Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. Lørdag 15. April 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
urd
Vi tager en Længde Silketøi i den moderne
sorte og hvide Ibisfarve og lægger det dobbelt.
Øverst ved Oinbrætten maa der være et to
Centimeter bredt Hoved, hvorunder vi syr to Rader
Stikninger, der er en Centimeter fjernet fra hverandre.
Igjennem det lille Mellemrum, som dannes herved,
trækker vi en tynd Vire, hvorover Silketøiet skyves
sammen i Rynker slig, som vi ser det paa
Tegningen. Ved Hjælp af Viren holder Blomsten sig stiv,
og Yderkanterne kan bøies ud og ind, smukt og
frit. Vidden nederst rynkes helt sammen. Hele
Længden dreies nu i Snegleform og fæstes fast
inderst inde under en glitrende Sten eller Perle. En
Knap, der er overtrukken med samme Slags Stof
som det, hvoraf Blomsten er forfærdiget, kan ogsaa
gjøre Tjeneste. Hele Fremgangsmaaden er, som De
ser, meget ligetil. Hvad synes De saa om Hatten
fuldt færdig paa Tegningen ?
Tegning 2.
Om ikke længe er det Sommertoiletternes Tid.
Med Tanke herpaa er det, jeg viser Dem en Dragt;
der vil være yndig for en ung Pige. Egentlig
eidet en Selskabsdragt, men syet af let Stof, med
nogle Forandringer foretaget hist og her, vil den
kunne egne sig fortrinlig for Sommeren. Den vilde
være ligesaa net, om Ærmerne toges halvt eller helt
lange, og Pynten kunde forenkles betydelig.
Blondeapplikation f. Eks. er moderne og giver meget af
sig. Man klipper ud enkelte Blondeornamenter af
Kniplingstof og fæster dem fast paa Kjoletøiet, efter
at Kanterne er sikret mod at trevle sig op ved
Hjælp af Knaphulsting.
Vor Model er af turkisblaa Faille. Opover
Skjørtet slynger der sig et pragtfuldt Rankemønster,
som er malt i sarte Farver direkte paa Silketøiet.
Det fortsættes lidt opad Livet. At Broderi ogsaa
kan bruges, siger sig selv. En flad Guldlidse med
en blaa Chenillesnor eller Guldsnor som Bord paa
hver Side omgiver den tungede Halsudringning.
Foldebæltet af turkisblaa Silkefløil er taget paa
skraa, 12 Centimeter bredt, og er uden For. Det
fæstes sammen paa Siden med Pyntenaale.
Hvidt kommer til at blive mest dominerende
blandt alle de lyse Farver, som er bestemt for
Sommeren. Et nyt Modestof er blød, kinesisk
Crep-Crepon. Det er kremfarvet, næsten gjennemsigtigt,
Tegning 3.
hvorfor det altid maa have et Underlag, der virker
vakrest, naar det er blankt og skinnende.
Snart har vi Sommer, og vi kan glæde og fryde
os ved Solskin og lyse Farver. Derfor vil jeg ønske
rigtig god Lykke til smukke Sommerdragter og
haaber paa et godt Møde igjen engang senere.
Martha.
Det kvindelige Arbeides Vilkaar og
Udbytte i Norge.
>et er et stort Emne, der er berørt i
Overskriften til denne lille Artikel. Det er dog
kun et enkelt Bidrag til dets Belysning,
der her skal ydes. Men saa lidet som
Emnet endnu hos os har været udredet og
fremholdt i hele sit Omfang og Alvor, tør
maaske ogsaa dette lille Bidrag gjøre Regning paa
nogen Interesse hos vore Læsere.
Kvindens Betydning paa Arbeidslivets Omraade
er i det Hele skudt mærkelig i Baggrunden lios os.
Og dog er vi ingenlunde udenfor de store
Strømninger paa Arbeidslivets Felter, som afstedkommer
saa mange Brydninger, og volder baade
Statsmændene og Statsøkonomerne saa mange Bekymringer.
Men man synes ikke endnu fuldt at forstaa, at det
er de samme sociale og økonomiske Aarsager, der
har gjort Arbeidsspørgsmaalet saa brændende som
ogsaa vil bringe Kvindearbeidsspørgsmaalet til at
reise sig som en ikke mindre vældig Bølge i det
førstes Kjølvand.
Imidlertid mangler der ikke Tegn paa, at
Kvinden er draget med ind under Arbeidsmarkedets
almene Vilkaar. Man merker det bl. a. paa at
ogsaa Kvindernes Arbeidsløn er i Stigende, at der aabnes
flere Arbeidsstillinger ogsaa for hende. Kanske ikke
mindst merkbar er Forandringen deri, at det
kvindelige Arbeides Løn stedse sterkere trækkes ind under
Drøftelse baade privat og offentlig. Det tages ikke
længer som noget selvgivet og naturligt, at Kvinderne
skal holdes ude fra en Mængde Stillinger, som
Mændene hidtil har havt — et Slags Privilegium, paa at
raade overfor „sin egen Mund". Hellerikke at
Kvinden skal afspises med mindre Løn end der betales
en Mand for det selvsamme Arbeide. Man vil have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
