomer paa Difterit var tilstede, og hun blev
naturligvis meget forskrækket. Den lille Pige maatte tilsengs, og
da hun var sovnet ind, kom Kattepus og indtog, som sedvanlig,
sin Plads rundt den Lilles Hals. Da hun vaagnede, var hun
fuldstændig frisk, og alle Difteritsymptomer forsvundet. En saa
hurtig og fuldstændig Helbredelse var noget aldeles uhørt, og
Fruen troede den maatte tilskrives — Kattens Indflydelse.
Interessant skulde det imidlertid være at høre en Læges
Udtalelse i denne Sag.
Praktisk Raadgiuer.
Blomster og Have.
Solen skinner varmende og lysende, Sneen gaar bort, alt
forkynder, at Vaaren kommer. Potteblomsterne har hidtil ført
en vegeterende trist Tilværelse; nu begynder de at lægge mere
Krav paa vor Opmerksomhed, og nu lønner det sig at stelle
lidt med dem. Planterne i Kjælderen kan tages op, og
Omplantningen begynde. Nye Potter bør ligge ivand en Stund, før de
tages i Brug; de Gamle vaskes og skylles godt. Efter
Omplantningen maa Planterne vandes dygtig, alle svage Grene og Skud
fjernes og de stærkere Grene fraskjæres det sidste Led. Ogsaa
Aflæggernes Tid er nu inde. Mørke Hjørner maa skyes som
Pesten, S o 1 behøver Blomsterne fremfor alt efter den lange,
mørke Vinter. Saalænge man lægger i Ovnen, bør der altid staa
et Fad med Vand paa Ovnen. Bladplanterne maa ikke have
for store Potter; thi for det første kan de ikke raade med alle
de Næringsstoffe som er i Jorden, og for clet andet faar
Rødderne intet ordentligt Fæste. Fønixen maa plantes dybt.
Palmerne maa have meget Lys og Solskin og Underskaalen altid
være fuld af Vand. Bregner kan derimod gjerne staa i Skyggen.
Ogsaa i Haven er der allerede nu noget at gjøre. Trær og
Buske skal beskjæres, Hække studses og Mistbænke forberedes.
Dog, herom mere senere.
Hønsegaarden.
Ogsaa i Hønsegaarden begynder clet nu at bli livligere.
Hønsene kan atter være ude i det Frie, og Værpningen er
begyndt. Fodringen spiller nu en meget vigtig Rolle. Om
denne giver „Tidsskrift for Fjærkræavl" flere meget værdifulde
Raad. — Hvorledes selve Fodringen skal foregaa, skriver
Bladet, er der delte Meninger om. En Ting er i hvert Fald givet,
at vi herhjemme er tilbøielige til at fodre med for meget Mais
og for meget Blødfoder,
Jeg har forsøgt mänge Maader for at opnaa god Æglægning
paa billigste Maade.
Fodringen bør i Sommertiden foregaa Kl. 6—7 om
Morgenen, om Vinteren saa snart det er lyst; dette Foder bør bestaa
af Blødfoder saaledes sammensat: 2 Dele knuste, kogte
Poteter, en Del Hvedeklid og en Del knust Mais eller Bygskraa
efter Aarstiden med Tilsætning af Kjødaffald ca. 2 Pund til 60
Høns; lidt Salt maa ikke udelades, og det Hele maa være
lunkent, ikke for varmt. Om Middagen gives Grønt, som Salat,
Roer, Kløver, Kaal osv., om Aftenen Kornfoder, afvekslende Byg
og Hvede, og i Læggetiden Tilsætning af Havre, i den kolde
Tid af Mais.
Da der er en Del Uleilighed ved Tilberedelsen af
Blødfode-ret, er der mange, som nøies med fast Foder (Korn)-, og mange
mener, at Blødfoderet kan udelades, men det er en stor Feil;
kun naar Hønsene gaar frit i Mark, Stald og paa Mødding kan
det bløde Foder til Nød udelades om Sommeren; men Hønsene
savner det, hvilket fremgaar af den Begjærlighed, hvormed de,
naar Blødfoder en enkelt Gang gives dem, kaster sig over dette.
Følgen af, at Høns alene fodres med Korn, vil foruden ved
Æglægningen vise sig i Disposition til Fjerplukning og Ægspis-
ning samt i et blegt Udseende. I det Hele taget er Afveksling
af stor Betydning.
Hønsene maa holdes jevnt godt hele Aaret og maa til
enhver Tid være i god Foderstand uden at være fede, og med
dette for Øie maa Fodringen foregaa. Der bør ikke gives
Dyrene mere, end de æder op paa en Gang, og Foderet maa aldrig
henstaa i Hønsegaarden, da de saa taber Madlysten. Grus eller
Aske til Badning samt rigelig med Kalk og friskt Dx-ikkevand
maa selvfølgelig ikke savnes. Hvor meget en Høne skal have
daglig, er der delte Meninger om, men til en Høne af
Mellemstørrelse — Italienere og Minorkas — kan man beregne 23—25
Kvint fordelt paa følgende Maade: 8 Kv. Poteter, 3 Kv. Klid,
3 Kv. Kjød, 3 Kv. Skraa og 7 — 8 Kv. hel Kjerne, foruden
Grønfoder.
Hønsehusets daglige Rensning og Redernes og Pindenes
Afvaskning er af største Betydning; ligeledes maa frisk Luft om
Natten tilføres, uden at der fremkommer Træk.
Hudpleie.
Nu da Vaaren kommer med sin skarpe Luft, gjælder det
for Damerne at tage vare paa sin Hud, Man bør være
forsigtig med ikke at lade Huden komme i Berørelse med koldt Vand
straks før man gaar ud, eller straks efterat man har været ude.
At gnide Huden let med et blødt Uldstykke, naar man kommer
udenfra, er derimod meget godt. Da vi er blevet gjort
opmerk-som paa, at vi herhjemme foruden Lieunghs Glycerine and
Cu-cumber i Kochs Creme Glycerine har et bedre Præparat
end de udenlandske vi tidligere har nævnt, har vi ladet dette
prøve og finder det meget fortrinligt. Det gjør Huden blød og
fin og bevarer den mod Luftens Paavirkning. Dertil kommer
ogsaa, at det er meget behageligt at bruge, da det straks gaar
ind i Huden samt efterlader en overordentlig fin Parfume. Der
siges ogsaa, at det skal beskytte Huden mod Solbrænding samt
forebygge Hvepse- og Myggestik, men derom kan vi dog ikke
udtale os saa tidlig paa Vaaren.
Indhold: Fru Borgermester Selma Berner (med Billeder).
— Brødrene. Oversat fra Tysk (Forts). — Smaapiger. Af Asta
Lie Isaachsen. — Europas første kvindelige Docent (med Billede).
— Hvad er Kvinden? Af P—a. — Literatur — Idealet. (Digt).
Af ... 1 ... s. — Ossip Lourié: Feminismen i Frankrige (med
Billede). — Børnenes Spalte (med Titelvignet). —
Præmieopgaven. — Italiensk Jernfiligranarbeide. (med Billeder) Forts.
–Tanker foran Samlagsafstemningen. — Spørsmaal. — Svar, —
Huslægen. — Katten som Smittebærer og som — Lægemiddel.
— Praktisk Raadgiver.
Det norske Forlagstrykkeri, Kristiania.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
