Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. Lørdag 8. April 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
urd
1(139
Lidt om Hjulsport.
Cykledragt af Cheviot.
Vaaren nærmer sig, Sneen svinder, og enkelte ivrige
Hjulryttere kan allerede sees jage gjennem vore Gader. Hjulsporten
vil denne Sommer faa sit eget Organ, der vil udkomme hver
fjortende Dag; det første Numer foreligger allerede.
De allerfleste betragter Cyclen kun som et hurtigt
Befordringsmiddel. At den ogsaa med Held lar sig anvende til
Sel-skabsspil er maaske vore Læserinder mindre bekjendt. Det er
de sportselskende Englændere som har Æren af at have
opfundet en Række Cycle-Spil, hvoraf vi i det efterfølgende vil
nævne nogle:
At ride efter en lige Linje.
Ridebanen skal kun være fodbred; Seierherre blir den som
kan ride længst uden at komme udenfor.
Ringen
Til en Snor, der hænger ned fra en Stang, fæstes en Ring,
saa den hænger frit i Luften. Idet Rytterskerne rider forbi,
forsøger de med en Stok at opfange Ringen og rive den til sig.
At ride langsomt.
Alle Deltagerinder begynder samtidig; den som kommer sidst
til Maalet, har vundet.
Flaskeridning.
Tomme Klasker stilles op i en Rad med bestemt
Mellemrum. Opgave: At ride i Ziksak mellem Flaskerne uden at
vælte dem.
Krukkeridning.
Tre Blomsterkrukker stilles paa Marken. Hver af
Rytterskerne faar tre Poteter, som hun skal kaste en i hver Krukke
under Forbifarten.
Arithmetisk Ridning.
Paa tre Tavler skrives flere Rader Zifre under hinanden.
Tre Ryttersker starter samtidig. De skal ride hen til Tavlerne,
stige af Maskinen, addere Zifrene, stige op og vende tilbage til
Udgangsstedet. Den første der vender tilbage er Seierherre;
naturligvis maa ogsaa Additionen være rigtig.
Da vi har begivet os ind paa Hjulsportens Omraade, kan det
maaske ogsaa have sin Interesse at høre, hvad Zola mener om
„hjulende" Damer. I det andet Bind af sin Roman „Paris"
kommer Emile Zola, som selv er en ivrig Hjulrytter, med nogle
Bemerkninger om Damernes Cykling. Særlig interessant er det
at se, hvad Zola siger om Cyklingens opdragende Magt.
— Naar jeg engang faar en Datter, lar Zola en ung Pige
sige til Helten i Bogen, saa vil jeg lade hende begynde at cycle
i 10 Aars Alderen, forat hun kan lære hvorledes hun skal føre
sig i Livet.
— Hun skal altsaa opdrages ved Erfaring?
— Ja vist! Se engang paa de unge Piger som aldrig faar
Lov til at færdes paa egen Haand. De er bange for alt, tør
ikke tage fat paa noget, udvikler hverken sin Dømmekraft eller
sin Vilje, de forkrøbles aandelig og legemlig og tør tilslut knapt
gaa over Gaden alene. Tænk Dem nu en ganske ung Pige som
faar Lov til at ride afsted paa sin Bicycle. Hun maa have
Øinene med sig, undgaa Stene og Ujevnheder, vige tilside for
Fod-gjængere og Vogne, kort sagt: hun bærer selv Ansvaret for sin
Person og sin Maskine, og vil føie dette. Sig mig, opøves hun
ikke herved til Snarraadighed og Beslutsomhed? ... Og har
hun lært sig til at undgaa Stenene og ride paa den rette Side
af Veien, saa vil hun ogsaa i Selskabslivet og i Følelseslivet
kunne overvinde mange Vanskeligheder og med et aabent,
freidigt Sind kunne vælge det rette.
— Aha! Kvindeemancipationen fremmet ved Bicyclen ! —
— Hvorfor ikke, det klinger vistnok komisk, men vi er dog
allerede kommet langt frem ved dens Hjælp. Benklærne gjør
Benene fri, de fælles Udflugter bringer Mænd og Kvinder
sammen og udjevner Forskjellen. Hustru og Børn følger Ægtefællen
overalt. Men især priser jeg de Luft- og Solbad som man faar
under et saadant Ridt ude i den frie Natur; jo mere vi vender
os til Naturen, til vor fælles Mor, Jorden, des mere Kraft,
Elasticitet og Sindets Ligevægt vil vi samle os.
Ved Siden af disse interessante Ytringer af Zola om
Damernes Cycling, turde det ogsaa interessere vore Læserinder at høre,
hvad han mener om det meget omstridte Kostumespørsmaal:
Skjørt eller Benkiær.
Som allerede antydet holder han paa Benklærne, og
begrunder dette ved at lade sin Heltinde sige:
— At der virkelig kan gives Kvinder som egensindig holder
fast ved Skjørtet til Cykledragt! Her har da Kvinderne en
enestaaende Leilighed til at anlægge en bekvem Dragt og befri Benene
af deres Fængsel. Hvis de tror, at de tar sig bedre ud i de korte
Smaapigeskjørter, saa tar de storlig Feil ! Og hvad
Anstændigheden angaar; saa er jeg af den Mening at man heller kan vise
Læggene end Skuldrene.
Vi deler ganske Zolas Opfatning, hvad Hjulsportens
pædagogiske Betydning angaar; men naar vi kommer ind paa
Ivostu-mespørsmaalet, — ja, saa er vi ikke saa enige! Det er jo en
Smagsag, og derom kan som bekjendt ikke disputeres. Til Støtte
for vor Opfatning vil vi kun henvise til de mange unge
Hjulryttersker som findes i vor By, og spørge om de ikke med sit
fodfrie, enkle Skjørt tager sig langt bedre ud end de som
optræder i Benkiær, enten disse nu er trange eller vide. Det er
en Fornøielse at se hvor smukt mange af vore unge Piger rider
sin Maskine, hvor frit og gratiøst de sidder, og hvor sikkert de
styrer den frem mellem Gadens Vrimmel. —
Som bekjendt er Cycling en sund Sport; men som alle gode
Ting kan den misbruges. Al Overanstrengelse er ogsaa her
farlig. Sover man ikke fast og rolig efter en Cycletur, er det Bevis
paa, at man har gjort for meget af det, og man bør næste Gang
forkorte Turen. Meget plagsomme og vedvarende Lidelser kan
opstaa hvis man overdriver. Claudine.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
